Man skal være bedre polstret økonomisk for at få et variabelt lån. Det skal forhindre en ny boligboble

Hvis du er blandt de mange danskere, der står over for at optage et nyt flekslån, kan du godt forberede dig på, at bankråd- giveren måske ryster på hovedet og siger: ’Niks, den går ikke’.

I hvert fald skal låntagere fremover have en sundere økonomi for at få adgang til et variabelt lån.

Det er konsekvensen af en række betydelige stramninger på området, som Finanstilsynet planlægger at indføre.

Log ind på PLUS og læs alt om de nye regler for finansiering.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: Sværere at få flekslån
  • ​Boligforsker: Rammer de lave indkomster
  • Overblik: Sådan er de nye regler
  • Grafik: Hvor mange penge skal du have til rådighed for at blive godkendt til et boliglån

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Man skal være bedre polstret økonomisk for at få et variabelt lån. Det skal forhindre en ny boligboble

Hvis du er blandt de mange danskere, der står over for at optage et nyt flekslån, kan du godt forberede dig på, at bankråd- giveren måske ryster på hovedet og siger: ’Niks, den går ikke’.

I hvert fald skal låntagere fremover have en sundere økonomi for at få adgang til et variabelt lån.

Det er konsekvensen af en række betydelige stramninger på området, som Finanstilsynet planlægger at indføre.

Målet med de nye regler er, at realkreditinstitutterne skal være mere forsigtige med at give rentetilpasningslån til kunder, der har en usikker økonomi – så man på den måde undgår en ny boligboble med teknisk insolvente danskere til følge.

Det er fornuftigt

»Der er tale om en ret kraftig stramning af reglerne. Og jeg synes, at det er fornuftigt, at man gør det, så vi ikke ender med en situation, hvor en gruppe låntagere står med en voldsom gæld, som de ikke kan betale,« siger lektor og boligforsker Morten Skak fra Syddansk Universitet til BT.

Et af de mest markante nye tiltag er, at boliglånere fremover kun kan få lov til at optage et variabelt lån, hvis de er i stand til at betale en fast rente på minimum 4 procent i 30 år. Dvs. at de skal have en bedre økonomi for at blive kreditgodkendt. På nuværende tidspunkt er praksis, at kunder, der gerne vil have et flekslån, skal kunne betale en rente, der svarer til den toneangivende rente på fastforrentede lån – i øjeblikket er den 3 procent.

Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nykredit, har beregnet, hvad det betyder i kroner og øre for den enkelte dansker, der skal optage et nyt lån.

Tager man udgangspunkt i en låntager, der vil købe en ejerlejlighed til to millioner kroner, skal vedkommende være i stand til at lægge 600 kroner ekstra på bordet om måneden sammenlignet med de nuværende regler.

For at beskytte boligejerne

»Det er for at beskytte den enkelte boligejer og derigennem økonomien i Danmark. Man er bekymret for at komme i en situation, hvor renten når op på niveauer, hvor boligejernes økonomi ikke kan følge med. Og hvis man ikke er i stand til at have den buffer, som det koster at afdrage et fastforrentet lån på fire procent, så er det en sund overvejelse at gøre sig, om det overhovedet er et rentetilpasningslån, man skal have,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Lav rente og stigende priser

Kristian Vie Madsen, vicedirektør i Finanstilsynet, forklarer, at den nye vejledning hovedsageligt er til for at beskytte kunder med en usikker økonomi:

»Vi er i en situation, hvor vi i den seneste tid har set et meget lavt renteniveau og nogle kraftigt stigende priser. Hvis det begynder at gå den anden vej, vil vi gerne undgå, at der er kunder, som ikke længere kan betale renter og afdrag og samtidig er blevet teknisk insolvente,« siger Kristian Vie Madsen til BT.

Risiko for boble

Han mener ikke, at der aktuelt er tale om en boligboble – men risikoen er der:

»Forudsætningen for, at en boligboble kan blive skabt, er til stede. Her-og-nu-omkostningerne ved at købe noget dyrt er relativt begrænsede, prisstigningerne er høje, og folks forventninger til den fremadrettede udvikling på boligmarkedet er også høje.«

--- OOO --- OOO --- OOO ---

​BOLIGFORSKER: RAMMER DE LAVE INDKOMSTER

Lektor og boligforsker Morten Skak, Syddansk Universitet, svarer på BTs spørgsmål om konsekvenserne af de nye låneregler:

Hvad er formålet med de nye regler?

»Formålet er dels, at pengeinstitutterne skal blive mere forsigtige med at give lån, og dels at dæmpe prisudviklingen i de områder, hvor det er gået meget stærkt – først og fremmest København og Aarhus. Det kan skabe stor usikkerhed i økonomien, hvis vi får en bolig-prisboble. Derfor går man ud og strammer lånevilkårene, så det bliver vanskeligere at få et lån – og det gælder særligt lån til at købe meget dyre boliger.«

Hvilken effekt vil det få?

»Jeg forventer, at det vil medvirke til at dæmpe prisopgangen, som vi har set i disse områder. Og det er i og for sig fornuftigt nok. Udviklingen er uholdbar, fordi priserne stiger mere end folks indkomster. Hvis det fortsætter, går der spekulation i markedet. Så ender vi med at stå i den situation, hvor prisboblen brister, og priserne går ned igen. Og så får vi et problem, fordi der er nogle, der står med voldsomme lån, som de ikke kan betale.«

Hvem vil det ramme?

»Stramningerne rammer først og fremmest personer med lave indkomster, som er førstegangskøbere – typisk unge mennesker. Det kan måske også ramme nogle pensionister, som har lave indkomster, men de vil typisk have en bedre formuesituation, hvis de flytter fra en bolig.«

Hvad er risikoen for en boligboble?

»Vi har ikke umiddelbart udsigt til, at renten vil stige, men såfremt vi får en kraftig renteopgang, vil vi se et prisniveau, der ikke kan holde – en slags boble, der brister. Så længe vi har det lave renteniveau, så kan folks økonomi godt holde til det, men priserne skal helst ikke fortsætte med at stige voldsomt.«

De nye regler tvinger realkreditinstitutterne til at være mere forsigtige med at give rentetilpasningslån. Det vil typisk ramme personer med lave indkomster, som er førstegangskøbere – typisk unge mennesker. Foto: kim haugaard
De nye regler tvinger realkreditinstitutterne til at være mere forsigtige med at give rentetilpasningslån. Det vil typisk ramme personer med lave indkomster, som er førstegangskøbere – typisk unge mennesker. Foto: kim haugaard
Vis mere