Der er brug for en grundig redegørelse af både socialministerens og embedsmændenes rolle i sagen om millionstøtten til Huset Zornig, mener Venstres Jakob Engel-Schmidt.
Socialministeriet bekræfter nu over for Berlingske, at højtstående embedsmænd i ministeriet har arbejdet tæt sammen med Huset Zornig om en ansøgning, som de selv godkendte og belønnede med en million kroner.
Det er ifølge folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt (V) det »klokkeklare bevis« på, at socialminister Annette Vilhelmsen (SF) talte usandt over for Folketinget, da hun sagde, at Lisbeth Zornig Andersen og Huset Zornig ikke har fået en særlig behandling af ministeriet.
»Jeg har svært ved at forstå, at ministeren vil være sin egen opførsel bekendt. Jo mere medierne graver i denne sag, jo mere kommer der frem, og det er jo en uhyggelig Pandoras æske af misinformation fra ministerens side, der åbner sig,« siger Jakob Engel-Schmidt.
Han vil ikke tage stilling til, hvilke konsekvenser sagen bør få for socialministeren, men den tid, hvor en beklagelse kunne gøre det, er forbi, fastslår han.
»For et par uger siden ville jeg have sagt, at det er fint med en undskyldning, men siden er skeletterne jo væltet ud af skabet,« siger Venstre-politikeren.
»Jo flere dage, der går, og jo mere information, der kommer frem, jo mere skræmmende er billedet af ministerens handlemåde. Det virker ikke som om, hun har forstået, hvor vigtig en position hun udfylder som minister. Annette Vilhelmsen tager meget let på reglerne om offentlig administration, og det virker som om, at offentlige penge bliver givet lidt løssluppent til forskellige projekter,« siger Jakob Engel-Schmidt, der forventer, at ministeren vil fremlægge en grundig og deltaljeret redegørelse om sagen.
»Vi er også nødt til at få belyst embedsmændenes rolle. Har de handlet uden ministerens viden, eller har ministeren været bekendt med den tætte kontakt til Zornig? Begge dele er lige alvorligt,« fastslår han.
Til Berlingske siger flere forvaltningseksperter, at Folketingets Ombudsmand bør gå ind i sagen.
»Det, vi ser her, er jo ikke normal praksis. Når man går ned og kigger på et udkast til en ansøgning og derefter kommer med forslag til rettelser, så bør man jo lade andre embedsmænd vurdere den bagefter, så man sikrer sig en adskillelse mellem dem, der har rådgivet, og dem, der træffer den endelige beslutning. Det er jo et spørgsmål om habilitet,« siger professor Bent Greve fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.
