Renten på obligationer er så lav, at det ofte giver mere mening at sætte pengene i banken. Her er der tilmed mindre risiko.

Julen står for døren, og derfor er det også et godt tidspunkt at gøre status på året og vurdere, hvorvidt den private formue er investeret fornuftigt.

Mange danskere har nemlig store kontantbeløb stående på deres almindelige bankkonti til en rente, der er tæt på nul.

Derfor kan det være en god idé at investere dem, siger Brian Stjernholm fra uvildige.dk, der er en uafhængig finansiel rådgivningsvirksomhed.

Men hvor den sikre havn for ens penge tidligere var danske realkreditobligationer, så forholder det sig anderledes i dag.

LOG IND PÅ BT PLUS og få rådgivernes bedste råd til, hvordan du investerer dine penge lige nu. Se også hvilken banker, der giver deres kunder de højeste renter.


Renten på obligationer er så lav, at det ofte giver mere mening at sætte pengene i banken. Her er der tilmed mindre risiko.

Julen står for døren, og derfor er det også et godt tidspunkt at gøre status på året og vurdere, hvorvidt den private formue er investeret fornuftigt.

Mange danskere har nemlig store kontantbeløb stående på deres almindelige bankkonti til en rente, der er tæt på nul.

Derfor kan det være en god idé at investere dem, siger Brian Stjernholm fra uvildige.dk, der er en uafhængig finansiel rådgivningsvirksomhed.

Men hvor den sikre havn for ens penge tidligere var danske realkreditobligationer, så forholder det sig anderledes i dag.

- Det skyldes, at renten på obligationerne er blevet mindre, og at der er nogle banker, som tilbyder en højere rente, end den resten af markedet kan tilbyde. Derfor kan det være en god idé at gå på jagt efter indlån i stedet for obligationer, vurderer Brian Stjernholm.

Hos banker som Bank Norwegian og Santander Consumer Bank kan man få forholdsvis høje renter. Helt op til 0,85 procent uden bindingsperiode.

Modsat får man for tiden kun en årlig rente på omkring 0,25 procent for den populære 5-årige flexlånsobligation.

Vælger man at investere i realkreditobligationer med en løbetid på 30 år, er renten omkring 2,5 procent. Men disse obligationer er sårbare over for renteudsving.

- Stiger den lange rente blot med ét procentpoint, vil værdien af ens investering falde med cirka syv procent, da obligationens kursværdi vil falde, siger Brian Stjernholm.

Ved at investere sine penge på en opsparingskonto løber man en mindre risiko. Her er de første 750.000 kroner dækket af indskydergarantien.

Hos Bank Norwegian er det helt op til to millioner norske kroner.

- Det er hele tiden en vurdering af afkast i forhold til risiko. Og lige nu er der mulighed for at placere penge i banken til nul risiko. Det kan man ikke med obligationer, tilføjer Brian Stjernholm.

Hos Formuepleje, hvor de rådgiver om investeringer, er investeringsstrateg Henrik Franck enig.

Rentemarkedet er ikke, hvad det har været i øjeblikket.

- Så længe indskydergarantien dækker, kan bankindskud give en vis mening. I de her år, hvor renten er så lav, er det i det hele taget værd at se på andre måder at få renteafkast på, siger Henrik Franck.

At placere sine penge i indlån er den sikre og nemme investering.

Er tidshorisonten længere, og er der en villighed til at løbe en risiko, anbefaler Brian Stjernholm fra uvildige.dk, at man fordeler sine midler mellem indlån, aktier, og udenlandske obligationer, hvor man får en større præmie for sin risiko, end man gør på danske realkreditobligationer.