Bil og bolig. Bankkunderne betaler mellem 18 og 30 procent for meget for deres lån, viser et stort pristjek.

Fest for bankerne. Tømmermænd for kunderne. Danskerne betaler alt for meget for deres bil- og boliglån. Modsat har bankrådgiverne grund til at smile lidt ekstra, når kunderne har sat deres signatur på lånebeviset. Det afslører et stort pristjek foretaget af Mybanker for BT.

Særligt slemt ser det ud for danske boligejere og andelsboligejere, der har optaget banklån. Pristjekket viser således, at bankkunder med boliglån og andelsboliglån i gennemsnit betaler 30 procent for meget.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvor slemt det står til med de tårnhøje renter. Her får du desuden en artikel om Nordea og en guide til, hvordan du bærer dig ad med at presse din bank. Læs med og se hvilke gebyrer du skal passe ekstra meget på ved dit lån ...


Bil og bolig. Bankkunderne betaler mellem 18 og 30 procent for meget for deres lån, viser et stort pristjek.

Fest for bankerne. Tømmermænd for kunderne. Danskerne betaler alt for meget for deres bil- og boliglån. Modsat har bankrådgiverne grund til at smile lidt ekstra, når kunderne har sat deres signatur på lånebeviset. Det afslører et stort pristjek foretaget af Mybanker for BT.

Særligt slemt ser det ud for danske boligejere og andelsboligejere, der har optaget banklån. Pristjekket viser således, at bankkunder med boliglån og andelsboliglån i gennemsnit betaler 30 procent for meget.

For andelsboligejere findes der eksempler på låntagere, der betaler hele 54 procent for meget. I kroner og øre snyder de sig selv for 28.000 kroner i årsomkostninger det første år. Lidt bedre ser det ud for danskere med billån, der ‘accepterer’ at betale 18 procent for meget.

Mybanker har lavet undersøgelsen på baggrund af data fra deres ‘Skift-bank’-tjeneste på Mybanker.dk.

Her har bankkunder indtastet, hvor meget de betaler i renter på deres nuværende banklån. På baggrund af disse oplysninger, har Mybanker indhentet de billigste rentetilbud fra op til tre andre banker, hvor priserne derefter er blevet sammenlignet.

»Der er en gedigen besparelse at hente. De færreste boligejere er klar over, at de kan skære 30 procent af renteudgifterne på deres boliglån,« fortæller økonom Peter Jensen fra Mybanker, der har foretaget pristjekket.

På grund af højere lønninger i hovedstadsområdet, betaler københavnerne i gennemsnit lidt mindre i renter end i resten af landet. Det gør de, fordi de kan stille en større sikkerhed, når de optager lån i banken. Således sparer københavnerne i gennemsnit ca. 1.000 kroner mere om året, når de vælger det billigste boliglån sammenlignet med danskere i Region Syddanmark.

Forhandling med banken

Men du behøver ikke nødvendigvis at skifte bank, hvis du ønsker at skære toppen af dine bankudgifter. Faktisk lykkedes det ofte danskere at forhandle sig til bedre tilbud hos deres nuværende bank, fortæller John Norden, partner i Mybanker.

»Der er ingen grund til at holde sig tilbage. Det lykkedes for mange danskere at få et bedre tilbud ved at presse banken. Hvis ikke man opnår et bedre tilbud, kan man altid true med at skifte til en anden bank med en lavere pris,« siger han.

Når banker som Nordea oplever kunde-uro og imageproblemer, er det et godt tidspunkt som kunde at sætte sig til forhandlingsbordet, lyder det fra Peter Jensen fra Mybanker.

Nordea er en af de banker, hvor utilfredsheden blandt kunderne er størst. 2016 har været et rædselsår for banken, der er den næststørste i Danmark. Nordeas image led således et knæk i forbindelse med Panama-afsløringen i foråret, hvor det kom frem, at en række af bankens kunder havde penge i skattely.

I november var der igen dårligt nyt for Nordea. Her blev bank-giganten sendt helt til bunds i en imagemåling blandt danske banker.

»Når en bank som Nordea øger deres fokus på at holde på kunderne, er det en kærkommen lejlighed til at tage fat på sin bankrådgiver, hvis man er kunde i banken. Det kan altid betale sig at forhandle med sin bank,« siger Peter Jensen.

Man er dog langt bedre stillet som bankkunde, hvis man har gjort sit hjemmearbejde, inden man tropper op i banken. Det er en god idé at finde de bedste tilbud fra andre banker og bruge den viden til at presse sin nuværende bank. Samtidig skal man være bevidst om sin egen formåen som kunde, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

»Jo mere attraktiv, du er som kunde, des bedre står du i en forhandlingsposition. Du er attraktiv, når du overholder dit budget eller betaler dine regninger til tiden. Det lægger bankerne mærke til,« siger Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Vi er ikke altid billigst

Af: Jonas Sivkær Pettersen | pett@bt.dk

2016 har været et rædselsår for Nordea med Panama-sagen, og hvor ca. 4.000 danske bankkunder har forladt banken i tredje kvartal. Nordeas image har lidt et knæk i forbindelse med Panama-afsløringen i foråret, hvor det kom frem, at en række af bankens kunder havde penge i skattely. 

Er det blevet nemmere at forhandle sig til gode priser hos jer efter Panama-sagen?

»Man behøver faktisk ikke at forhandle sig til gode priser hos Nordea. Vi er meget opmærksomme på at have konkurrencedygtige tilbud, når det gælder kundens samlede engagement hos os.

Nordea har mistet kunder efter Panama-papirerne kom frem.
Nordea har mistet kunder efter Panama-papirerne kom frem. Foto: Scanpix
Vis mere

Det er rigtigt, at Panama-papirerne har haft en negativ effekt på Nordeas omdømme. Det har vi været i dialog med vores kunder om. Kundedialogen er central i forhold til at fastholde kunderne og øge deres tilfredshed. Vi gør meget for at møde endnu flere af vores kunder end vi har gjort hidtil«.

Er I villig til at give et matchende tilbud til den kunde, der kommer ind til jer og siger, at en konkurrerende bank tilbyder en lavere pris på et boliglån?

»Det er svært at svare på. Det afhænger af den konkrete situation. Kunderne i Nordea kan dog være sikker på, at de ligger lunt i svinget mht. billige priser. Vi går ikke altid efter at være billigst på enkeltkomponenter, men det er vigtigt, at vi er konkurrencedygtige på kundens samlede engagement«.

GUIDE: Sådan presser du din bank

Som bankkunde kan det være svært at vide, hvordan man forhandler med sin bankrådgiver. Men med en række simple råd står du godt rustet til at presse din bank til lavere renter og gebyrer.

  1. Forbered dine argumenter. Ligesom i en jobsamtale er det altafgørende at fokusere på dine stærke sider. Banken kigger bl.a. på, om du betaler dine regninger til tiden, og om du har overtræk på kontoen. Gæld betyder ikke nødvendigvis, at du er en dårlig kunde. Forbered dine argumenter grundigt.
  2. Sammenlign priser. Undersøg priserne hos andre banker, før du forhandler med din egen bank. Dermed har du noget at spille ud med.
  3. Alt er i spil. Læs din aftaler grundigt igennem, før du forhandler med banken. Alt er i spil under forhandlingen. Sørg for at få alle nye aftaler på papir.
  4. Saml familiens forretninger. Samler du alle familiens bankforretninger i banken, står du stærkt. På den måde sikrer du dig lavere gebyrer.
  5. Undgå mange lån. Skær ned på dine renteudgifter ved at undgå at have mange forskellige lån.
  6. Drop unødvendige forsikringer. Tjek, om du i forbindelse med prisnedsættelser i banken har købt noget, du ikke har behov for – f.eks. en pensionsordning eller forsikring.
  7. Servicetjek. Efter ét til to år skal du tjekke, om dine bankaftaler stadig holder. Priserne på dine gebyrer kan være steget, og så er det en god idé at sætte dig til forhandlingsbordet igen.
  8. Skift bank – om nødvendigt. Ender du med at forlade din bank, skal du sørge for at forhandle en god exit-aftale med banken. Forsøg at lave en aftale, hvor du skærer omkostningerne ned i forbindelse med bankskiftet.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk