Rentefesten ser ud til at fortsætte – især for boligejere med F3 og F5-flekslån, der nu kan se frem til at bo billigere og måske få råd til en ekstra ferie. I denne PLUS-guide får du gode råd og hjælp til at finde det rigtige boliglån.

Skal du have ny rente på dit F5-lån til januar, kan du godt finde champagnen frem. Der er nemlig udsigt til en årlig besparelse på næsten 21.000 kr., hvis du har et lån på 1 mio. kr. uden afdrag.

Også F3-lånere har grund til at feste, mens det populære F1-lån bliver en lille smule dyrere.

Godt nyt til de knap 150.000 boligejere, som i disse dage venter spændt på resultatet af årets store rentetilpasningsauktioner, der blev skudt i gang i går af Realkredit Danmark og Nykredit (der også ejer Totalkredit). Renten på flekslån styrer mod en ny bundrekord, hvilket særligt kommer til at kunne mærkes i de danske hjem med treårige og femårige flekslån (F3 og F5).

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.





Skal du have ny rente på dit F5-lån til januar, kan du godt finde champagnen frem. Der er nemlig udsigt til en årlig besparelse på næsten 21.000 kr., hvis du har et lån på 1 mio. kr. uden afdrag.


Også F3-lånere har grund til at feste, mens det populære F1-lån bliver en lille smule dyrere.

Godt nyt til de knap 150.000 boligejere, som i disse dage venter spændt på resultatet af årets store rentetilpasningsauktioner, der blev skudt i gang i går af Realkredit Danmark og Nykredit (der også ejer Totalkredit). Renten på flekslån styrer mod en ny bundrekord, hvilket særligt kommer til at kunne mærkes i de danske hjem med treårige og femårige flekslån (F3 og F5).

Gebyrer æder F1-gevinst

På trods af at renten på etårige flekslån (F1) ser ud til at ende i historisk lave 0,2 pct., bliver danskernes foretrukne lån nemlig en smule dyrere. Det skyldes, at gebyrerne for at have F1-lån er steget så meget, at gevinsten bliver ædt op, forklarer privatøkonomisk ekspert Hans Peter Christensen, direktør i rådgivningsfirmaet Uvildige.dk.

- F1-lånerne betaler efterhånden så meget i bidragssatser og kursskæring, at selve renten efterhånden ikke betyder særlig meget for de samlede omkostninger. Det kommer til gengæld til at kunne mærkes for dem med F5-lån. Man skal huske, at de har haft den samme høje rente i fem år, og der er sket rigtig meget, siden de optog lånet, siger han.

Siden 2008 er F5-renten faldet fra omkring 4,6 pct. til 1,36 pct., som var resultatet af Realkredit Danmarks (RD) renteauktion i går. Så der er god grund til at feste, hvis huset er finansieret med F5.

Boligydelse halveres

Ifølge beregninger, som Danske Banks privatøkonom Las Olsen har foretaget for BT, kommer en boligejer med er afdragsfrit F5-lån på 1 mio. kr. til at sidde for 1.420 kr. om måneden efter skat med den nye rente, mod 3.165 kr. i dag – altså mere end en halvering af ’huslejen’. Betaler man afdrag, er besparelsen 745 kr.

Også F3-renten har taget et ordentligt dyk ned og endte ved gårsdagens renteauktion på 0,72 pct., hvilket er det laveste nogensinde. Har man sådan et lån med eller uden afdrag, bliver der henholdsvis 270 kr. og 745 kr. mere om måneden at gøre godt med i det nye år. Har man et afdragsfrit F1-lån, er der til gengæld udsigt til, at man skal have 90 kr. mere op af lommen, da ydelsen stiger til 940 kr. om måneden.

Trods ny bundrekord for fleksrenterne er Hans Peter Christensen og Las Olsen enige om, at det ikke bare er ulven kommer, når branchen og eksperter siger, at det er et spørgsmål om tid, før renten begynder at stige.

Økonomi i respirator

- Årsagen til, at fleksrenterne bliver ved med at falde, er, at centralbankerne stadig forsøger at sætte skub i hjulene ved at sænke renterne. Vi regner ikke med, at der kommer til at ske voldsomt meget med renterne det næste års tid, da der stadig er behov for at holde renterne lave i Europa. Men på et tidspunkt begynder de at stige, siger Las Olsen.

Og så kan det godt komme til at gå stærkt, da renterne bliver holdt kunstigt lave, påpeger Hans Peter Christensen. Han sammenligner verdensøkonomien med en patient, der har ligget i respirator i nogle år, men så småt er i bedring.

- Nu er tiden snart ved at være inde til at fjerne iltmasken og finde ud af, om patienten er i stand til at trække vejret selv. Når det sker, vil renterne så småt begynde at finde et mere normalt leje med en kort rente (flekslån, red.) på omkring 3 pct. og en lang rente (fatsforrentede lån, red.) på omkring 5 pct. jeg tror, at det vil ske i løbet af to til tre år, siger Hans Peter Christensen og understreger, at det er så godt som umuligt at spå om.

- Der kan nå at ske mange ting, og det er trods alt kun to år siden, at fleksrenten sidst var oppe at snuse til 2 pct. og den faste rente var på 5 pct.

 

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.