Wikipedia gav hele Folketinget karantæne for 'hærværk'

Wikipedia har flere gange lukket for adgang fra Folketinget, fordi der rettes så meget, at leksikonet kalder det ’hærværk’

Folketingsmedlemmer og ansatte på Christiansborg er så ivrige efter at skrive på netleksikonet Wikipedia, at sitet har måttet uddele fire skriftlige advarsler og tre gange måttet spærre siden totalt for skriveivrige folketingspolitikere.

En gang har de partiansatte på Borgen fået karantæne af hjemmesiden i en hel uge, for hvad Wikipedia kalder ’vandalisering med ord’.

’Du er blevet blokeret i en uge på grund af hærværk,’ skriver Wikipedia til Folketinget 31. marts 2011.

Det er hærværk

I et interview til BT fortæller bestyrelsesformand for Wikimedia Danmark, Wikipedias støtteforening, at man ofte må sætte en stopper for Folketingets ansatte.

- Det er korrekt, at politikerne og ansatte på Christiansborg har været så ihærdige, at vi både har givet skriftlige advarsler og flere gange har måttet blokere totalt for rettelser fra Christiansborg. Dét, de laver, kalder vi hærværk. Ofte fordi de gentagne gange bliver ved med at ændre i de samme tekster, siger Ole Palnatoke Andersen, der til et møde i februar vil tage emnet op.

342 gange har folk fra Folketingets IP-adresse lavet rettelser på Wikipedia.

Mange politikere har dog blot lavet mindre faktuelle rettelser.

Men personer fra Folketinget har også fjernet oplysninger om, at tidligere sundhedsminister Karen Jespersen (V) i 1994 fik frataget sin immunitet efter et trafikuheld, og hele ti gange har Dansk Folkepartis Søren Espersen fjernet citater og henvisninger til, at han i 2004 fik Østre Landsrets ord for, at han ikke har været medlem af det danske nazistparti.

- Jeg vil ikke finde mig i, at nogle idioter på Wikipedia bliver ved med at nævne sådan en ikke-sag, siger Søren Espersen.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08