Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, vurderer, at Søvndal vil opleve en tilværelse fjernt fra hans arbejdsform på Borgen, hvis han skulle blive udenrigsminister efter et valg. Læs hele analysen herunder:

men politisk er alt ved det gamle. SF-lederen kæmper med frustrerede partifæller, og bortset fra ugens glade budskab om en ny partner i privatlivet, må han konstant læse artikler om et SF i krise. Den slags huer selvsagt ikke Søvndal, men han håber, at meget ændrer sig efter en valgsejr.
 
ER VILLY SØVNDAL KVALIFICERET TIL AT VÆRE UDENRIGSMINISTER? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Lykkes det at vinde, drømmer han om at tage elevatoren op til sjette sal på Asiatisk Plads og rykke ind på kontoret med den blændende udsigt over havneindløbet. 10.000-kronersspørgsmålet er, om han styrker sit lederskab i rollen som Danmarks udenrigsminister – eller om han tværtimod foretager en fatal fejlkalkulation? I tilfælde af en valgsejr vil han kunne tage en stor del af æren for magtskiftet.  LÆS OGSÅ:   Det vil stå klart, at hans satsning – den nære alliance med Helle Thorning-Schmidt – har været rigtig, og han kan fastslå, at det har været nødvendigt at ændre SFs kurs og gå på kompromis i bl.a. udlændinge- og retspolitikken for at få midtervælgerne i tale. Kort sagt, kommer SF i regering, vil han stå som generalen, der førte kampfællerne til sejr, og hans autoritet vil være styrket.

Alligevel venter næppe en ny begyndelse. Søvndal og inderkredsen i SF fremstår allerede slidte, endnu inden de har sat sig til rette i ministerkontorerne. Søvndal er ikke længere forføreren, som charmerer folket. Tværtimod kniber det med vælgertækken, og blandt hans egne vokser modviljen mod de indrømmelser, som SF-ledelsen har givet Thorning. Problemet for Søvndal er, at regeringsdeltagelsen ikke fører til færre, men derimod flere kompromiser, ikke mindst i den økonomiske politik, hvor SF-ledelsen kører på frihjul.  LÆS OGSÅ: Selv om Villy Søvndal og Ole Sohn har skruet ned for valgløfterne, forventer mange SF-vælgere, at et magtskifte vil sikre den offentlige sektor en ny og gylden fremtid med store investeringer og flere ansatte. Men i samme øjeblik Søvndal og Sohn får magten, er de pisket til at holde sammen på statsbudgetterne, og de kommer til at æde tilbagetrækningsreformen samt en lang række af VKOs sparemål. Det vil udløse skuffelse hos SF, der ikke som Socialdemokraterne ved, at det er omkostningsfuldt at have magt. I præcis den situation vil det være risikabelt for Søvndal at vælge en ministerpost, som bringer ham til udlandet, når der er krisemøder i regeringens koordinationsudvalg, eller når folketingsgruppen og baglandet skal tales til ro. Situationen bliver ikke nemmere af, at Ole Sohns popularitet er for nedadgående i SF, og derfor kan Søvndal ikke overlade styringen af indenrigspolitikken til sin næstkommanderende uden at risikere giftige konflikter.

Endelig er der spørgsmålet om, hvor vidt Søvndal matcher jobbet som udenrigsminister? På papiret er det et attraktivt og prestigefyldt job, og bortset fra Lene Espersen har vælgerne i den nyere historie samlet sig om udenrigsministeren. Forklaringen er, at udenrigsministeren ikke er endnu en minister på regeringsholdet, men Danmarks ansigt og ambassadør udadtil. Fagligt har Søvndal fordel af en solid indsigt i mange udenrigs- og sikkerhedspolitiske temaer, men skal han følge sine instinkter og leve op til sine holdninger, vil han udløse strid, for han ligger til venstre på afgørende strækninger i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Ganske vist har SF ændret positioner i Europa-politikken og sikkerhedspolitikken i de senere år, men Søvndal risikerer at blive klemt, når f.eks. diskussionerne om Danmarks forbehold over for EU, forholdet til Israel og Palæstina eller tilbagetrækningen fra Afghanistan er på dagsordenen. Derudover ligger arbejdsformen fjernt fra Søvndal. Udover at være på konstant rejse skal en udenrigsminister være villig til at indgå i et tæt parløb med et strømlinet embedsværk, som sætter præcision og ikke improvisation i højsædet. LÆS OGSÅ:  Søvndal vil skulle deltage i mange koreograferede og formelle seancer, hvor nøje forberedte standpunkter udveksles med internationale partnere, og det vil være en tilværelse fjernt fra hans arbejdsform på Borgen. Ingen politiker står oftere på trappen uden for Christiansborg for at ryge end Søvndal, og herude taler han hyggeligt med venner og fjender samt ikke mindst med pressefolk.

I den uformelle kontakt er han en mester, men kapslet ind i det udenrigsministerielle maskineri bliver der ikke megen plads til rygepauser og en sludder på trappen. De ting, som virker for ham i dansk politik, er absolut ikke en garanti for succes i udlandet. Endelig risikerer han at få uventet konkurrence fra Thorning i Statsministeriet, for hun har evnen til at fange embedsmænds anvisninger, følge koreografien til punkt og prikke ved internationale møder, ligesom hun vil kunne opridse danske interesser på et suverænt og fejlfrit engelsk, et sprog, som Søvndal fortsat kæmper for at beherske. SF-formanden er tættere på magten end nogensinde, men trængslerne er kun lige begyndt, og virkeligheden som Danmarks nye udenrigsminister kan vise sig at blive anderledes hård end drømmen.

Tror du, at Villy Søvndal vil være en god udenrigsminister?

Deltag i debatten herunder

Du må meget gerne skrive dit navn efter din kommentar. De bedste indlæg med navn vil blive bragt i B.T.