For enkelte indkomstgrupper ender skattelettelserne ligefrem i minus: De skal altså betale mere til økonomisk genopretning, end de har fået lettet skatten med.
- Regeringen har hele tiden sagt, at skattereformen vil gavne alle, også danskere med lavtlønnede job. Det holder ikke vand længere. Det står sort på hvidt, hvem regeringen sender regningen til. De velstillede må vente et par år med deres skattelettelse, men får stadig en klækkelig indkomstfremgang, siger Socialistisk Folkepartis skatteordfører Jesper Petersen, der har bedt skatteminister Troels Lund Poulsen (V) fremlægge beregningerne.
Hvor et pensionistægtepar i ejerbolig og med en enkel pensionsindkomst fra ATP næste år skal tilbagelevere 14 pct. - eller 600 kr. - af den fremgang i rådighedsbeløbet, skattereformen giver dem, må et par med to børn, i lejebolig og med en indkomst på 600.000 kr. aflevere hele 40 pct. - eller 2.770 kr. - af den fremgang, de ellers ville have fået, viser Skatteministeriets beregninger.
I 2014 - når det meste af skattereformen er indfaset med bl.a højere grønne afgifter og en lavere skatteværdi af fradrag - har den samme familie kun 7 kr. tilbage for hver 100, den oprindeligt var tiltænkt i skattelettelse, fordi børnechecken derudover er blevet beskåret.
Men det giver slet ikke mening at opgøre forskellene mellem de enkelte familietyper i procent, mener skatteminister Troels Lund Poulsen:
- Det er jo stadigvæk dem med de højeste indkomster, der finansierer en meget stor del af skatteindtægterne. Hvis man brandbeskatter alle de rigeste mennesker i samfundet, flytter de fra Danmark. Det får også betydning for dem, der ikke tjener så meget. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at når vi laver en genopretningsplan, skal alle bidrage, siger han.
Helt galt går det for en familie med to børn, der tjener 500.000 kr. og bor i lejebolig. I 2014 får de ifølge Skatteministeriet 3800 kr. i skattelettelser, mens mister samtidig 4730 kr. i ekstra skat og reduceret børnefamilieydelse, viser Skatteministeriets beregninger.
