Venstre skyder Bendtsen-forslag ned

Den konservative Bendt Bendtsen kommer ingen vegne over for Venstre med sit forslag om, at kun de svageste skal have folkepension.

Venstre afviser blankt et forslag fra den konservative Bendt Bendtsen om, at kun de svageste skal have folkepension.

Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, mener, at den tidligere konservative leder, europaparlamentsmedlem Bendt Bendtsen, rammer helt over målet.

- Folkepensionen er i dag indrettet sådan, at alle får den. Det skal vi fastholde, siger Peter Christensen til Ritzau.

- Hvis folk stadig skal betale høj marginalskat og give afkald på alle ydelser, så har man ikke gjort det attraktivt at være velhavende. Så vil den sparsommelige og arbejdsomme føle sig til grin, siger Venstres politiske ordfører.

Bendt Bendtsen siger til Børsen, at folkepensionen skal forbeholdes de svageste.

- Jeg er ikke bleg for at stille spørgsmålet, om det er rimeligt, at sådan en som mig - der gennem livet har tjent nok til, at jeg aldrig kommer til at mangle de frikadeller, jeg kan spise - skal have udbetalt folkepension, siger han til avisen.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: