Den tidligere SF-leder Annette Vilhelmsen begræder langt fra, at flere partifæller, heriblandt Jesper Petersen (S) og Mattias Tesfaye (S), forlod SF under hendes formandskab.
Det var tværtimod en personlig sejr for hende, afslører Vilhelmsen i en ny e-bog med titlen »I det røde felt«, der udkommer fredag.
»De ville have et socialdemokrati light. Det bedste i min formandsperiode var, at det lykkedes at få socialdemokraterne skilt fra. Det var vigtigt, og det handlede om partiets identitet,« siger Vilhelmsen.
I oktober 2012 blev Vilhelmsen valgt som formand for SF efter en urafstemning, som førte til den anden spidskandidat Astrid Krags (S) politiske nederlag. Det fik flere af Krags støtter - heriblandt Petersen og Tesfaye - til at forlade partiet til fordel for Socialdemokraterne, og senere fulgte Krag selv trop.
I den 70 sider lange e-bog, der udgives af forlaget Zetland, siger Vilhelmsen, at »udmeldingerne undervejs bestyrkede hende i, at det var godt, hun stillede op« til formandsvalget.
Foruden Petersen og Tesfaye valgte SFerne Emilie Turunen (S), Nanna Westerby (S) og Thor Möger Pedersen (S) at gå til Socialdemokraterne, mens Vilhelmsen var formand.
Desuden valgte SFs tidligere miljøminister Ida Auken (R) at melde sig ind under de Radikales faner. Aukens og Krags partiskift undrer i særlig høj grad Vilhelmsen.
»Det er tankevækkende, at to af vores ministre skifter parti den dag, de finder ud af, de ikke skal være ministre længere. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan man kan stille op for et parti og være minister, og den næste dag være medlem af et andet parti,« siger Vilhelmsen.
I e-bogen kommer det også frem via samtaler med flere SFere, at partiets farvel til regeringen var på dagsordenen fra Vilhelmsens første dag som formand.
Hovedpersonen lægger imidlertid afstand til flere af bogens beskrivelser og skriver på Facebook, at der er »flere passager i singlen, som jeg ikke kan genkende«.
»Hvem og hvordan man har bidraget til fortællingen, må helt stå for de medvirkendes egen regning. I al stilfærdighed må jeg konstatere, at der er adskillige passager, som ikke er skildret korrekt,« skriver Vilhelmsen.
Ifølge bogen diskuterede en snæver kreds af centrale SFere indgående, hvordan SF kunne forlade regeringen i månederne efter valget af Vilhelmsen, og der blev angiveligt skrevet et notat med en såkaldt exit-strategi - en detaljeret køreplan for SFs vej ud af regeringen.
Vilhelmsen siger i bogen, at hun selv hele tiden var modstander af idéen om, at SF skulle forlade regeringen eller true med det.
