Forsvarsminister Nicolai Wammen afviser at øge Forsvarets evne til ubådsjagt. »Danmark er ikke Sverige,« siger han.

Politikernes krav til Forsvaret om at løse stadig flere opgaver og deres samtidige beskæring af Forsvarets størrelse har ført til, at Forsvaret er tæt på brudgrænsen. Det mener Ole Kværnø, der er dekan ved Forsvarsakademiet. Det skriver Berlingske.

»Vi når ’breaking point<saxo:ch value="226 128 153"/> lige om lidt,« mener Ole Kværnø, der fredag fortalte tilhørerne ved Venstres forsvarskonference på Christiansborg om Forsvarets tilstand efter besparelserne på femten procent af budgettet.

Ifølge Ole Kværnø er dansk forsvar underlagt pres fra tre sider: Når USA spørger efter dansk militær bistand, skal Danmark sige ja, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Eksempelvis til krigen mod Islamisk Stat.

Dansk forsvar presses desuden i stigende grad mod Arktis. Politisk stilles krav om flere ressourcer til Arktis, og Forsvaret skal levere dem.

Og endelig er der det nye, anstrengte forhold til Rusland med præsident Vladimir Putin i spidsen.

»Putin er tilbage. Han er ikke på vej med en division til Køge Bugt, men han kan ikke længere ignoreres. Han sender pansrede mandskabsvogne over en bro til Estland og siger, de kørte forkert. Danmark er nødt til at demonstrere evne og vilje til at sende styrker til Baltikum og være med til at skabe tillid til NATO,« fortalte Ole Kværnø tilhørerne fredag.

I takt med at Forsvaret er blevet mindre, er dets kvalitet blevet forøget, mener han:

»Men der kommer et tidspunkt, hvor mindre kvantitet ikke længere kan erstattes med kvalitet.«

Resultatet er nedslående. Forsvarets kapaciteter til internationale operationer er tynde, uden dybde. Hæren kan ikke længere føre en kamp i det fulde spektrum, altså med alle nødvendige midler. Og Forsvaret savner kapaciteter til at operere i Arktis.

»Forsvarets evne til at levere kapaciteter er vigende inden for alle de tre områder, som politikerne prioriterer,« konkluderede Ole Kværnø.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S), der også bidrog til Venstres konference, understregede de store forandringer i Europas og Danmarks sikkerhedspolitiske situation, som er indtruffet på mindre end et år.

»For et år siden diskuterede vi, om der ville være behov for NATO efter afslutningen på missionen i Afghanistan. Den diskussion er stendød nu. NATO-samarbejdet er krumtappen,« fastslog Nicolai Wammen.

Ruslands annektering af Krim, Ukraine-krisen og den seneste uges jagt på et eller andet undersøisk objekt i den svenske skærgård har rejst spørgsmålet, om Danmark skal genopbygge sin knap eksisterende evne til suverænitetshævdelse under havets overflade. Men over for Berlingske afviser Nicolai Wammen, at det er aktuelt.

»Vi følger situationen tæt, og det danske afvisningsberedskab har været aktiveret ganske meget i sommer. Det har vi gjort dygtigt og efter bogen. Men så er der en diskussion, om vi skal anskaffe ubåde. Det kan jeg sige, at det har regeringen ingen planer om. Forsvaret har vurderet, at det vil tage otte-ti år og koste en milliard kroner,« siger ministeren.

Regeringen har heller ikke planer om andre, nye kapaciteter, som eksempelvis at udruste Søværnets kommende maritime helikoptere med sonarudstyr til ubådsjagt.

Og Nicolai Wammen mener ikke, at Sverige og Danmark kan sammenlignes, når det gælder ubåde.

»Sverige har en historik med ubådskrænkelser og er ikke medlem af NATO. Danmark har ikke den samme historik og er medlem af NATO. Vi har ikke set svenske tilstande i danske farvande, og det er vores udgangspunkt,« siger Nicolai Wammen.

Et dansk Challenger-overvågningsfly har i længere tid været indsat som del af NATOs overvågning af aktiviteterne i Østersøen. Men arten af overvågning og hvilket udstyr, Challengeren har medbragt, vil Nicolai Wammen ikke udtale sig nærmere om.