En gennemsnitlig parcelhusejer har tjent næsten 300.000 kr. på knap fem år, viser nye tal. Risiko for boligboble

Danskere, der har købt hus i løbet af de seneste år, har ikke kun fået tag over hovedet – de har også fået en solid murstensopsparing med i købet.

Siden markedet dykkede i kølvandet på finanskrisen, har boligpriserne buldret derudad med ekspresfart.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at første kvartal af 2016 også sikrede en økonomisk gevinst til hus- og lejlighedsejerne på henholdsvis 0,8 procent og 3,4 procent.

Set over en længere periode har danskere med fast ejendom oplevet kæmpe værdistigninger.

På lejlighedsmarkedet går det så stærkt, at ejerne har tjent i gennemsnit 642.000 kr. i samme periode.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om boligmarkedets prisboom. Der er boligfest i hele landet, og det betyder risiko for boligboble. Dan dig et overblik over din egen situation, og gør dig klogere på, hvad du skal stille op som hhv. køber og/eller sælger. Se blandt andet de nye tal for din kommune ...

Det får du:

  • Artikel om boligfest: Prisboom på boligmarkedet
  • Artikel om udflytning: Flere flytter til provinsen
  • Gode råd til købere
  • Gode råd til sælgere
  • Diagram og oversigt: Salgskvadratmeterpris i kroner for første kvartal 2016

En gennemsnitlig parcelhusejer har tjent næsten 300.000 kr. på knap fem år, viser nye tal. Risiko for boligboble

Danskere, der har købt hus i løbet af de seneste år, har ikke kun fået tag over hovedet – de har også fået en solid murstensopsparing med i købet.

Siden markedet dykkede i kølvandet på finanskrisen, har boligpriserne buldret derudad med ekspresfart.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at første kvartal af 2016 også sikrede en økonomisk gevinst til hus- og lejlighedsejerne på henholdsvis 0,8 procent og 3,4 procent.

Set over en længere periode har danskere med fast ejendom oplevet kæmpe værdistigninger.

Ifølge Danmarks Statistik koster et gennemsnitligt parcelhus i dag 1.904.000 kr. Priserne på parcelhuse bundede i december 2011, og siden da er de steget med 17,2 procent. Det svarer til, at et hus dengang har kostet 1.625.000 kr., og værdien er således steget med hele 279.000 kr.

På lejlighedsmarkedet går det så stærkt, at ejerne har tjent i gennemsnit 642.000 kr. i samme periode.

»Mange danskere oplever nogle store værdistigninger i deres mursten i øjeblikket. Det kan være betryggende, hvis man en dag skal ud at sælge, at man har en god værdi, man kan tage med sig,« siger Sonia Khan, økonom hos Realkredit Danmark, til BT.

Prisstigninger i alle regioner

Hun forklarer, at det er en kombination af lave renter, vækst i økonomien og en fremgang i beskæftigelsen, der har øget efterspørgslen på boliger.

»Der er stadig enkelte kommuner, der halter efter, men overordnet set er hele boligmarkedet i bedring. Alle regioner følger efterhånden med,« siger Sonia Khan.

Ifølge flere eksperter er der dog grund til bekymring for prisudviklingen på ejerlejligheder – særligt i hovedstadsområdet, hvor der er risiko for en ny boligboble.

»Lejlighedsejerne har oplevet nogle voldsomme udsving i deres friværdi de seneste år som følge af de store ændringer i boligpriserne. Det er ikke nogen misundelsesværdig situation, da langt de fleste ejere betragter deres bolig som et hjem snarere end som en ren investering, og derfor hellere havde set en mere jævn udvikling, der gjorde det nemmere at planlægge efter,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom hos Nordea.

Boligpriserne i og omkring København har dog nu nået et så højt niveau, at det i sig selv kan lægge en dæmper på udviklingen, fordi flere købere har svært ved at blive kreditgodkendt.

»For nogle mennesker er København ikke længere inden for økonomisk rækkevidde, og de skal måske acceptere en times kørsel til og fra arbejde. Den effekt oplever omegnskommunerne nu,« siger Sonia Khan.

Flere flyttere til provinsen

Sidste år kom der for alvor gang i det danske boligmarked, og det kan mærkes i kommunerne uden for landets største byer.

For i takt med at boligkrisen er ovre, har danskerne igen fået mod på at flytte uden for byerne. I årets første fire måneder blev der eksempelvis solgt fem procent flere villaer og rækkehuse på Vest- og Sydsjælland end i samme periode sidste år, viser tal fra Boligsiden.dk Til sammenligning er antallet af solgte villaer og rækkehuse i København faldet med 26 procent i perioden.

Ifølge Jesper Bo Jensen tiltrækker det særligt voksne i alderen 25 til 39 år, der forlader lejlighederne i byen og flytter ud i omegnskommunernes parcelhuskvarterer, hvor de kan få flere kvadratmeter og en have, som børnene kan boltre sig i.

»Der er to faktorer, der har indflydelse på deres beslutning. Dels er det blevet meget dyrt at finde den rigtige bolig i København og andre større byer, og dels så vil de ikke gå på kompromis. De vil have en rigtig familiebolig, et hus med have, hvor de kan bo med deres børn, ikke en lejlighed på 50 kvadratmeter på Vesterbro, hvor børnene skal sove i forældrenes soveværelse,« siger fremtidsforskeren.

Nikolaj Bahrny, der er ejendomsmægler hos EDC i Slagelse, kan med tilfredshed konstatere, at første kvartal i år har budt på 20-25 procent flere hushandler end i samme periode sidste år.

Ud af København

»Flere og flere har fået øjnene op for, at der findes noget andet end storbyen. Vi har købere i alle aldre, men det typiske er unge par med mindre børn, som flytter ud af København, fordi de ønsker mere luft omkring sig. Og nu kan det bedre lade sig gøre, fordi der også er job at få. Hvor folk tidligere flyttede væk, fordi det var svært at finde arbejde, så er jobbene nu ved at komme tilbage til området,« siger han.

Gode råd til købere

  • Kend dit behov
    Tænk over, hvilket behov du har nu – og et stykke ude i fremtiden. Vær realistisk og få lagt et budget, så du ved, hvad du har at leve for.
  • Find alternativer
    Når du skal vælge, hvor du skal bo, er det godt at have alternativer, så du ikke forhaster dig. Når man har flere boliger på hånden, kan man undgå at byde for meget for en bolig.
  • Bevar roen
    Selv om det går rigtig stærkt på visse dele af boligmarkedet, så lad dig ikke gribe af stemningen. Den første bolig, du er forelsket i, behøver ikke være den eneste ene.
  • Tænk langsigtet
    Det gode køb gør man ved at finde en bolig, hvor man kan forestille sig, at man kan bo i lang tid. Hvis man har en lang tidshorisont, er der en lille sandsynlighed for at få et tab.

Gode råd til sælgere

  • Slå koldt vand i blodet
    Med et opsving på boligmarkedet er det let at lade sig gribe af stemningen til f.eks. åbent hus. Men pas på ikke at blive for ivrig, ellers risikerer du at købe for dyrt.
  • Lad køber stå for forbedringer
    Det kan ikke nødvendigvis betale sig at lave forbedringer, hvis man ved, at man skal sælge snart. Det kan sjældent tjene sig selv ind. Det er ikke sikkert, at det køkken, du har sat op, er i køberens smag.
  • Skift lån
    Går du med tanker om at sælge din bolig inden for kort tid, f.eks. et år ude i fremtiden, så sørg for at skifte til et lån med kort løbetid. Her er korte rentetilpasningslån at foretrække frem for lange fastforrentede lån. Det er billigere og hurtigere at komme ud af.
  • Sæt en realistisk pris
    Nogle gange kan det vise sig at være en bedre forretning at udbyde boligen til en lidt lavere pris og dermed tiltrække mange potentielle købere frem for at sætte en meget høj pris, hvor man ender med at give et stort nedslag.

Kilde: BRF Kredit/Danmarks Statistik