Er du villig til at betale 41.500 kr. for at have dine penge stående i banken de næste 10 år? Få eksperternes bedste råd om, hvordan du får formuen til at svulme.

Det er altid rart at have lidt på kistebunden. Men der er grænser for, hvor meget det er fornuftigt at puge sammen på en almindelig bankkonto. Renterne er så lave, at din opsparing i realiteten bare bliver mindre og mindre værd. Her er eksperternes bud på, hvordan du får det optimale ud af din formue.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Det er altid rart at have lidt på kistebunden. Men der er grænser for, hvor meget det er fornuftigt at puge sammen på en almindelig bankkonto. Renterne er så lave, at din opsparing i realiteten bare bliver mindre og mindre værd. Her er eksperternes bud på, hvordan du får det optimale ud af din formue.

Danskernes bankbøger bugner. Særligt den modne del af befolkningen er velpolstret. Ifølge en helt ny undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Nordea, har hver dansker over 60 år i gennemsnit 300.000 kr. på bankbogen.

Det på trods af, at indlånsrenten på almindelige lønkonti i de fleste pengeinstitutter er omkring nul. I princippet betyder det, at du betaler for at have en opsparing, da inflationen er højere end renten, og din formue derfor støt og roligt bliver udhulet, forklarer forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, Nordea.

»Det er positivt, at de modne danskere, der i mange tilfælde ikke længere kan dække småhullerne i økonomien med den næste løncheck, ofte er velpolstrede økonomisk. Men tallene tyder på, at mange ikke har skruet deres seniorøkonomi optimalt sammen«, siger hun.

Uforudsete udgifter

Ofte begrundes den store opsparing med, at det er rart at have lidt til uforudsete udgifter. Det er bare sjældent nødvendigt at have flere hundrede tusinde stående i tilfælde af, at køleskabet går i stykker. Ifølge privatøkonomisk ekspert Kim Valentin, direktør i Finanshuset i Fredensborg, er omkring 50.000 kr. mere end rigeligt for den almindelige dansker.

Men hvad skal man så gøre med resten af pengene?

»Langt de fleste danskere har noget gæld, som de i første omgang bør komme af med. Har man ikke det, er det en god idé at se på aktier, obligationer eller fast ejendom - afhængigt af hvor mange penge og hvor lang en tidshorisont man har. Er man godt oppe i årene, kan det måske bedre betale sig at sætte dem ind på en højrentekonto«, siger Kim Valentin.

Kæmpe forskel

Nordea har beregnet for BT, hvor meget - eller lidt - 300.000 kr. bliver til på 10 år afhængigt af, om de er placeret på en bankbog, en højrentekonto eller investeret i værdipapirer.

Står pengene på en almindelig lønkonto til 0 pct. i rente, vil de om 10 år kun være 258.500 kr. værd, hvis man regner med en inflation på 1,5 pct. Det koster dig med andre ord 41.500 kr. at lade banken ’låne’ dine penge. Til gengæld kan du hæve dem når som helst.

Vælger du i stedet at placere dem på en højrentekonto til 1,75 pct. i rente, kan du hæve 307.472 kr. i 2024. Vær dog opmærksom på, at du for at opnå en højere rente typisk skal binde pengene i en kortere eller længere periode. Her kan du med fordel benytte prissammenligningsportaler som Mybanker.dk og Pengepriser.dk til at undersøge, hvor du kan opnå den bedste rente.

Eksemplet med 1,75 pct. i rente er beregnet ud fra en bindingsperiode på fire år i Nordea. Men alt afhængigt af, om du binder renten i 1 eller 5 år - og hvor god en kunde du er - kan du i øjeblikket få op til 2,30 pct. i rente.

Høj risiko giver kasse

Hvis du for alvor vil have pengene til at yngle, bør du overveje at investere dem. Tommelfingerreglen er, at jo højere risiko, du er villig til at tage, desto større afkast er det muligt at få. Placeres kontantformuen i en investeringsafdeling med lav risiko (både obligationer og aktier), vil den ifølge Nordeas beregninger være 402.597 kroner værd om 10 år, omregnet til nutidskroner.

Er du en gambler, der er klar til at satse for at få den store gevinst, bør du overveje at investere i aktier. I så fald kan dine 300.000 kr. med stor sandsynlighed blive til 446.604 kr. Du får altså omkring 188.104 kr. mere, end hvis pengene havde stået på en almindelig lønkonto.

Eksperterne advarer dog mod, at folk, der er oppe i alderen, kaster sig ud i alt for langsigtede og risikable investeringer, hvis de gerne selv vil nå at nyde frugten.

»Der er stor forskel på, om du er 60 år eller 85 år. Er man det sidste, er det ikke så relevant med aktier, så taler vi mere obligationer. Man skal dog stadig have en horisont på mindst 3-5 år. Det er ikke en facitliste, men en stor, fed pegefinger i den rigtige retning. Og så investerer man ikke i obligationer for 100.000 kr., men nærmere 500.000 kr. eller mere« siger Kim Valentin.