____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>80 procent af befolkningen har ikke oprettet et testamente. Men det er for langt de fleste en dum ide:

- Der er praktisk taget ingen, der kan lade være med at skrive testamente. Langt de fleste vil få fordel af det, siger Rasmus Feldthusen, der er professor i arveret på Københavns Universitet.

Har du styr på dit? Ellers kan du få hjælp med B.T. Plus.

Det får du med B.T. Plus:
- Se hvor det typisk går galt
- Det skal du huske
- Tjek dig selv: Har du brug for et testamente?
- Hvilke typer testamenter findes der?
- Hvordan gør man?

Bemærk: Hvis du køber et B.T. Plus-abonnement får du samtidig adgang til artikel-samlingen “Lav dit eget testamente”.



Alle bør tage stilling: Alt for mange penge ender i de forkerte hænder, fordi vi ikke skriver et testamente.- Der er praktisk taget ingen, der kan lade være med at skrive testamente. Langt de fleste vil få fordel af det, siger Rasmus Feldthusen, der er professor i arveret på Københavns Universitet.

Alligevel har mere end 80 pct. af den voksne danske befolkning ikke oprettet et testamente. Det viser en stor befolkningsundersøgelse, som Epinion har gennemført for Danske Familieadvokater.

Hele 65 pct af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de ikke behøver et testamente.

- For dem, der skal arve mig, er allerede sikret ifølge arvelovgivningen.

Til det siger formand for Danske Familieadvokater Anja Cordes:

- Vores erfaringer viser desværre, at ganske mange, der tror, at de ved, hvem der arver dem, f.eks. fordi de er gift, ikke har styr på det alligevel.



Arveloven, som blev revideret i 2008, burde passe til nutidens familiebillede. Men det er langtfra altid tilfældet.

- Det er en one-size-fits-all-lov. Men i virkeligheden passer den til alt for få.

Vi lever i stigende grad i sammenbragte familier med dine, mine og vores fælles børn, og ofte er vi ikke gift med vores partner.

De fleste har brug for en skræddersyet løsning, der passer til netop deres familiesituation, siger Rasmus Feldthusen.

Børnene arver

I kernefamilien med far, mor og to børn på 9 og 11 år kan livet uden et testamente blive meget besværligt, den dag faderen uventet dør.

De umyndige børn skal nemlig i følge loven arve halvdelen af værdierne.

Enken kan i første omgang klare skærene og blive boede i huset uden at skulle udbetale arv til børnene, hvis hun sidder i uskiftet bo.

Men møder hun en ny mand, begynder problemerne.

- Hun må ikke gifte sig igen uden at skifte med børnene, og hun kan heller ikke bare flytte sammen med ham, og lave et udvidet samlevertestamente, så længe hun sidder i uskiftet bo.

Det uskiftede bo kommer til at føles som et møllehjul om halsen på hende.

Havde parret derimod skrevet testamente, der sikrede ægtefællen mest mulig arv, kunne hun uden problemer være blevet i huset og have giftet sig igen, siger han.


Rasmus Feldthusen anbefaler, at man starter på sit testamente tidligt og ændrer det livet igennem, så det altid passer præcis til den livssituation, man står i.

- Vi bliver ældre og ældre. Det betyder, at man skal ændre testamente mange gange. For det, der ser ud som ren idyl i dag, kan være det frygteligste scenarie i morgen, siger han.