Syd- og Sønderjyllands Politi sender i ugerne op til jul betjente på gaden for at rådgive villaejere mod indbrud.

En lommelygte lyser mistænkeligt ind ad et køkkenvindue. Vindueslisterne er ikke fastgjort med skruer, og dermed kan vinduet let pilles ud af en fingernem indbrudstyv. Heldigvis er lommelygten i hænderne på lovens lange arm.

Vi er i et villakvarter lidt uden for Esbjerg, hvor decembermørket har lagt sig som en tung dyne over husene. De fleste steder står hækkene i mandshøjde og skygger for gadelygternes skær, og det giver optimale arbejdsbetingelser for eventuelle indbrudstyve.

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi har man dog taget nye og alternative metoder i brug for at dæmme op for de ubudne gæster.

For andet år i træk er sikringsrådgiverne Christian Østergård og Michael Skaarup på gaden i en række udvalgte villakvarterer i ugerne op til jul for at rådgive husejere i at beskytte deres hjem mod indbrud.

Det sker i tidsrummet 17-21, og det er ikke tilfældigt, forklarer Christian Østergård.

»Det er det tidsrum, vi erfaringsmæssigt ved, at flest indbrud sker. Derfor skal vi have gjort borgerne opmærksomme på, hvad de selv kan gøre. Politiet kan ikke stå på ethvert gadehjørne og holde øje. Vi er nødt til at have borgerne på banen selv,« siger han.

Julen er indbrudstyvenes travleste tid på året. På landsplan blev der i 2015 begået 73 pct. flere indbrud i december, sammenlignet med årets øvrige måneder. Det har TrygFonden opgjort. Sidste år blev der anmeldt 4.508 indbrud i julemåneden, hvilket svarer til 145 om dagen.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen med politiets råd til, hvordan du undgår indbrud i december.

Det får du:

  • Artiklen' Der sker 145 indbrud om dagen i december'
  • Politiets råd: Sådan undgår du indbrud
  • Grafik: Indbrud i tal
  • Woxpop: Frygter du indbrud?

Vidste du, at du som abonnent på BT har adgang til BT PLUS? Du skal blot logge dig ind.

Syd- og Sønderjyllands Politi sender i ugerne op til jul betjente på gaden for at rådgive villaejere mod indbrud.

En lommelygte lyser mistænkeligt ind ad et køkkenvindue. Vindueslisterne er ikke fastgjort med skruer, og dermed kan vinduet let pilles ud af en fingernem indbrudstyv. Heldigvis er lommelygten i hænderne på lovens lange arm.

Vi er i et villakvarter lidt uden for Esbjerg, hvor decembermørket har lagt sig som en tung dyne over husene. De fleste steder står hækkene i mandshøjde og skygger for gadelygternes skær, og det giver optimale arbejdsbetingelser for eventuelle indbrudstyve.

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi har man dog taget nye og alternative metoder i brug for at dæmme op for de ubudne gæster.

For andet år i træk er sikringsrådgiverne Christian Østergård og Michael Skaarup på gaden i en række udvalgte villakvarterer i ugerne op til jul for at rådgive husejere i at beskytte deres hjem mod indbrud.

Det sker i tidsrummet 17-21, og det er ikke tilfældigt, forklarer Christian Østergård.

Michael Skaarup kigger ind af et vindue under turen rundt i villakvarteret. Foto: Robert Attermann
Michael Skaarup kigger ind af et vindue under turen rundt i villakvarteret. Foto: Robert Attermann
Vis mere

»Det er det tidsrum, vi erfaringsmæssigt ved, at flest indbrud sker. Derfor skal vi have gjort borgerne opmærksomme på, hvad de selv kan gøre. Politiet kan ikke stå på ethvert gadehjørne og holde øje. Vi er nødt til at have borgerne på banen selv,« siger han.

Julen er indbrudstyvenes travleste tid på året. På landsplan blev der i 2015 begået 73 pct. flere indbrud i december, sammenlignet med årets øvrige måneder. Det har TrygFonden opgjort. Sidste år blev der anmeldt 4.508 indbrud i julemåneden, hvilket svarer til 145 om dagen.

Kedelig december

Selvom statistikken over indbrud i privat beboelse toppede i 2009 med 48.670 anmeldelser mod 33.129 sidste år, så er indbrudskriminaliteten i Danmark stadig meget høj, sammenlignet med vores nabolande.

Det fortæller Michael Kjeldgaard, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.

»Udviklingen går den rigtige vej, men vi er ikke i mål endnu i forhold til at sikre boliger i Danmark. Politiet har som mål at reducere antallet af indbrud med 2 pct. hvert år fra 2016 til og med 2019,« siger han.

I Esbjerg ser indbrudskurven tilmed ud til at stige en anelse i år. Sidste år blev der anmeldt 568 indbrud i kommunen, frem til tredje kvartal i år er tallet 543.

Derfor er tiltaget mere end påkrævet, forklarer Christian Østergård.

»Vi danskere har generelt mange værdier i vores huse, men vi er ikke særlig dygtige til at passe på dem. Specielt her i juletiden, hvor der er mange værdier i husene og mange huse står tomme. Dermed får mange borgere desværre en kedelig december,« siger han.

Sikringsrådgiver Christian Østergård lyser ind af køkkenvinduet på et mørkt hus, der kunne være et oplagt mål for indbrudstyve. Sammen med sin kollega Michael Skaarup er han i december ude i villakvarterer i det sønderjyske for at få husejere til at sikre sig mod indbrudstyve. Foto: Robert Attermann.

Når Christian Østergård og Michael Skaarup kører rundt i villakvartererne i det syd- og sønderjyske, kigger de efter huse uden lys eller tegn på liv.

»Den slags signalerer ’velkommen’ over for tyveknægte,« forklarer Christian Østergård.

Når makkerparret spotter et mørkt hus, stiger de ud og undersøger huset ’med tyvens briller’.

Hvis de mener, huset er i risikozonen for indbrud, hænger de en plasticpose på fordøren eller om postkassen med en hilsen fra politiet og en brochure med ti gode råd om indbrudssikring.

I posen er også et tænd-sluk-ur sponsoreret af energiselskabet SydEnergi. Tænd-sluk-ure er nemlig en nem og billig løsning til at give huset liv, når man ikke selv er hjemme, forklarer Christian Østergård.

Måske tyven næste gang

»Nu får borgeren en hilsen fra os, men næste gang er det måske tyven, der kommer. Vi håber, at det kan få folk til at tænke sig lidt om og eventuelt investere i at indbrudssikre deres hjem,« siger Christian Østergård.

I løbet af december deler de to betjente og deres sikringskolleger i Syd- og Sønderjyllands Politi 200 tænd-sluk-ure ud og endnu flere brochurer.

De håber at kunne se en effekt i det nye år.

»Selvom indbrudsstatistikken har været nedadgående, så er vi slet ikke i mål endnu. Der bliver stadig begået alt for mange indbrud i Danmark,« siger Christian Østergård.

Politiets råd Sådan undgår du indbrud

1. Udendørs lys

Sæt sensor-styret lys, som tænder ved bevægelse, op udendørs. På den måde overraskes tyven i mørket, og det alarmerer naboerne. Huset skal også se beboet ud, så tyven fravælger dit hus på afstand. Et tænd-og-sluk-ur til belysningen er en god måde at skabe liv i huset, selvom du ikke er hjemme.

2. Aktive naboer

Få din nabo til at tømme postkassen og sætte skraldespanden på plads efter tømning. Aktive naboer, som holder øje med nærområdet og orienterer hinanden, når de oplever noget mistænkeligt, kan forhindre op til hvert 4. indbrud. I kan få hjælp på hjemmesiden Nabohjælp.dk.

3. Gem de værdifulde ting væk

Mange tyve spotter værdigenstande gennem vinduerne og vurderer så, om det er værd at begå indbrud i netop det hus. Sørg derfor altid for, at genstande som smartphones og iPads, som har høj værdi og er nemme at stjæle, gemmes væk.

4. Undgå høje hække og plankeværk

Et højt hegn eller en høj hæk giver tyven fred på bagsiden af huset.

5. Rod i haven

Ser din baghave ’aktiv’ ud eller signalerer den, at der ikke er nogen hjemme? Rod gerne lidt med børnenes legetøj, hæng lidt vasketøj til tørre osv.

6. Lås værktøj og haveredskaber inde

Sæt lås på redskabsrummet, så tyven ikke har adgang til værktøj, der kan bruges til at bryde huset op med.

7. Mærk dine værdigenstande

Gør det svært for tyven at omsætte dit indbo ved at mærke det med unik mærkning, f.eks. usynligt blæk eller DNA-mærkning.

8. Undlad de sociale medier

Skriv ikke på f.eks. Facebook, at du er på ferie. Tyven kigger måske med og kan tit finde frem til din adresse via din profil.

9. Beskyt udsatte vinduer

Plant en stikkende busk foran udsatte vinduer, så tyven har svært ved at stå der og ’arbejde’.

10. Vis ikke tyven, at du er væk

En tom garage eller carport giver også tyven en idé om, at der ingen er hjemme lige pt. Luk derfor garageporten og få evt. naboerne til at parkere deres bil i din carport.

Woxpop: Frygter du indbrud? Og hvad har du gjort for at sikre dit hjem?

BT mødte en række beboere i det villakvarter i Esbjerg, hvor Syd- og Sønderjyllands Politi lavede indbrudstjek. Vi spurgte, om de frygter indbrud, og hvad de eventuelt har gjort for at indbrudssikre deres hjem:

Bo Callesen, 70 år, pensionist

»Vi har haft indbrud to gange, mens vi har boet her, men det er mange år siden sidst. Men ubehaget over, at fremmede har været inde i vores hjem, sidder stadig i kroppen i dag, så jeg frygter da indbrud.«? »Vi har fået indbrudsalarm fra Falck, vi har en bankboks til min kones smykker, og så har vi automatiske lyssensorer uden på huset, og vi har også skåret hækken kraftigt ned, så jeg føler, vi har gjort, hvad vi kan, for at sikre vores hus.«

Mette Sanker, 52 år, gymnasielærer

»Jeg er ikke som sådan bange for indbrud, selvom der har været enkelte indbrud her i området. Jeg tænker lidt, at hvis tyven vil ind, så kommer han nok ind uanset hvad.«? »Vi har allerede arrangeret nabohjælp her på vejen, hvor vi laver sms-kæde, hvis der sker noget, og vi tømmer postkassen for hinanden, hvis vi er ude at rejse. Derudover har vi ikke gjort noget for at beskytte huset, så tænd-sluk-uret skal i brug.«

Bjarne Puggaard, 70 år, pensionist

»Vi har kun haft ét indbrud, siden vi flyttede ind i 1977, så det er ikke noget, jeg frygter til daglig.«? »Vi har fået indbrudssikre døre og nye låse, men ellers har vi ikke foretaget os noget. Men brochuren giver da stof til eftertanke, og min kone og jeg skal helt sikkert have tænd-sluk-uret op.«