De to tidligere Venstre-beskæftigelses-ministre Claus Hjort Frederiksen (V) og Inger Støjberg (V) kunne have sat en stopper for IT-skandalen i Arbejdsskadestyrelsen, der – som Berlingske fortalte søndag – nu har kostet skatteyderne op mod 164 millioner kroner. Det skriver Berlingske.

Allerede få måneder efter at udviklingen af Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingssystem PROASK blev sat i gang, landede der alvorlige advarsler om, at projektet kunne ende som endnu en offentlig IT-skandale på ministeriets bord. Flere eksperter undrer sig derfor over, at hverken Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet eller VK-regeringen greb ind for år tilbage.

En omfattende aktindsigt, som Berlingske har fået i sagen, viser, at PROASK-kontrakten indeholdt en klausul, så Arbejdsskadestyrelsen inden for et halvt år kunne springe fra aftalen i den såkaldte afklaringsfase, hvis man ikke følte sig »overbevist om leverandørens eller løsningens bæredygtighed«.

Det ville koste godt ti millioner kroner at træde ud af kontrakten, oplyser Claus Hjort Frederiksen i aktstykket, der i december 2008 bevilgede pengene. Men allerede inden afklaringsfasen nærmede sig sin afslutning, vidste man i Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet, at projektet var problemramt, markant fordyret og betydeligt forsinket.

Den 16. juni 2009 – få måneder efter Inger Støjberg havde overtaget beskæftigelsesministerposten fra Claus Hjort Frederiksen – bliver ministeriets departementschef orienteret om, at projektet »alene ud fra de kendte udgiftsposter vil blive cirka 20 millioner kroner dyrere end forudsat på aktstykket, svarende til en merudgift på 22 procent«.

Arbejdsskadestyrelsen vil helst fortsætte projektet, men skriver også:

»Når det er aktuelt at overveje at standse projektet nu, skyldes det hovedsageligt, at det kan konstateres, at projektet vil blive væsentligt dyrere end forudsat på aktstykket«.

Alene den skrivelse burde have fået »de røde signaler til at lyse«, vurderer Morten Korsaa, der er seniorkonsulent hos IT-konsulenthuset Delta og har mere end 20 års erfaring i sådanne IT-projekter.

»Man burde have taget en dyb indånding og overvejet, om man var i gang med det rigtige projekt. Efter min vurdering skulle man slet ikke være begyndt, når man ikke var mere klar, og budgettet så allerede begynder at skride,« siger Morten Korsaa, som har fået forelagt sagens detaljer.

I august 2009 anmoder Inger Støjberg finansudvalget om godkendelse til at fortsætte PROASK. Hun oplyser, at man kan trække sig ud af kontrakten, men at man vil »i givet fald have betalt leverandøren et samlet beløb på 21 millioner kroner og fortsat stå med et forældet system«. Hun præsenterer samtidig en ny gulerod, hvis projektet får lov at køre videre:

»Det vurderes nu, at PROASK vil kunne føre til årlige produktivitetsstigninger svarende til 30 millioner kroner årligt, når produktivitetsstigningen er slået fuldt igennem,« hvorefter finansudvalget nikker til at øge budgettet med 28,6 millioner kroner.

De ekstra penge får ikke PROASK-projektet på skinner. Forsinkelser, fejl og budgetoverskridelser fortsætter med at ramle ned over sagsbehandlingssystemet. I februar 2011 konkluderer en ekstern konsulentrapport fra PA Consulting, at projektet ikke kan afsluttes inden for de kendte rammer, og at der er »konstateret alvorlige mangler i kvaliteten af leverandørens ydelser«.

PA Consulting beskriver »kaskader af fejl« og peger på manglende kompetencer og ressourcer hos både Arbejdsskadestyrelsen og leverandøren Steria. Rapporten er så hård i sine konklusioner, at man også her burde have stoppet op og lukket PROASK-projektet, før endnu flere millioner kroner var gået tabt, mener flere eksperter.

»Det er ikke en rød lampe. Det er et rødt fyrtårn. De ansvarlige burde have reageret,« siger IT-ekspert Morten Korsaa.

Ansvaret ligger i sidste ende hos Inger Støjberg, som burde have stillet flere kritiske spørgsmål, mener Erik Bonnerup, tidligere departementschef i Finansministeriet, som i 2001 stod i spidsen for en arbejdsgruppe, der indsamlede erfaringerne fra de første offentlige IT-skandaler.

»Hvis de på det tidspunkt (efter PA Consultings rapport, red.) havde sagt, at de ikke ville smide flere gode penge efter dårlige, så ville det have været langt bedre. Men det gjorde de ikke,« siger Erik Bonnerup, der også har fået forelagt sagsforløbets detaljer.

Både Enhedslisten, de Konservative og Liberal Alliance er kritiske over for forløbet.

»Når alarmklokkerne lyder, skal man være ualmindeligt tykhudet for ikke at reagere. Som politiker har man en forpligtelse til at tage det alvorligt, uanset hvilken farve man har. Man kan undre sig over, at der ikke er nogen, der griber ind,« mener de Konservatives arbejdsmarkedsordfører, Mai Mercado (K).

Tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, men har sendt en SMS:

»Det var meget svært i sommeren 2009 at vide, at PROASK ville blive så vanskelig at gennemføre. Idéen med det var god og relevant, men der er ingen tvivl om, at det ikke er forløbet som ønsket. Havde der været indikationer på, at PROASK ikke ville komme til at fungere, så havde jeg eller Mette Frederiksen selvfølgelig stoppet det. Men jeg har ingen erindringer om, at jeg på noget tidspunkt har fået anbefalet at stoppe det«.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er på vej i samråd om sagen og vil ikke forholde sig til håndteringen før hendes tid:

»Det må en nærmere undersøgelse vise. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om Claus Hjort Frederiksen kunne have gjort noget anderledes. Men jeg mener, at det er i samfundets interesse, at vi får afdækket, hvordan staten kan undgå IT-projekter, der ikke lykkes«.

Trods gentagne forsøg over flere dage er det ikke lykkedes Berlingske at få en kommentar fra Claus Hjort Frederiksen.