Benene bevæger sig konstant. Armene med. Op, ned, bøj, stræk. Jeg har været i gang i mange, mange timer. Mine muskler værker. Jeg er øm i skuldrene. Jeg vil gerne prale med, at jeg er ved at gøre kroppen klar til et maraton. Men nej, jeg er skam bare i gang med at rydde op og gøre rent i vores sommerhus. Sådan rigtig rent! Som der ikke er blevet i et år. Årsagen er simpel: Vi har lejet huset ud i sommerferien.

Vi kan spare penge ved at tænke os om, når vi forbruger. Men vi kan også tjene penge, f.eks. ved at leje vores ejendele ud, som huse, biler eller jord. I år skal vi to uger til Spanien, så udlejning af vores hus giver mening af tre årsager: Vi skal ikke selv bruge det. Vi har brug for pengene. Og jeg tror på, at ‘ting’ skal bruges - og huse skal ikke stå tomme. Det har de ikke godt af. Præcis som mennesker bliver ensomme uden kontakt til andre mennesker, forfalder huse.

Log på med BT PLUS og læs hvilke fordele OG faldgruber, der kan være, når du udlejer hus eller lejlighed. Hør Sparedronningens egne erfaringer, lær at beregne skatten korrekt og få 6 gode råd til udlejning, inden du overdrager nøglerne.

Det får du:

  • Artikel: Værsgo, her har du mine nøgler
  • Guide: 6 gode råd inden du overdrager nøglerne
  • Overblik: Sådan beregner du skatten
  • Ekspertens TIP

Benene bevæger sig konstant. Armene med. Op, ned, bøj, stræk. Jeg har været i gang i mange, mange timer. Mine muskler værker. Jeg er øm i skuldrene. Jeg vil gerne prale med, at jeg er ved at gøre kroppen klar til et maraton. Men nej, jeg er skam bare i gang med at rydde op og gøre rent i vores sommerhus. Sådan rigtig rent! Som der ikke er blevet i et år. Årsagen er simpel: Vi har lejet huset ud i sommerferien.


Vi kan spare penge ved at tænke os om, når vi forbruger. Men vi kan også tjene penge, f.eks. ved at leje vores ejendele ud, som huse, biler eller jord. I år skal vi to uger til Spanien, så udlejning af vores hus giver mening af tre årsager: Vi skal ikke selv bruge det. Vi har brug for pengene. Og jeg tror på, at ‘ting’ skal bruges - og huse skal ikke stå tomme. Det har de ikke godt af. Præcis som mennesker bliver ensomme uden kontakt til andre mennesker, forfalder huse.

Så, beslutningen er truffet, og jeg laver et opslag på Facebook. En familie på to voksne, tre børn og en (sviger)mor ville gerne leje vores hus. Point of no return: udlejningen er en realitet.

Er det det værd?

Mens jeg prustende ligger på alle fire og skrubber brusenichen, melder tankerne sig. Da jeg møjsommeligt tørrer mellem tremmerne på børnesengen, bliver de flere. Og da jeg vasker vindueskarmene, kan tankerne bøjes i neon: Kors, et kæmpe arbejde, er det virkelig det værd?

Da jeg tager vores lejeres briller på og kigger rundt, er det som om, jeg pludselig befinder mig i en ’Harry Potter’-film. Kæmpe edderkopper hersker i gigantiske spind i hvert et hjørne. Sorte, fedtede pletter på de hvide køkkenlåger udvider sig og dækker snart hele køkkenet. Støv og nullermænd i mængder, der ville få en medarbejder fra astma- og allergiforbundet til at falde om, danser i hver en krog. Med mine lejeres briller på så jeg kun snavs og rod.

Det tog os en weekend at gøre huset klar. Og vi brugte lang tid på den skriftlige korrespondance op til. Og så er der ulykkerne. El-kedlen gik i stykker. De købte en ny, så alt okay, men den var grim. En af de små snore, der holder sengeranden i barnesengen, var knækket, og toilettet løb helt vildt. Små ting, men selv små ting kræver tid.

Det mest afgørende spørgsmål er nu alligevel: fremmede mennesker snorker i din seng og prutter på dit toilet. Kan du leve med det?

Jeg husker første gang, jeg lejede min lejlighed i København ud til en lille, tynd mand og hans tykke kone. De virkede fedtede. Da jeg stod nede på gaden, mærkede jeg nærmest tårerne presse sig på. For mit indre så jeg dem rulle rundt i min seng og sætte fedtede fingre på dørene - det var grænseoverskridende. Så kiggede jeg på pengene i min hånd og mindede mig selv om, at ALT deroppe var døde ting. Og gik glad hjemmefra. Dengang var det alt arbejdet værd, og det er det også denne gang. Vi fik installeret et nyt toilet, som havde stået i skuret i et år. Vi fik repareret den faldefærdige havelåge. Og så er huset jo gjort rent for det næste år. Ja, gæster og lejere kan sætte positivt skub i projekter.

Den største lektie

Min største lektie er at være klar i kommunikationen. Helt klar.

Vi lejede huset ud inklusiv forbrug af el og vand, men skrev, at hvis der var et enormt forbrug, ville vi trække det fra depositummet. Men hvad er et enormt forbrug? De havde brugt for 800 kr. vand og el, og det syntes vi faktisk var meget, men er det enormt? Det er relativt og duer ikke.

Man kan ikke lave aftaler, der peger bagud, man kan kun lave aftaler, der gælder fremtiden. Men vi kan drage erfaringer, som vi baserer vores fremtidige aftaler på. Så næste gang bliver det eksklusivt forbrug. Så er det op til deres egen pengepung, om de sover for tændte lamper og børster tænder med rindende vand.

Vi lejede huset ud til én familie i ni dage for 7.700 kr. I samme periode fik vi lagt sisaltæppe på en trappe i privaten. Til 7.500. Så smukt de to tal går hånd i hånd.

Sådan beregner du skatten

Når du lejer dit sommerhus ud i afgrænsede perioder, findes der to metoder til at udregne din skat:

Den skematiske metode:

Her får man et bundfradrag i bruttolejeindtægten, hvilket betyder, at man kun skal betale skat af indtægter, der ligger over. I 2016 er fradraget på 21.000 kr. gennem bureau og 10.500 kr. ved privat udlejning. Herefter skal der betales skat af 60 pct af beløbet.

Den regnskabsmæssige metode:

Med denne metode laver man et decideret udlejningsregnskab. Det skal ikke sendes til Skat, men det skal fremlægges, hvis Skat ønsker det. Udover lejeindtægten skal de beløb, som lejere har betalt for f.eks. el, gas, vand og slutrengøring, tages med. Samtidig kan man trække de driftsudgifter, man selv har haft ved udlejningen, fra. Ved den regnskabsmæssige metode kan man også trække kommunale ejendomsskatter fra for den del af året, hvor sommerhuset har været lejet ud.

  • Den frøste model er mest fordelagtig, når udlejningen er kort, mens den regnskabsmæssige metode passer bedst til længere perioder af udlejning.
  • Næst efter kør-selv-ferie er sommerhusferie den mest populære ferieform blandt danskerne. 5 pct. af befolkningen angiver, at de er ejer eller medejer af et sommerhus, som de lejer ud til andre.

Kilder: Skat og undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte