Det kan godt være, at den lokale bager holder lukket i vinterhalvåret, og at snerydning og renovation ikke sker helt så hyppigt som inde i byen.

Til gengæld er der kilometervis af skov, strand og ro året rundt. Og som en ekstra bonus ofte en langt lavere husleje.

Et stigende antal ældre slår sig ned permanent i sommerhuset, viser tal fra Danmarks Statistik. I alt har knap 25.000 danskere over 60 år nu fået fast bopæl i fritidsboligen. I 2010 var tallet ca. 19.000.

Og med den nye planlov, som for nylig blev vedtaget i Folketinget, er det blevet langt nemmere for pensionister at lave den manøvre.

Hidtil har den såkaldte karensperiode stået i vejen for mange pensionisters drøm om at gøre fritidshuset til helårsbolig, da man skulle eje huset i minimum otte år, inden man kunne opnå tilladelsen. Den nye planlov betyder, at der fremover kan gives tilladelse til helårsbeboelse allerede efter et års ejerskab.

Ældre Sagen melder om en stor interesse blandt mange pensionister, der gerne vil gøre sommerhuset til deres primære bolig.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om de nye regler der gør det nemmere for ældre, at bosætte sig permanent i sommerhuset. Det kan give luft i økonomien.

Du får:

  • Artikel: Pensionister får stor fordel af ny lov
  • Fakta: Sådan er reglerne
  • Gode råd: det skal du overveje
  • Artikel: Gurli og Kjeld er flyttet i sommerhus: Vi nyder virkelig at bo her
  • Grafik: Tjek hvad du kan spare

Flere og flere ældre bosætter sig permanent i sommerhuset, og nye regler gør det nemmere. Det kan give luft i økonomien.

Det kan godt være, at den lokale bager holder lukket i vinterhalvåret, og at snerydning og renovation ikke sker helt så hyppigt som inde i byen.

Til gengæld er der kilometervis af skov, strand og ro året rundt. Og som en ekstra bonus ofte en langt lavere husleje.

Et stigende antal ældre slår sig ned permanent i sommerhuset, viser tal fra Danmarks Statistik. I alt har knap 25.000 danskere over 60 år nu fået fast bopæl i fritidsboligen. I 2010 var tallet ca. 19.000.

Og med den nye planlov, som for nylig blev vedtaget i Folketinget, er det blevet langt nemmere for pensionister at lave den manøvre.

Hidtil har den såkaldte karensperiode stået i vejen for mange pensionisters drøm om at gøre fritidshuset til helårsbolig, da man skulle eje huset i minimum otte år, inden man kunne opnå tilladelsen. Den nye planlov betyder, at der fremover kan gives tilladelse til helårsbeboelse allerede efter et års ejerskab.

Ældre Sagen melder om en stor interesse blandt mange pensionister, der gerne vil gøre sommerhuset til deres primære bolig.

»Mange ældre mennesker har fået et tilknytningsforhold til deres sommerhusområde, og så har de en trang til at have natur og åben himmel omkring sig. Jeg har snakket med flere mennesker, som er kisteglade for denne lovændring, fordi de igennem mange år har drømt om at bo i sommerhuset hele året,« siger Margrethe Kähler, der er chefkonsulent i Ældre Sagen.

Penge at spare

En beregning, som Nordea Kredit har foretaget for BT, viser desuden, at der kan være rigtig mange penge at spare på det månedlige budget ved at sælge byboligen og i stedet flytte permanent i sommerhus.

Også efter at sommerhuset er blevet forbedret, så det er helårsbeboeligt. Tager man udgangspunkt i f.eks. et ældre ægtepar, der har et hus til en værdi af 3,5 millioner kr. med en restgæld på 1 million kr. samt et gældfrit sommerhus, så kan det give en månedlig besparelse i boligøkonomien på op mod 8.200 kr. at sælge byhuset og få postadresse i fritidsboligen. Derudover vil det frigøre en formue på 2.250.000 kr. kroner, der f.eks. kan investeres på en pensionskonto.

Andet end økonomi

»Der kan helt sikkert være en økonomisk fordel, fordi man går fra to huslejer til én husleje. Men man skal dog huske på, at der er meget andet end økonomi, som man bør kigge på, når man træffer det her valg,« siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Marianne Kähler er enig i, at det kan være et ’økonomisk boost’ at flytte fra hus til sommerhus, men hun påpeger også, at der er flere ting, man skal være opmærksom på, når man overvejer at bosætte sig alle årets 12 måneder på landet.

Eksempelvis kan opgaver som indkøb, snerydning, transport og pasning af ude-arealer være mere krævende. Og venner og familie kommer måske ikke på besøg lige så ofte.

Derfor anbefaler Margrethe Kähler, at folk i den situation først tager en ’prøveperiode’, hvor de beholder deres hidtidige bolig.

»Når folk spørger mig om gode råd, så siger jeg til dem, at de skal tage en prøveperiode om vinteren. Så kan de finde ud af, om de overhovedet kan holde ud at være der, når det er mørkt, og gaderne ikke er belyste. Hvis man synes, det er helt fint, så kan man derefter overveje at sælge boligen i byen,« siger hun.

Derudover er det også vigtigt, at man tager hensyn til helbredet, påpeger hun:

»Du skal være opmærksom på, at hvis dit helbred svækkes, så har du ikke nødvendigvis kræfter til at suse rundt og hugge brænde, male døre osv. Omvendt så har man jo ofte godt af at være ude i naturen, og man får brugt sin krop på en helt anden måde, end når man sidder inde i en lejlighed med fjernsynsbetjeningen,« siger Margrethe Kähler.

Gurli og Kjeld er flyttet i sommerhus: Vi nyder virkelig at bo her

Skøn udsigt til omkringliggende grønne områder, få minutter til stranden, solrig terrasse og et nyrenoveret hus på ca. 130 kvadratmeter med tilhørende have.

Ægteparret Kjeld og Gurli Rønnekilde er ikke et sekund i tvivl om, at de tog den rigtige beslutning, da de skiftede villaen i Svinninge ud med en permanent adresse i sommerhuset i Højby, der ligger i Odsherred Kommune. I de seneste syv år har de boet i sommerhuset året rundt. Det har givet luft i økonomien, at de ikke skal betale udgifter til to ejendomme, men det er omgivelserne og den lokale vennekreds, der er den største gevinst, forklarer Gurli Rønnekilde:

»Odsherred har altid betydet meget for os. Naturen er alfa omega, og så er der vores vennekreds. Inden for en radius af 500 meter er vi omkring 20 mennesker, der alle sammen kender hinanden,« siger Gurli Rønnekilde.

Hun har ikke oplevet nogen ulemper ved at bo i et sommerhuskvarter i vinterhalvåret.

»Selv om det er i udkanten af Danmark, så har vi alt, hvad vi skal bruge. Vi mangler ikke kulturtilbud, heller ikke i vinterhalvåret, og der er et aktivt foreningsliv. Nu har vi boet her i syv år, og vi har ikke på noget tidspunkt oplevet problemer mht. at komme ud i forbindelse med snevejr. Vi får post, og renovationen er her hver 14. dag i vinterhalvåret,« forklarer hun.

Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Færre udgifter

Derudover nævner Gurli Rønnekilde også privatøkonomien som en fordel:

»Hvis man sidder med et hus det ene sted og et sommerhus det andet sted, så er udgifterne ikke små. Derudover er det også en fordel vedligeholdelsesmæssigt, at man kun skal passe sommerhuset, og det tror jeg, at rigtig mange finder ud af,« siger hun.

Da parret flyttede ind, investerede det nogle penge i forbedringer af sommerhuset, f.eks. tilbygning, isolering og installering af gulvvarme.

I dag kunne de ikke drømme om at flytte tilbage til byen:

»Vi nyder virkelig at bo her. Alene den ro her er. Og så har vi jo en stjernehimmel, man ikke kan finde inde i byen.«

Tjek hvad du kan spare i månedlige udgifter ved at flytte permanent i sommerhus