Vestager tvivler på store besparelser fra kontanthjælp

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager tror ikke, at en kommende reform af kontanthjælpen kan give tre milliarder kroner til statskassen, som Venstre ønsker.

En reform af kontanthjælpen skal først og fremmest hjælpe unge videre i uddannelse og arbejde.

Sådan lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der har svært ved at se, at en kontanthjælpsreform kan udløse en gevinst på tre milliarder til statskassen, som Venstre ønsker. I regeringens egen 2020-plan fremgår det desuden, at en reform af kontanthjælpen skal være med til at sikre tre milliarder om året.

- Hvor mange penge, det ender med at blive, er faktisk svært at sige, men jeg tror ikke, at det kommer op i nærheden af de tre milliarder kroner, som Venstre også lancerede i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, siger Margrethe Vestager, der dog ikke på forhånd vil lægge sig fast på, hvordan bundlinjen i en reform skal ende med at se ud.

- Det, synes jeg, er svært at sige, fordi alle elementer er på bordet i øjeblikket. Der er ingen, der er taget af, men der er heller ikke nogle, der er øremærket til at skulle med i det endelige reformudspil. Jeg ved ikke, hvad det ligger på - en, halvanden milliarder - det er meget svært at sige på nuværende tidspunkt, siger Vestager, der dog ikke er bange for at spare penge ved at lave en reform.

Spørgsmål: Hvis det er muligt at spare tre milliarder, som Venstre ønsker, vil du så være klar på det?

- Det kommer helt an på formålet. Der er ikke noget problem i at spare penge, hvis man kan gøre noget på en bedre måde, siger Margrethe Vestager, der dog har svært ved at se, hvordan det kan nås, uden at man skærer markant i ydelserne.

- Det er meget svært at se, uden at der skal ske nogle ret kontante nedskæringer af ydelsesniveauerne. Jeg afviser ikke, at man skal se på ydelsesniveauet, men de tre milliarder er rigtig, rigtig mange penge, siger hun.

- Hovedformålet er, at færre unge kommer til at hænge i kontanthjælpen og kommer tilbage i uddannelse, kommer ind på arbejdsmarkedet i stedet for at være på en overførsel, fordi det for os også er velfærd, at flere er i arbejde og færre er på forsørgelse. Jeg tror så samtidig, at det giver et provenu, det giver penge til statskassen, og det vil så enten give et mindre underskud, eller også kan det være midler, vi kan bruge til andre ting, siger hun.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08