Topembedsmænd i Socialministeriet kom med rettelser til ansøgningen, inden de gav en million kroner til Lisbeth Zornigs projekt. Flere eksperter kræver nu, at Folketingets Ombudsmand går ind i sagen.
Højtplacerede embedsmænd i Socialministeriet har både læst og er kommet med rettelser til Lisbeths Zornigs ansøgning, inden de ti dage senere personligt godkendte og behandlede selvsamme ansøgning og bevilgede en million kroner til kampagnen »Stemmer på kanten«. Det skriver Berlingske.
Socialministeriet har i en mail tidligere afvist at give Berlingske indsigt i, hvilke embedsmænd der deltog i møderne med repræsentanter fra Huset Zornig 5. og 10. september, fordi ministeriet »ikke kan se relevansen« i den oplysning.
Men en kilde tæt på forløbet bekræfter nu, at der var tale om den medarbejder i Socialministeriet, som også har haft ansvaret for behandlingen af alle indkomne ansøgninger samt en souschef, der har godkendt alle indstillinger til afslag og godkendelse. Sent i aftes bekræftede Socialministeriet i en mail til Berlingske, at det er tilfældet.
Det får nu flere professorer og forvaltningseksperter, som Berlingske har været i kontakt med, til at kræve, at Folketingets Ombudsmand går ind i sagen.
»Jeg mener bestemt, at der er grundlag for, at Ombudsmanden går ind i denne sag. Det efterlader jo et indtryk af, at der ikke er lavet en uvildig vurdering, men at der er foretaget en forhåndsgodkendelse,« siger professor Bent Greve fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.
Socialministeriet har tidligere oplyst, at der ikke er taget referat af de pågældende møder, fordi embedsmændene kun oplyste »om de generelle betingelser« og »herunder tekniske forudsætninger«. Ikke desto mindre har de to embedsmænd både læst og er kommet med rettelser til ansøgningen, inden den blev sendt af sted.
Det bekræfter kampagneleder Mikael Lindholm fra Huset Zornig, der selv var med til møderne. Ifølge ham fik ansøgerne på mødet 5. september først en generel gennemgang af procedurerne.
»Derefter lavede vi et udkast til en ansøgning, som vi på det andet møde gennemgik rimelig detaljeret. Der kom embedsmændene med input til, hvad der kunne støttes, hvad der ikke kan støttes, og hvordan ansøgningen skulle formuleres,« siger han.
Huset Zornig fik tildelt en million kroner, mens 16 andre ansøgere delte den anden halvdel af puljen. Derudover fik i alt 19 andre ansøgere afslag på hjælp. Socialminister Annette Vilhelmsen (SF) har tidligere afvist, at Huset Zornig har fået særbehandling, men det mener professor Bent Greve ikke kan være rigtigt.
»Det, vi ser her, er jo ikke normal praksis. Desto dybere en myndighed går ned i vejledningen, desto mere adskillelse bør der være. Når man går ned og kigger på et udkast til en ansøgning og derefter kommer med foreslag til rettelser, så bør man jo lade andre embedsmænd vurdere den bagefter, så man sikrer sig en adskillelse mellem dem, der har rådgivet, og dem der træffer den endelige beslutning. Det er jo et spørgsmål om habilitet,« siger Bent Greve.
Ifølge en afgørelse foretaget af Folketingets Ombudsmand fra 1996 må en myndighed ikke udøve specifik vejledning, hvis myndigheden på et senere tidspunkt skal træffe afgørelse i selvsamme sag.
Lektor Sten Bønsing fra Juridisk Institut, Aalborg Universitet mener, at der er mange ligheder mellem Ombudsmandens afgørelse fra 1996 og den vejledning, som embedsmændene fra Socialministeriet har lavet:
»Det, der er helt ekstraordinært, er, at de har haft mulighed for at se og dermed rette et udkast til en ansøgning til. Normalt siger man, at en vejledning skal svare til det, man skriver i en skriftlig vejledning på området. Her tegner sig et noget andet billede«.
»Der, hvor det bliver særlig problematisk, er, når myndigheden påtager sig en rolle som en normal partsrepræsentant ville gøre. Det sker for eksempel, når man dykker så langt ned i vejledningen, at det minder om den rådgivning, som en revisor og en advokat leverer. Ud fra de oplysninger, vi får her, så mere end nærmer vi os den type rådgivning,« siger han til Berlingske.
I en mail til Berlingske oplyser Social-, Børne- og Integrationsministeriet, at man lægger stor vægt på, at der ikke kan sås tvivl om medarbejdernes habilitet.
»Ministeriets medarbejdere, som deltog på mødet, har forsikret om, at de har givet generel vejledning omkring budgetlægning, herunder hvilke udgiftsposter som kan være omfattet, samt informeret omkring teknikken i at ansøge via ministeriets puljeportal. Det er således ministeriets opfattelse, at der alene er givet generel vejledning på mødet den 10. september 2013,« skriver ministeriet.
Det er ikke første gang, at Socialministeriet modtager kritik for sin forvaltning i forbindelse med bevillingen til Huset Zorning.
Berlingske har tidligere afsløret, hvordan Annette Vilhelmsen fraveg sin egen ansøgningsvejledning, da hun gav Huset Zornig én million kroner i støtte, selv om Zornigs virksomhed slet ikke var berettiget til at søge om pengene i første omgang. Annette Vilhelmsen skal i samråd om sagen onsdag.
