Vilhelmsen præciserer: Jeg var uklar

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen trækker i land, efter hun udtalte, at dele af erhvervslivet modarbejder regeringen.

Der kommer nu en opblødning på de markante udtalelser fra erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), der beskylder dele af erhvervslivet for aktivt at modarbejde regeringens politik.

Til Kjerteminde Avis siger SF-formanden, at »de borgerlige partier og deres støtter i erhvervslivet har en interesse i, at det ikke skal lykkes for den røde regering«, hvilket fører til, at erhvervslivet puster konsekvenserne af krisen kunstigt op. Men i en pressemeddelelse onsdag aften siger hun nu, at hendes udtalelser var »uklare«.

- Mine udtalelser om årsagen til lav vækst og arbejdsløshed var desværre uklare. Det vil jeg gerne præcisere. Faktum er, at der i virksomhederne og også hos private forbrugere er en stor opsparing, men der er også en begrænset lyst til at få de penge ud at arbejde i vores økonomi i form af forbrug og kloge investeringer i fremtiden. Det skyldes i høj grad den usikkerhed og utryghed, som krisen er årsag til, lyder det fra erhvervs- og vækstministeren.

Hun understreger, at hun - trods sine udtalelser - mener, at regeringen har et godt samarbejde med »erhvervslivet og mange dygtige virksomheder«, som hun udtrykker det.

- Mit budskab til virksomhederne og til danskerne er, at nok står vi stadig i en svær krise, men der er også en vej ud af krisen sammen. Hvis vi tør at investere i de styrkepositioner, vi har i dag, og en ny fremgang båret af dygtige medarbejdere. Både dem i virksomhederne og dem der nu går arbejdsløse derhjemme, siger Annette Vilhelmsen.

Hendes kommentarer har fået Venstres vækstordfører, Mads Rørvig (V), til at kalde hende i samråd og kræve en undskyldning til erhvervslivet. Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen (LA), betegner udtalelserne som »helt vilde«.

- Hvis regeringsledelsen ikke tager afstand fra det her, har regeringen en erhvervspolitik, der er helt umulig at have med at gøre for erhvervslivet. Det er en regering, der på kollisionskurs med virksomheder i Danmark, og det kan man ikke leve med, sagde Ole Birk Olesen til Berlingske Nyhedsbureau tidligere onsdag aften.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
HISTORISK BILLIGT: Få fast rente på 1%

HISTORISK BILLIGT: Få fast rente på 1%

26/08
Privatøkonomi

Spar penge: Få styr på dit boliglån

16/07
Privatøkonomi

Scor en formue: En halv million mere i pension

10/09
Privatøkonomi

Få bankbogen til at svulme

22/08