Venstres lystfiskere Esben Lunde Larsen og Jakob Ellemann-Jensen prøver lykken i regn og blæst.
»Regner du med at fange noget?«
»Ja, gør du ikke det?«
To mænd står med deres waders solidt nedsunket i den mudrede vandkant ved Skjern å, og svinger med deres fiskestænger.
Det er to af Venstres topfolk, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen, der er på jagt efter gedder, aborrer og skaller i silende regn og middelsvær blæst..
De vil gerne fortælle, at det er vigtigt at tiltrække lystfiskerturister fra Tyskland, for de kan lægge mange penge i området. Men de er nok også på stemmefiskeri.
Venstre gik tilbage fra 34,3 til 27,4 pct af stemmerne her i Venstres kerneland i Vestjylland. De er stadig største parti, men sydpå så det meget værre ud. Dansk Folkeparti blev det største parti, og huggede på landsplan ca. 20 pct. af deres vælgere fra Venstre. Det er ikke nok at kaste et blink ud i åen. Hvis Venstre skal have de stemmer tilbage, skal de i gang med et bundtrawl.
»Jeg mener, vi har de rigtige svar, og at vi må vinde det lange seje træk. Vi må ikke sætte det hele over styr med hurtige løsninger. Jeg kan ikke tro, at Mette Frederiksen mener det alvorligt når hun siger, at vi sætter bremsen i nu,« siger Jakob Ellemann-Jensen, med henvisning til, at S ikke mener, danskerne skal arbejde mere eller længere og at der ikke er behov for større reformer..
Esben Lunde Larsen er selv fra området, og han er bekymret for, at det skal blive affolket.
»Vi har mistet meget til DF i Jylland. Jeg tror, vi kan få meget af det tilbage, hvis vi skaffer arbejdspladser. Der har været stor opbakning i lolkalområderne til vores udflytning af statslige arbejdspladser. Mit ministerium har flyttet 800 arbejdspladser til Jylland. Men der skal selvfølgelig mere til, og det er vigtigt at både manden og konen kan finde jobs. Det er arbejdsomme folk, der bor her, og da der var national sygeplejerskestrejke var 90 pct. af sygeplejerskerne her i omfrådet imod at strejke,« siger Esben Lundde Larsen.
Politikerne bliver stille og roligt gennemblødte, men det tager de ikke så tungt. For Jakob Ellemann-Jensen er der nærmest tale om en social arv, fordi hans far, Uffe Ellemann-Jensen er så optaget af lystfiskeri, at man godt kan overveje at bruge ordet »besættelse«.
»Jeg var med ham ude at fiske fra jeg var fem år. Først pilkede vi torsk, og senere blev jeg introduceret til de jyske åer og en mere andægtig form for fiskeri. Min egen søn har også lært at fiske af sin farfar - der har jeg pænt holdt mig i baggrunden, det er farfar, der er eksperten. Men der er noget særligt ved at stå ved en å, når jeg endelig får tid af til det. Jeg kobler helt af, for jeg er nødt til at koncentrere mig 100 pct. om stangen og fisken,« siger Jakob Ellemann-Jensen.
Skjern å er et godt sted at snakke politik, for den er et fysisk udtryk for skiftende politiske ideer. I 1960'erne blev åen rettet ud og inddiget på strækningen fra Borris til Ringkøbing, og 4.000 hektar enge og moseområder blev omdannet til agerjord med støtte fra staten. Men det fik alvorlige konsekvenser for dyrelivet og vandkvaliteten, og fra 1999-2003 genskabte man den slyngede å og de våde enge, bl.a. med støtte fra EU-kommissionen.
»Udflytning af statslige arbejdspladser kan ikke redde Vandtkantsdanmark, men det er et vigtigt signal om, at Danmark skal hænge sammen, og at der skal ske noget i hele Danmark. Vi skal bl.a. skaffe mere turisme og modernisere planloven. Der er jo dejligt herude,« siger Jakob Ellemann-Jensen.
Oppositionen mener jo, I vil ødelægge naturen?
»De, der mener, det er frygteligt, man lader kommunerne bestemme selv, sidder selv typisk i Nordsjælland. Vi skal ikke have vandlande ned til Vesterhavet, men jeg tror generelt godt kommunerne kan passe på sig selv.«
Fiskene bed ikke på. Dagens fangst blev trods store ambitioner et rundt nul. Om vælgerne bider på, vil tiden vise.
