KØB PLUS!

Vismænd: Hæv skat eller sænk mål

Med reformerne af kontanthjælp og SU er regeringen tæt på at have udtømt sit reformkatalog. Lavere forventninger til kontanthjælpen graver hullet i regeringens økonomiske plan endnu dybere.

Når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i løbet af foråret har forhandlet reformerne af kontanthjælp og SU på plads, kan de slå op i deres egen økonomiske plan for landet, 2020-planen, sætte to V-tegn og dernæst begynde at overveje, om de vil spare på velfærden, væksten eller uddannelserne, skriver Berlingske. Vil regeringen ingen af delene, er den tvunget til at finde nye reformer eller sætte skatterne op for at fylde hullet i 2020-planen, lyder meldingen fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Det Økonomiske Råd.

- Når man i kombinationen af trepartsforhandlinger og reformer finder mindre, end man oprindeligt havde tænkt sig, så kan det kun give sig udslag i, at man må droppe nogle af sine prioriteringer på udgiftsområdet eller finde ud af at hæve nogle skatter, siger Whitta-Jacobsen.

Milliardunderskuddet i regeringens 2020-plan, der er opstået med sammenbruddet i trepartsforhandlingerne og flere reformer, der gav mindre på bundlinjen end ventet, er blevet aktualiseret yderligere, efter at både beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i weekenden nedtonede det forventede udbytte af den kommende kontanthjælpsreform.­

Mette Frederiksen understregede, at kontanthjælpsreformen »ikke skal løse 2020-planen«. Vestager gav et slag på tasken med »en halvanden milliarder« i udbytte. Dermed ser reformen ud til at følge i rækken af reformer, der som skattereformen og reformen af førtidspension giver mindre, end regeringen ventede. Kontanthjælpsreformen er sammen med en række mindre reformer af blandt andet integration, aktivering og sygefravær sat til at give tre milliarder kroner til 2020-planen.

Derimod agter undervisningsministeren, som 2020-planen foreskriver, at finde to milliarder kroner ved at spare på SU og få unge hurtigere igennem uddannelserne. Men regeringen kommer efter al sandsynlighed til at stå tilbage med et minus på 4-5 milliarder kroner, når den gør status på den anden side af reformerne. Mindst syv milliarder kroner, hvis man, som professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen, husker, at regeringen allerede har brugt bidragene fra EU og forsvaret til at finansiere skattereformen, hvorfor de ikke kan bruges til regeringens vækst og velfærdsmål. De kan ikke bruges to gange, siger han.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ønsker ikke at kommentere på de to aktuelle reformer, før der foreligger endelige udspil. Men han understreger, at der er behov for en ny 2020-plan uanset hvad.

- Vi mener, at man skal forny 2020-planen i løbet af 2013, fordi de forudsætninger, man tidligere opererede med, er ændrede. Så må man forklare, hvordan man så får enderne til at hænge sammen, siger Whitta-Jacobsen.

Ingen af de to økonomer ser store muligheder for at finde de tabte milliarder ved nye reformer. Den tidligere og den nuværende regering har set på de fleste store velfærdsordninger, og agter man ikke at genbesøge dem, er det svært af finde store bidrag.

Samtidig har regeringen flere gange afvist Vismændenes forslag om at øge boligbeskatningen, hvilket ville give en mærkbar forbedring af de offentlige finanser. Et forslag, som burde være et kardinalpunkt i en ny 2020-plan, mener Whitta-Jacobsen. Derfor er der kun et sted at skære, mener Bo Sandemann Rasmusssen.

- Det er mest sandsynligt, at regeringen kommer til at give køb på ambitions-niveauet, siger han.­

Derimod må ambitionsniveauet i forhold til reformerne for alt i verden ikke drosles ned, siger cheføkonom hos den liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen. Et notat fra tænketanken viser, at regeringen med de vedtagne reformer er milevidt fra at øge arbejdsudbuddet strukturelt med de 55.000 personer, som målet er. Med skattereformen, reformen af førtidspensionen, energiaftalen og finansloven 2012 står regeringen med et plus på cirka 12.100 personer.

- Mulige reformforslag er en halvering af dagpengeperioden fra to til et år, en yderligere udfasning af efterlønnen og eventuelt en øget pensionsalder, siger Mads Lundby Hansen.

Han efterlyser som Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby (V), en ny 2020-plan.

- Der er allerede store huller i regeringens økonomiske plan. Det betyder i sidste ende, at de kan blive nødt til at lave nedskæringer i velfærden, fordi deres økonomiske politik ikke er holdbar. Regeringen må lægge en ny 2020-plan frem eller sige åbent, hvor de vil spare for at få deres nuværende økonomi til at hænge sammen, siger Ellen Trane Nørby.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke (S), understreger, at regeringen vil gøre status på sit reformarbejde, men først efter at reformerne af kontanthjælp og SU er på plads.

- Jeg vil ikke tage nogen debat, hvor nogle økonomer kan komme med alle mulige forslag til regnskabet for 2020 på nuværende tidspunkt. For os er målet her og nu at få skabt nogle arbejdspladser.