Lisbeth Zornig bifalder nyt KL-udspil om udsatte børn og unge for at fokusere på tidlig indsats og anbringelse i familiepleje i nærområdet.

Børn og unge, der er blevet svigtet af forældrene, skal i højere grad anbringes i familiens netværk eller familiepleje frem for på en institution.

Det er et af elementerne i et udspil om udsatte børn og unge fra Kommunernes Landsforening (KL), der får en positiv modtagelse hos fagfolk. En af dem er Lisbeth Zornig, Huset Zornig, der selv har en fortid som udsat barn.

»Det er en anerkendelse af, at familie og netværk omkring det udsatte barn spiller en større rolle, end vi hidtil har tænkt. Hvis ellers familieplejerne er uddannet nok, og hvis der er godt match mellem barn og familiepleje, så er jeg ikke i tvivl om, at familiepleje langt hen ad vejen er bedre for barnet,« siger Lisbeth Zornig.

»Der er noget, institutioner kan og noget, de ikke kan. Det handler om at give barnet den mindst indgribende foranstaltning og det, der ligger tættest på normal opvækst,« siger hun og roser KLs udspil for at fokusere på forebyggelse og tidlig indsats.

Også socialpædagogerne hilser KLs udspil velkommen.

»Der er gode takter i udspillet fra KL. Det er godt, at man nu tænker i en tidligere indsats, og at man satser på metoder, der har en dokumenteret effekt,« siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne.

Han ser ikke udspillet som et opgør med at anbringe omsorgssvigtede børn og unge på institutioner.

»Det er afgørende, at man ikke gør det til en ideologisk ting, hvor man siger, at det kun er familiepleje, der dur. Nogle gange er der brug for institutioner, andre gange for familiepleje. Begge tilbud skal være i paletten,« siger Socialpædagogernes formand.

Kommunerne bruger 14 milliarder kroner om året på udsatte børn og unge, men formand for KLs social- og sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S), er ikke overbevist om, at pengene bruges på den mest hensigtsmæssige måde.

»Der har været forskellige tilbud og indsatser, hvor vi ikke kan sige, at de nødvendigvis har haft den ønskede effekt. Nu prøver vi at dele vores viden om, hvad der er forskningsmæssigt belæg og erfaring for, at der virker,« siger han.

»Vi kan desværre se, at tidligere anbragte unge ikke klarer sig så godt i vores samfund. Det er ikke så mange, som får en uddannelse eller arbejde senere i livet. Derfor handler det om at give dem nogle gode kort i voksenlivet, og det prøver vi at gøre,« siger Thomas Adelskov.

Udspillet indeholder seks anbefalinger til kommunerne, blandt andet at de bruger den såkaldte indsatstrappe, som starter med forebyggelse og ender med anbringelse på en institution. Metoden er importeret fra Sverige og kaldes Borås-metoden.

Og det er den helt rigtige vej at gå, lyder det fra socialrådgiverne.

»Vi vurderer, at KL nu begynder at involvere sig i udfordringerne på området, og det er vi positive over for, men der er stadig en række udfordringer - for eksempel at beskrive hvordan man arbejder med effektmåling i kommuner, hvordan den gode organisering ser ud, og hvordan man implementerer viden bedre i kommuner. De tre ting burde man arbejde med i en tænketank, så det ikke er 98 kommuner, der hver især skal opfinde den dybe tallerken,« siger Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.