Venstre-politikeren Thomas Jaskov ville bytte 10.000 flygtninge fra Syrien med Zenia Stampe. Sådan skrev han forleden på Facebook, men nu trækker han i land.

»Kan vi ikke lave en byttehandel? Danmark tager imod 10.000 flygtninge Syrien, og Syrien får tager imod Zenia Stampe«, lød den første melding Thomas Jaskov, der sidder som suppleant i Københavns Borgerrepræsentaion. Han fik omgående mange sure kommentarer på Facebook.

Thomas Jaskov skrev den opsigtsvækkende sviner i lørdags klokken 22.38. Fredag formiddag delte den radikale politiker Zenia Stampe opdateringen om hende selv.

Hun fandt det langtfra morsomt. Og det gjorde hendes mange tusinde følgere på Facebook heller ikke.

»Tænk, at der er mennesker, der er så fattige indeni, at de synes, det her er morsomt. Tænk, at en af dem endda er folketingskandidat for Venstre. Tænk, hvis det er ham og Dansk Folkeparti, der igen skal styre udlændingepolitikken i Danmark. Gud forbyde det!« skrev Zenia Stampe.

Læs også:

Men nu har Jaskov fået kolde fødder og trækker i land.I kommentarfeltet hos Zenia Stampe kryber han nu til korset:

»Undskyld, undskyld, undskyld, søde Zenia. Det var en ekstremt dårlig spøg fra min side og ikke spor pænt,« skrev han fredag.

Zenia Stampe udtalte for nylig, at hun var rystet over en måling, hvor et flertal af danskere tilkendegav, at de ville sende bådflygtninge retur og placere dem i lejre uden for Europa.

»Danmark! Jeg gider ikke tale dig efter munden længere. Det her er bare for sølle«