Regeringen foreslår i sin 2025-plan at sænke rentefradraget. Det vil især ramme boligejere med store lån

Selvom regeringens 2025-plan er blevet kaldt en ’gavebod’ på grund af bl.a. topskattelettelser og jobfradrag, så er der også ét punkt, der nok vil få mange boligejere til at rynke på næsen: Rentefradraget skal sænkes.

Dermed bliver det dyrere at låne penge i fremtiden, hvis statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) plan bliver til virkelighed – og det vil især ramme danskere med store boliglån.

For en stor del af de danske boligejere kan de nye regler således resultere i en ekstraregning på en del flere kroner om måneden, viser beregninger, som Nykredit har foretaget ...

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvor hårdt Løkkes nye 2025-plan vil ramme dig som boligejer. Nykredit har foretaget beregninger om hvor mange penge det vil komme til at koste boligejeren ekstra om måneden - få et overblik over tallene og selve planen lige her ...

Det får du:

  • Artikel om boligøkonomi: Boligejere får rentesmæk
  • Fakta: Fradraget falder
  • Artikel om prisstigning: ... til gengæld vokser friværdien
  • Oversigt: Hvad betyder rentefradraget for dig?

Regeringen foreslår i sin 2025-plan at sænke rentefradraget. Det vil især ramme boligejere med store lån

Selvom regeringens 2025-plan er blevet kaldt en ’gavebod’ på grund af bl.a. topskattelettelser og jobfradrag, så er der også ét punkt, der nok vil få mange boligejere til at rynke på næsen: Rentefradraget skal sænkes.

Dermed bliver det dyrere at låne penge i fremtiden, hvis statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) plan bliver til virkelighed – og det vil især ramme danskere med store boliglån.

For en stor del af de danske boligejere kan de nye regler således resultere i en ekstraregning på mellem 300-400 kroner om måneden, viser beregninger, som Nykredit har foretaget.

»Nogle mennesker vil opleve det som en voldsom stigning, mens andre måske ikke føler, at det er noget særligt. Uanset hvad, er det jo penge, som man ikke længere har i hånden,« siger Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom i Nykredit.

Vil sænke rentefradraget

Regeringen foreslår i sin helhedsplan (2025-planen), at rente-fradragsretten gradvist reduceres med i alt fem procentpoint i perioden fra 2021 til 2025.

Nykredit har regnet på, hvad det konkret vil betyde for en låntager med et fastforrentet realkreditlån på to og fire procent – og derudover et banklån med en rente på henholdsvis 4,95 og 6,25 procent.

Tager man udgangspunkt i et lån til en gennemsnitlig villa på 145 kvadratmeter, der koster 2,1 millioner kr., så vil den årlige ekstraregning ende på 3.324 kr. for to procent-lånere, når sænkningen af rentefradraget er fuldt indfaset. Det svarer til 277 kr. om måneden.

Rammer førstegangskøbere

Jo højere renteniveau, desto hårdere bliver den økonomiske lussing. Boligejere, der i dag betaler fire procent i rente, skal hoste op med 5.204 kr. mere om året, svarende til 433 kr. ekstra om måneden.

»Det vil især ramme familier med store lån og høje renteudgifter. Og samtidig vil det gå ud over de nye boligejere, der typisk er højt belånt,« siger Mira Lie Nielsen.

De forhøjede udgifter vil betyde, at nogle låntagere ikke kan blive kreditgodkendt til et lige så stort beløb, forklarer hun:

»Ser du på huse i en prisklasse på eksempelvis fire mio. kr. så kan ændringen være afgørende for, om der er råd til den ene eller anden villavej – derigennem kan det ændre på prisforholdene både op og ned i områder tæt på hinanden.«

Lavt renteniveau

Regeringen fastslår i helhedsplanen, at sænkningen af rentefradraget skal ’reducere den skattemæssige tilskyndelse til investeringer i boliger frem for andre aktiver’.

»Tidspunktet er rigtigt nu. Renterne er historisk lave, og danskernes renteudgifter er derfor også historisk lave. Markedet forventer, at renterne fortsat vil være lave en periode fremover. En ændring af rentefradraget, mens renterne er lave, vil afbøde virkningen af lavere rentefradrag mest muligt,« lyder det fra regeringen. Selv om renteniveauet på nuværende tidspunkt er historisk lavt, så vil det sænkede rentefradrag for alvor slå igennem, hvis vi ser en rentestigning i løbet af de kommende år.

Derfor fastslår boligøkonomen, at det kan være et godt tidspunkt at binde renten.

»Lavere rentefradrag gør det billigere her og nu at vælge variabel rente, men gør dig altså også mere sårbar over for rentestigninger, hvilket på lang sigt gør fast rente mere attraktivt. Det kan godt være, at der ikke er udsigt til rentestigninger i løbet af det kommende år, men det er umuligt at forudsige hvad renteniveauet er tre, fire, fem eller flere år ude i fremtiden – derfor vil en reduktion af rentefradraget for mange gøre det mere og ikke mindre fordelagtigt at binde renten i 30 år på lave to procent i dag,« vurderer Mira Lie Nielsen.

... til gengæld vokser friværdien

Boligejernes murstensformue – friværdien – er blevet større i løbet af det seneste år.

Nye tal fra Realkreditrådet viser, at priserne på huse er steget med 3,4 procent på landsplan, mens ejerlejligheder er blevet 8,1 procent mere værd.

Det betyder, at en gennemsnitlig husejer har øget sin friværdi med 58.000 kr. det seneste år alene som følge af de stigende priser, viser tal fra Nordea Kredit.

Og tendensen ser ud til at fortsætte – dog i et lidt lavere tempo, vurderer boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.

»Vi er optimistiske med hensyn til boligprisudviklingen i den kommende tid, om end vi ikke forventer, at 2017 og 2018 vil byde på helt så store prisstigninger som 2016. Konkret forventer vi, at huspriserne vil stige med mellem to og 2,5 procent i begge år,« siger Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Breder sig til provinsen

Tallene viser desuden, at prisstigningerne breder sig over det meste af landet. I 70 ud af landets 98 kommuner har husejerne oplevet stigende priser det seneste år. For bare fire år siden, dvs. i andet kvartal 2012, gjorde det samme sig kun gældende i 13 kommuner.

»Den årlige ændring i huspriserne har nu været positiv i alle regioner i seks kvartaler i træk. Det viser, at fremgangen på husmarkedet er bredt funderet i alle regioner,« siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.