Hvis du går med planer om at købe bolig i den nærmeste fremtid, så kan du godt allerede nu begynde at fylde sparegrisen op med pengesedler.

En ny lovændring, der træder i kraft 1. november, betyder nemlig, at boligkøbere selv skal til at punge ud med fem procent af købesummen, når de optager boliglån.

Opret abonnement på PLUS og bliv klog på nye boliglån.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Hvis du går med planer om at købe bolig i den nærmeste fremtid, så kan du godt allerede nu begynde at fylde sparegrisen op med pengesedler.

En ny lovændring, der træder i kraft 1. november, betyder nemlig, at boligkøbere selv skal til at punge ud med fem procent af købesummen, når de optager boliglån.

Hidtil har det været muligt at låne 80 procent i realkreditinstituttet og de resterende 20 procent i banken, men fremover bliver det altså kun muligt at låne 95 procent af beløbet samlet set.

Og hvis man eksempelvis skal ud at låne to millioner til en ejerlejlighed, så skal man have 100.000 op af egen lomme for at få grønt lys til boligkøb i banken. Er man på udkig efter et hus i f.eks. København eller Aarhus, kan beløbet hurtigt løbe op i det dobbelte.

Eksperter uenige

Formålet med den ny regel, som Finanstilsynet har skrevet ind i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, er at dæmme op for fremtidige boligbobler.

Men blandt eksperter, som BT har talt med, er der uenighed om, hvorvidt det rent faktisk kan forhindre en ny boligboble, som vi så, da finanskrisen brød ud, hvor mange danskere blev teknisk insolvente, fordi de ekstremt høje huspriser pludselig faldt dramatisk.

Curt Liliegreen, der er leder af Boligøkonomisk Videncenter, mener ikke, at indgrebet vil påvirke huspriserne særligt meget.

»Man indfører det for at forebygge, at markedet ophedes, og at folk kommer i uføre, fordi de kaster sig ud i boligkøb, uden at de er forberedt på det. Men jeg mener ikke, at det vil få den store effekt i forhold til en boligboble. Langt de fleste mennesker, der har et hus i forvejen, kan jo sagtens lægge fem procent, så for dem er det lige meget,« siger Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter.

Førstegangskøbere i fokus

Han mener, at lovændringen rammer socialt skævt, fordi den hovedsageligt vil gå ud over unge førstegangskøbere, som ikke har en stærk økonomi, eller nogle forældre, der har mulighed for at låne dem pengene.

»Det kommer til at gøre ondt på de unge, som ikke har velbjærgede forældre. Man kan godt frygte, at de vil blive tvunget til at optage dyre forbrugslån for at få råd til udbetalingen. Og dem, der måske har lidt opsparing, bliver tvunget til at skyde den ind i udbetalingen. Dermed har de ikke nogen penge på kistebunden, når der kommer uforudsete udgifter, og så skal de også ud at optage klatgæld,« siger Curt Liliegreen.

Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit, mener, at den nye regel vil skabe en midlertidig ombremsning på boligmarkedet, indtil danskerne har vænnet sig til de nye vilkår.

»En del danskere bliver nødt til at fylde flere penge i sparegrisen for at blive kreditgodkendt. I Nordea Kredit ser vi mange førstegangskøbere, som ikke har de fem procent selv, så det kan godt være, at de skal vænne sig til, at de må flytte ind, før de renoverer, eller finde en billigere bolig,« forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Hun kalder det dog en god løsning på den lange bane, som kan understøtte boligmarkedet i en sund retning:

»Flyver priserne til himmels, stiger kravet til boligkøbernes udbetaling, og det vil tvinge nogle købere til at stå af eller vælge en bolig i et billigere område. Derved vil efterspørgslen falde, og de værste bobletendenser blive slået ned,« lyder det fra boligøkonomen.

Advarsel om ny boligboble

Boligpriserne stiger voldsomt i øjeblikket, og det øger risikoen for en boligboble – særligt i hovedstadsområdet.

Sådan lyder det i en ny økonomisk redegørelse, som Finansministeriet for nylig har offentliggjort.

’Boligpriserne er fortsat med at stige i 2015, hvilket nu kan ses i alle regioner – ikke kun i hovedstaden. Det skal blandt andet ses i lyset af de meget lave renter samt stigende indkomster og beskæftigelse’, lyder det blandt andet i redegørelsen fra Finansministeriet.

Fortsat stigende priser

Udviklingen kræver en ’skærpet årvågenhed’, fastslår ministeriet:

’Det er dog især priserne på ejerlejligheder i de større byer, navnlig København, der er steget voldsomt over det seneste år. Det giver anledning til skærpet årvågenhed, da en længere periode med høje prisstigningstakter øger risikoen for en boligboble.’

Regeringen forventer, at prisen på enfamiliehuse i år vil stige 6,5 procent. Til sammenligning steg priserne henholdsvis 2,7 og 3,4 procent i 2013 og 2014. I 2016 ventes stigningen at aftage til 4,0 procent.

’De høje prisstigninger på boligmarkedet forventes at aftage i andet halvår, i takt med at stigningen i de lange renter i maj og juni slår igennem på efterspørgslen. Renteniveauet er dog stadig lavt, og med udsigt til fortsat fremgang i dansk økonomi vil det bidrage til fortsat stigende priser igennem prognoseperioden’, skriver Finansministeriet. larh