Lørdag og søndag står BTs tre motionister overfor deres livs udfordring.

Siden december har de trænet til at gennemføre Powerman-løbene. Tanja Hultengren Larsson fra Danish Sports Academy har undervejs forsynet dem med skræddersyede træningsprogrammer, gode råd og vejledning. De har fået testet både formen og iltoptagelsen samt fået eksperttips om energidrik af den fhv. triatlonstjerne Rasmus Henning. Forberedelsen er fordi, nu er kun eksamen tilbage.

  • Christine Jørgensen, 41 år: Kører Powerman Short lørdag klokken 13.30.
  • René Nielsen, 44 år: Kører Powerman Classic søndag klokken 9.
  • Josefine Boel Rasmussen, 25 år: På grund af en knæskade cykler hun med i Powerman Classic Stafet søndag klokken 9.

Powerman Denmark finder sted på Islands Brygge (Ved Sturlasgade) i København både lørdag og søndag.

Lørdag klokken 13.30 starter Powerman Denmark Short (5 km løb, 20 km cykling, 5 km løb)

Søndag klokken 08.00 starter Powerman Denmark Ultra (10 km løb, 120 km cykling, 20 km løb) der er danmarksmesterskab i duatlon.

Klokken 09.00 starter Powerman Denmark Classic (10 km løb, 60 km cykling, 10 km løb)

Vinderen forventes over målstregen ved Sturlasgade på Islands Brygge klokken 12.30.

Der er boder, mad og drikke til salg ved start- og målområdet samme sted, skriver arrangørerne.