Vil du med kæresten på storbyferie, kan I med fordel slå til nu, for flybilletterne til europæiske storbyer er historisk billige.

Uanset om du har lyst til shopping i Barcelona eller cafébesøg i Paris, så kan du godt glæde dig.

Der vil nemlig være mere luft i budgettet til alt det sjove end nogensinde før, hvis du vil på storbyferie i år.

Priserne på flybilletter er raslet ned de seneste to år og er netop nu i et historisk lavt leje. Det fortæller Ole Stouby, der er direktør hos den danske rejsesøgemaskine Travelmarket.

»Priserne på flybilletter er på visse destinationer under halvdelen af, hvad de var for bare få år siden. Det skyldes, at der er så stor kapacitet og konkurrence i markedet lige nu, og det kommer altså forbrugerne til gode,« siger Ole Stouby.

Travelmarket har for BT set på prisudviklingen for en gennemsnitsrejse til otte europæiske storbyer fra blandt andet København og Billund, og her er priserne faldet med henholdsvis 54 og 43 procent siden 2014. Kører man over grænsen, kan man også komme billigt af sted fra Hamborg. Her er priserne faldet med 32 procent.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs om hvordan du får fingrene i de billigste flybilletter.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Vil du med kæresten på storbyferie, kan I med fordel slå til nu, for flybilletterne til europæiske storbyer er historisk billige.

Uanset om du har lyst til shopping i Barcelona eller cafébesøg i Paris, så kan du godt glæde dig.

Der vil nemlig være mere luft i budgettet til alt det sjove end nogensinde før, hvis du vil på storbyferie i år.

Priserne på flybilletter er raslet ned de seneste to år og er netop nu i et historisk lavt leje. Det fortæller Ole Stouby, der er direktør hos den danske rejsesøgemaskine Travelmarket.

»Priserne på flybilletter er på visse destinationer under halvdelen af, hvad de var for bare få år siden. Det skyldes, at der er så stor kapacitet og konkurrence i markedet lige nu, og det kommer altså forbrugerne til gode,« siger Ole Stouby.

Travelmarket har for BT set på prisudviklingen for en gennemsnitsrejse til otte europæiske storbyer fra blandt andet København og Billund, og her er priserne faldet med henholdsvis 54 og 43 procent siden 2014. Kører man over grænsen, kan man også komme billigt af sted fra Hamborg. Her er priserne faldet med 32 procent.

Vil man eksempelvis til Berlin fra København i uge 20 i maj, koster en flybillet 340 kroner. Venter man til uge 24 i juni, kan du komme af sted for kun 280 kroner. Fra Billund kan man i maj komme til Barcelona for 529 kroner, mens prisen er faldet til 428 i juni.

»Lavpris-flyselskaberne sætter sig på mange af de her europæiske destinationer i øjeblikket. De sætter rigtig meget kapacitet ind med masser af afgange, og for at trække kunder i butikken, så er selskaberne ude i en stor priskrig i øjeblikket. De lave priser gør selvfølgelig, at folk rejser mere i dag, end vi gjorde for bare fem-ti år siden, men kapaciteten i markedet er bare steget og steget i mellemtiden, så priserne er fortsat nedad,« forklarer Ole Stouby.

Selvom den lave oliepris også medvirker til at presse prisen på flybilletterne nedad, så er det kun en mindre faktor i prissætningen.

»Den lave oliepris hjælper selvfølgelig, men det er altså hovedsageligt konkurrencen mellem lavprisselskaberne, der presser priserne ned,« siger Ole Stouby.

Guide: Sådan får du fingrene i de billigste flybilletter

1. Brug en søgemaskine.

Uanset om du bruger Momondo, Travelmarket eller en anden søgemaskine, så er søgemaskiner det bedste til at skabe overblik over rejsetidspunkter og priser, og de er uafhængige af fly- og rejseselskaberne. Nogle søgemaskiner som eksempelvis Travelmarket har også prisgaranti.

2. Vær fleksibel med afrejsedato

. Nogle dage er billigere at rejse på end andre. Tirsdag er f.eks. ofte den billigste dag i ugen. Har man et bredt spænd af dage eller uger at rejse i, så har man også flere muligheder og priser at vælge mellem.

3. Vær fleksibel i forhold til afrejsetidspunkt på dagen.

Som regel er de tidlige og sene afgange de billigste, fordi efterspørgslen er mindre. Særligt par eller unge uden børn kan med fordel udnytte dette.

4. Vær fleksibel i forhold til afrejse-lufthavn.

For københavnere og sjællændere vil det typisk være svært at finde bedre alternativer end Kastrup, men for jyder og fynboer giver det god mening at tænke bredt i valg af afrejselufthavn. Det kan både være København, Billund, Aalborg eller Hamborg. Måske vil en anden afrejselufthavn end den geografisk nærmeste have en direkte rute til den ønskede destination, eller flyve på dage hvor det bedre passer ind.

5. Vær fleksibel omkring destinationen.

Hvis du ikke på forhånd er fast besluttet på, at turen skal gå til Paris eller Barcelona, så kan fleksibilitet i forhold til destinationen være en god måde at spare penge. Der er som regel store udsving i løbet af året. Måske er der en stor messe i Barcelona på lige præcis det tidspunkt, du gerne vil rejse, og så kan både flybilletter og hotel være dyrere end normalt.

6. Følg prisudviklingen.

Hvis du bruger en søgemaskine, så kan du benytte en prisagent til at finde de billigste billetter til bestemte destinationer. Det er en slags personlig rejsekonsulent, der automatisk tjekker priserne hver dag, og så sender den en mail ud fra de kriterier - f.eks. afrejsedato eller destination - som du selv vælger.

Kilde: Ole Stouby, travelmarket.dk.

Flypriser til storbyer

Tal baseret på priser i maj, uge 20. Alle tal er i danske kroner. Kilde: Ole Stouby/ Travelmarket

Foto: Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Paris

  • Fra København: 560 kr.
  • Fra Aalborg: 1422 kr.
  • fra Billund: 979 kr.

Berlin

  • Fra København: 340 kr.
  • Fra Aalborg: 1314 kr.
  • fra Billund: 963 kr.

Foto: Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Barcelona

  • Fra København: 774 kr.
  • Fra Aalborg: 1471 kr.
  • fra Billund: 529 kr.

Foto: Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Rom

  • Fra København: 476 kr.
  • Fra Aalborg: 1489 kr.
  • fra Billund: 610 kr.

Foto: Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

London

  • Fra København: 138 kr.
  • Fra Aalborg: 1233 kr.
  • fra Billund: 258 kr.

Foto: Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Prag

  • Fra København: 828 kr.
  • Fra Aalborg: 1431 kr.
  • fra Billund: 1105 kr.