Regeringen har fredag opjusteret sit vækstskøn fra 1,4 til 1,6 procent for 2015. Det er en glædelig nyhed, men det er en beskeden vækst, og regeringen kan ikke tage æren, mener Venstre.

En opjustering af vækstskønnet er naturligvis at foretrække frem for en nedjustering, men der er ingen grund til højrøstet jubel over regeringens nye vækstskøn på 1,6 procent for 2015. Det mener Venstres finansordfører, Peter Christensen (V).

»Jeg glæder mig da over, at væksten ikke bliver ved med at køre uden om Danmark, men at vi også får en del af den. Det er jo ikke voldsomme væksttal, men det er en bedring, og det glæder jeg mig over,« siger ordføreren og uddyber:

»I stedet for at holde fest over nogle forholdsvis beskedne væksttal, burde regeringen lytte til Nationalbankens advarsel om, at Danmark ikke kan håndtere en vækst på to procent.«

Nationalbanken, der opererer med et vækstskøn på to procent, har påpeget, at »en støt fremgang i arbejdsstyrken« skal sikre en »holdbar udvikling på arbejdsmarkedet og i løndannelsen«.

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) kan en stor del af æren for opjusteringen af vækstskønnet tilskrives regeringens økonomiske politik og reformer, som med ministerens ord vil virke med stigende kraft de næste år. Det er Peter Christensen ikke overraskende uenig i.

»Det er åbenlys valgkampssnak, hvor regeringen gerne vil tage æren for, at der også kommer lidt vækst til Danmark. Sandheden er, at hovedårsagen ifølge økonomerne er, at vi har en høj dollarkurs, lave oliepriser og lave renter, og det gavner vores private virksomheder. De reformer, der er lavet, er ret begrænsede,« siger han.

Venstre-ordføreren pointerer, at Danmarks nabolande påvirker den danske økonomi - både når det går godt, og når det går skidt, fordi den danske økonomi er »meget lille og meget åben«.

Samtidig påpeger Venstre, at mens vækstskønnet er blevet opjusteret for i år, er skønnet for de næste år blevet nedjusteret i regeringens netop fremlagte konvergensprogram for 2015 i forhold til sidste års konvergensprogram.

For 2016 og 2017 er ændringen henholdsvis -0,1 og -0,3 procentpoint, mens det for 2018 er uændret, og 2019 er nedjusteret med -0,1 procentpoint.