Vestager og Østergaard: Alle skal ikke længere have ret til alt

Margrethe Vestager og Morten Østergaard varsler nu et endeligt opgør med »lighedsmageriet« og rettigheds-tænkningen. Det skal være slut med lediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse og ældres universelle ret til billige tog- og busbilletter, lyder det.

Knap er blækket blevet tørt på den finanslov, som regeringen for under to uger siden lavede sammen med Venstre og de Konservative, før den radikale top blæser til kamp imod »misforstået lighedsmageri« og tanken om universelle velfærdsrettigheder som et ubrydeligt princip, skriver Berlingske.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) udstikker nu den radikale kurs for resten af regeringens tid frem mod næste valg.

Netop spørgsmålet om rettigheder spillede en central og afgørende rolle i det langstrakte forhandlingsforløb om næste års finanslov, som regeringen førte med Enhedslisten som modpart. Forhandlinger der strandede, fordi regeringen ikke ville give ældre borgere det egentlige retskrav på to ugentlige bade, som støttepartiet i ugevis havde krævet.

Den afvisning skal ikke ses som noget isoleret. Den skal ses som et større opgør med tanken om universelle rettigheder og »lighedsmageri«. I hvert fald hvis man spørger Margrethe Vestager, der kalder hendes modstand imod Enhedslistens krav for noget »stort og principielt« og tilføjer, at man nu »har trukket en streg i sandet«.

Nu skal den streg – at alle ikke partout skal have ret til det samme, at lighedstanken ikke skal være absolut – omformes til en rød tråd, som skal præge resten af regeringens arbejde, mener Vestager og Østergaard, som vil arbejde for, at det allerede vil være tydeligt i den forestående reform af hele beskæftigelsessystemet. De gør det derfor for første gang klart, at regeringen, hvis det står til dem, skal afskaffe den ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, som ledige i årtier har haft og som traditionelt har været et hjertebarn for blandt andet fagbevægelsen og regeringskollegerne i Socialdemokratiet.

»Vi vil gerne have, at vores beskæftigelsessystem hjælper folk med at komme i arbejde, og at der er en direkte vej fra uddannelse til arbejde. Der er det altså bare ikke nogen given ting, at retten til seks ugers selvvalgt kursus er den trædesten ind på arbejdsmarkedet, og når det ikke åbenlyst er en god ting, så lad os bruge vores ressourcer på noget andet, som kan blive den trædesten. I stedet for at gøre det til en konflikt om retten til seks ugers selvvalg eller ej, så tror jeg, at det er meget mere konstruktivt at tage en nøgtern diskussion om, hvilken rolle uddannelse skal spille for at få en hurtig vej tilbage på arbejdsmarkedet,« siger Vestager, som understreger, at regeringen afventer rapporten fra det såkaldte Carsten Kock-udvalg, før man træffer en samlet og endelig beslutning.

I stedet for, at alle ledige automatisk har ret til at komme på kursus, skal det i stedet bero på en konkret vurdering af den enkeltes behov og muligheder, og der skal være et meget mere tydeligt formål med kurserne, nemlig at øge folks mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, tilføjer uddannelsesminister Morten Østergaard.

»Vi har brug for, at hele vores efteruddannelsessystem bliver set i en helhed, sådan at de enkelte kursusbidder, når man lægger dem ovenpå hinanden, rent faktisk giver mening og giver et reelt kompetenceløft. Der må vi sige, at der er et stort efterslæb i dag, hvor meget få får reelle kompetenceløft, men hvor rigtig mange kommer på mere eller mindre løsrevne kurser,« siger han og fortsætter:

»Jeg synes, at man skal kunne sige ret præcist, hvorfor det bringer den ledige tættere på et arbejde, hver gang man bevilger et kursus. Og i hvert fald synes jeg ikke, man skal bevilge kurser, fordi at noget skal man jo lave, hvilket jeg tror, at rigtig mange ledige oplever i dag. Det er et system, der over tid har fået sin egen logik.«

De radikale topfigurer mener ikke kun, at det er på rettighedssiden, at beskæftigelsesreformen skal gøre op med lighedsprincippet om, at alle har adgang til det samme. Det skal også ske i forhold til de pligter og krav, man i dag pålægger ledige for at være berettigede til at modtage dagpenge. Som arbejdsløs skal man blandt andet bekræfte sin jobsøgning hver syvende dag på Jobnet.dk, og man er forpligtet til at indgå i allehånde rådigheds- og CV-samtaler med sagsbehandlere. Margrethe Vestager og Morten Østergaard åbner derfor op for at afskaffe en række af disse krav til de ledige, men understreger, at de ikke har gennemgået hvert enkelt af dem.

»Vi vil ikke ændre ved præmissen om, at man selvfølgelig skal stå til rådighed for at kunne få de ydelser, man får. Men det bør jo være sådan, at hver enkelt skridt, man tager i sagsbehandlingen, bidrager til det, der er opgaven, nemlig at få den ledige tilbage i arbejde, og ikke at det bare handler om, hvorvidt den enkelte ledige nu også har opfyldt systemets mere eller mindre rituelle krav. Folk er forskellige og skal have den hjælp de har behov for – ikke den hjælp, som alle andre får – og de behov tror vi i langt højere grad, at de fagprofessionelle, der møder den enkelte borger, er i stand til at vurdere og imødekomme, end vi er fra centralt politisk hold,« siger Morten Østergaard, og Margrethe Vestager følger op:

»Beskæftigelsessystemet bygger i alt for høj grad på standardiserede krav, hvor man kræver det samme af alle. Der siger vi, at hele det system i stedet skal sættes frit og tilpasses den enkelte og dennes behov. For nogen vil der være brug for at blive mødt af meget kontante krav for at blive holdt til ilden, men for andre vil det være et helt absurd krav, fordi man er et helt andet sted. Udgangspunktet skal ikke være, at der skal trykkes et bestemt antal gange på en knap, eller at der sendes et bestemt antal ansøgninger. Som ledig er man i en udsat situation, og der er det hverken særligt hjælpsomt eller gavnligt at blive mødt med et skema og en på forhånd given standard,« siger hun.

Ifølge Margrethe Vestager og Morten Østergaard er den indretning, man har af beskæftigelsessystemet i dag med andre ord et udtryk for, at man i en iver efter at holde fast i et lighedsideal har bygget et system op, der ganske vist giver alle de samme rettigheder og pålægger alle de samme krav, men som ikke giver nogen det, de har brug for.

Og det er ikke kun beskæftigelses­systemet specifikt, men velfærdssamfundet generelt, der har gjort sig skyldigt i det. De Radikale ønsker af den grund, at bruddet med tanken om lighed og universalisme skal tages endnu videre end blot til en konkret reform af beskæftigelsessystemet.

Tværtom er det noget, der skal gælde bredt for en lang række velfærdsområder, hvor de konkret nævner, at man bør afskaffe en lang række af de aldersbetingede rabatter på tog- og busbilletter samt pas, som ældre mennesker – uanset formue og indkomst <saxo:ch value="226 128 147"/> i dag har ret til.

»Den automatik, der er i en række ydelser, bare fordi man bliver ældre, er et kontroversielt eksempel på, at man er gået for langt. Hvorfor skal togbilletter og pas være billigere for alle ældre mennesker uanset indkomst? Det er systemtænkning og misforstået lighedsmageri, der giver mindre til dem, der har et reelt behov og holder skatterne unødvendigt høje,« siger Margrethe Vestager.

»Livet som pensionist er i voldsom forandring. Nogle ældre vil i fremtiden have et højere rådighedsbeløb end almindelige børne­familier, mens andre pensionister fortsat vil være i en trængt økonomisk situation. Det betyder, at billedet for pensionister bliver ligeså broget, som det er for folk i arbejde, og det fører til et nødvendigt opgør med tanken om, at alle har ret til det samme. Og der kan den her regering tage hul på at sætte dags­ordenen for den politiske dimension af det, at vi har flere år til rådighed i vores liv. Jeg tror ikke, at vi alle sammen i fællesskab – politisk som mentalt <saxo:ch value="226 128 147"/> for alvor har taget konsekvensen af det,« fortsætter hun, som mener, at tanken om lige rettigheder i en bred forstand – ikke kun på ældreområdet <saxo:ch value="226 128 147"/> har en bagside.

»Konsekvensen af rettigheder er risikoen for, at de bliver til standarden, fordi alle skal have det. At det enkelte menneske ikke bliver set som netop et enkelt menneske, men som et gennemsnit. Og at dem, der er mest udsatte, derfor ikke får det, som de har brug for, fordi alle andre også skulle have noget. Den tankegang om universalistiske rettigheder, som vi har her på Christiansborg, er old school og ude af trit med den udvikling, der er ude i virkeligheden,« mener Vestager.

Vender man tilbage til regeringens brud med Enhedslisten, som Margrethe Vestager og Morten Østergaards udmeldinger kommer på ryggen af, rummer de to ministres syn på velfærdsrettigheder og lighedstanken et andet perspektiv. Bruddet blev nemlig af Enhedslistens frontfigur, Johanne Schmidt-Nielsen, tolket som et udtryk for, at regeringen – og i særdeleshed De Radikale – i virkeligheden i højere grad deler værdisæt og moralsyn med de borgerlige partier end med deres eget støtteparti og parlamentariske grundlag. Set i det lys er det interessant, at Venstres gruppeformand, Kristian Jensen (V), tager imod de radikale topfolks udmeldinger med åbne arme.

»Det er glimrende, at De Radikale på den måde forsøger at frigøre sig fra Socialdemokratiet. For hvis der er et parti, der har stået fast på de universelle rettigheder som en form for forklaring på det høje skattetryk, som vi har i Danmark, så er det Socialdemokratiet. Det her er et klart brud med den linje, og det er glædeligt, ligesom det er glædeligt, at de lægger op til at bryde med den lighedstankegang, der har ligget som en dyne over de seneste år i dansk politik. Det er der hårdt brug for,« siger han.