Vilhelmsen vil ændre regler for dagpenge

Der skal være bedre muligheder for uddannelse på dagpenge, når arbejdsløsheden stiger, foreslår SFs formandskandidat Annette Vilhelmsen. Hun ser også gerne en fleksibel dagpengeperiode. Villy Søvndal slår fast, at der ikke må sås tvivl om SFs linje

Den nye kandidat til formandsposten i SF, Annette Vilhelmsen, melder nu ud i den ømtålelige debat om dagpengene, der splitter regeringspartierne og Enhedslisten. Hvis Annette Vilhelmsen bliver valgt som formand for SF, vil hun arbejde for at gøre dagpengesystemet afhængig af de økonomiske konjunkturer, så mulighederne for uddannelse bliver bedre, når ledigheden vokser.

- Når der er rigtig meget brug for arbejdskraft, skal folk selvfølgelig ud og i arbejde, men når der er for mange ledige, så bør det for eksempel være sådan, at man aktivt kan bruge sin ledighedsperiode på uddannelse og opkvalificering, siger hun og fortsætter:

- Mit bud er, at for at man ikke hele tiden skal lave nye dagpengereformer, så skulle man gøre systemet mere bevægeligt, for eksempel afhængig af konjunkturer.

LÆS OGSÅ: Vilhelmsens dagpengesnak kan blive gift for regeringen

LÆS OGSÅ: SF-bagland foretrækker Vilhelmsen over Krag

Den melding får nu afgående SF-formand Villy Søvndal til for første gang at blande sig i formandskampen.

- Der må ikke være tvivl om, at SF står fuldstændigt inde for regeringsgrundlaget. Det gælder også dagpengereformen, siger han.

- Jeg vil gerne advare mod, at formandsvalget gøres til et spørgsmål om, hvorvidt SF skal sidde i regering. Vi har alle et ansvar for at stå på mål også for de svære beslutninger, siger Villy Søvndal.Vil diskutere dagpenge med Vestager

Afstemning

LÆS OGSÅ: Ny SF-formandskandidat: Jeg kommer med erfaring

Annette Vilhelmsen slår fast, at hun som SF-formand vil respektere regeringsgrundlaget, men samtidig siger hun, at hun vil diskutere dagpengespørgsmålet med fagbevægelsen og rejse spørgsmålet over for den radikale leder, Margrethe Vestager.

´- Jeg kunne godt forestille mig, at mere konjunkturafhængige initiativer kunne være noget af det, vi ville bringe i spil også til Margrethe Vestager, siger Annette Vilhelmsen.

De Radikale forkortede sammen med de borgerlige partier i 2010 dagpengeperioden fra fire til to år og strammede reglerne for genoptjening af dagpengeretten. Den reform har Margrethe Vestager kategorisk afvist at lave om på. De Radikale vil dog ikke kommentere forslag fra Annette Vilhelmsen eller hendes modkandidat, sundhedsminister Astrid Krag, så længe formandsopgøret varer. Samme melding kommer fra Socialdemokraterne. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, der erkender at have taget fejl af forudsætningerne for dagpengereformen, glæder sig:

- Jeg synes, det er spændende, at der er bevægelse i regeringspartierne, selv om det måske er på en mærkelig baggrund i form af, at der nærmest er valgkamp i et regeringsparti, siger han.

Formandsopgøret ser ud til at splitte SF. Folketingsgruppen er delt i to næsten lige store lejre, og nu bliver der også skruet op for tonen. Den 52-årige Annette Vilhelmsen har fremhævet sin erfaring fra byrådet i Kerteminde, men nu går Astrid Krag-støtten Jesper Johansen, der er SFs lokalformand i Brønshøj, til frontalangreb på netop hendes politiske fortid.

- Jeg ved ikke meget om lokalpolitik i Kerteminde, men det, jeg ved, er, at Annette Vilhelmsen konstituerede sig med Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti, hvorefter hun kom ud som formand for deres arbejdsmarkedsudvalg, og at de arbejdsløse i kommunen blev sendt ud og klistre plakater op med Lene Espersen, siger Jesper Johansen med henvisning til den konservative toppolitiker.

Lokalformanden har svært ved at se Annette Vilhelmsen som »en særlig seriøs kandidat«.

- Det var ikke en kandidat, jeg havde regnet med. De må have kigget ret langt ned på listen, siger han.

Er det fornuftigt af Annette Vilhelmsen at foreslå en ændring af dagpengereglerne?

Deltag i debatten under artiklen

Læs også:

Din kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Kommentarer

Intet er umuligt

Skrevet af René Erbs, Tirsdag den 18. september 2012, 17:37

Hans Engell siger det er umuligt.

Hans Engell, intet er Umuligt, kun den der frygter det umulige...
Hvor der er lys, er der en vej.
Også til at hjælpe mennesker, rigtige mennesker af kød og blod.

Der er gudskelov nogen tilbage der se det.

Med venlig hilsen
René Hakon Erbs

Nådesstødet

Skrevet af Vibeke Henriksen, Tirsdag den 18. september 2012, 14:48

Det bliver et gevaldigt nederlag for den hårde kerne i SF´s top, hvis deres udpegede ikke vinder formandsvalget.
Men for at se det lyse i sagen, så kan det være med til at forkorte partiets dødskamp.

Ingen tvivl om hvem der er bedst

Skrevet af Rasmus Risk, Tirsdag den 18. september 2012, 14:43

Hvis jeg var SF´r - hvad jeg heldigvis ikke er - med stemmeret, vil jeg helt afgjort stemme på Annette Vilhelmsen.
Ikke på grund af hendes meninger om dagpenge, for dem kommer hun alligevel ikke igennem med, men fordi hun bisidder en hel anden erfaring og modenhed end Astrid Krag, en halvstuderet røver, der kaldes akademiker, selv om hun kun har snuset til et studium uden at gøre det færdigt.

Et godt bud og en god leder

Skrevet af margrete, Tirsdag den 18. september 2012, 13:54

Annette Vilhelmsen er et godt bud på at blive en troværdig formand for SF. Der er virkelig brug for en leder med erhvervsmæssig erfaring, som kan håndtere den virkelige verden. Danmark har alt for mange borgerlige folketingsmedlemmer, som intet ved om dansk erhvervsliv, fordi de ikke selv har erfaring fra et job. Derfor er vi havnet i en dagpengereform, som de færreste i Folketinget kender konsekvensen af, netop fordi de ikke kender til danske arbejdsmarkeds vilkår. Det burde være et must at have viden for at blive valgt til Folketinget.

Begge kandidater fører til partiets undergang

Skrevet af Magnus Klein, Tirsdag den 18. september 2012, 13:21

Storfavoritten Astrids position er kommet i farezonen, men for mig, der helhjertet støtter blå blok, er det hip som hap, hvem der bliver formand.
De to kandidaters forskellige holdninger afspejler den dybe krise, der er i SF, og uanset, hvem der vinder, vil der være en fløj, som er i opposition til formanden.
Annette Wilhelmsens holdning til dagpengene er nødvendig, hvis hun skal have en chance for at markere en afstand til Astrid, men den kan blive regeringens undergang.
Hvilket jeg ikke vil begræde.

Løftebruds Villy hviner

Skrevet af Per, Tirsdag den 18. september 2012, 13:05

Endnu et løftebrud fra Villy Søvndal.
Villy Søvndal påstod han vil holde sig fra valget af sin efterfølger, men ikke så snart der kom en udmelding, der satte Astrid Krag under pres kommer han hende til undsætning.
Klovnen Villy Søvndal har ikke opfatte, at Annette Vilhelmsen kun nævnte at ændre dagpengereglerne og ikke regeringsgrundlaget.

vilhelmswn

Skrevet af erik bøgh larsen, Tirsdag den 18. september 2012, 13:01

er man medlem i en regering,skal man ikke akseptere alt der fremlægges.
mig bekendt er helle statsminister og regeringen socialdemokratisk,så kære venner ,så forventer vælgerne også at den førte politik også er det.der for er vilhelmsens ankomst i arenaen et velkommet signal til helle og margrethe,ikke mere højredrejning,men find en løsning på dagpengene,det er det mindste man kan gøre hvis man vil kalde sig en arbejder regering,
og kære villy og co har i glemt jeres rødder,eller er det taburetten
der bestemmer politikken.
mvh fra fastlandet.

DET ER JO TOPMÅLET - AF AROGANCE,

Skrevet af Bo Rasmussen, smed., Tirsdag den 18. september 2012, 12:48

Og at se ned på sine vælgere - når Villy Wonderboy er villig til at lukke øjnene overfor kendsgerningen om, alle dem som mister dagpengeretten 1 januar - Den pris, er Villy villig til at betale for at beholde ministertitlen, ministerbilen, og ministerpensionen !!!

Ren prostitution.

Annette Vilhelmsen, har begge ben på jorden - det har Krag, Møger, Villy og mange andre i SF desværre ikke!

Vilhelmsen ude af kontekst

Skrevet af G.Mortensen, Tirsdag den 18. september 2012, 12:21

Mon Vilhelmsen og hendes bagland skulle have taget fejl af valgkamp og formandskamp?

Vi har ellers fået nok af brudte valgløfter, så smid nu ikke flere stemmer væk!!!!

rød stue i regering

Skrevet af G.Mortensen, Tirsdag den 18. september 2012, 12:09

Hvis en ny kandidat til posten som gruppeformand på dette tidspunkt ikke har fattet, at SF er i regering og dermed har forpligtet sig i forhold til dette - ja, så er det en katastrofe for partiet, regeringen og for Danmark.
SF's bagland kan ikke på den ene side sige, at det er godt at være i regering og have indflydelse og samtidig være uenige i de beslutninger, som bliver taget i regeringen.Så - træf en hurtig beslutning: skal partiet være i regering eller i opposition?Det skylder i vælgerne. Vilhelmsen - er du sikker på dit kandidatur????

En ÆRLIG politikker står frem.

Skrevet af René Erbs, Tirsdag den 18. september 2012, 10:53

Hvor er det dog dejligt med ærlige politikkere som Anette Vilhelmsen og Ozlem Sahra Cekic.
Venstre, Konservativ og det "social" garente Dansk Folkeparti gennem førte ufinanselle skatteletelser til de velhavende...
Skar ned på overførelsesindkomsten fra 4 år til 2 år så mange mennesker nu overvejer psykolog, psykiater eller endnu værre livet...
Mette Frederiksen spiller så højt spil, med det gamle Socialdemokrati´s anstændighed,
så selv 90årige Anker Jørgensen henne på plejebo, sidder og kniber en tårre indimellem.
NU kommer forløsningen måske for de 5000, 10000 eller 15000 mennesker man vil smide ud af velfærds Danmark og ud på selvforsørgelse, ved at Anette tør være ærlig og åbne munden.
(kun torsken svømmer med strømmen...)

Med venlig hilsen
www.behandlosordenligt.dk
René Hakon Erbs

vilhelmsen

Skrevet af poul erik christensen, Tirsdag den 18. september 2012, 10:52

endelig en dame der ved hvordan den kage skal skæres.

dum dummere

Skrevet af Gitte, Tirsdag den 18. september 2012, 10:34

Vi ender med, at slå os selv ihjel.... ganske enkelt. Hvis folk der støtter regerinspartierne ikke snart fatter, at det er vand på den amatør agtige presses mølle hver gang nogen melder andet ud end det der står i regeringsgrundlaget, tja så ender man satme med at slå sig selv ihjel. allerede her er Vilhelmsens potientale ikke at se.

Hun skal ikke skabe mere ragnerok men skabe samling, og det gør hun satme ikke. Uuuuhh det er for dumt.

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her