Venstre mener, at kvælstofforbruget skal kunne øges i dele af landet, mens visse miljøregler skal lempes. Nye toner, som vil forarme vandmiljøet, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Venstre lægger op til et gennemgribende opgør med dansk miljøpolitik siden midten af 1980erne, skriver Berlingske.

Forud for Venstres landsmøde i weekenden lyder meldingen nu, at der er behov for at lempe dele af miljøreglerne og give landbruget mulighed for at øge kvælstofforbruget i store dele af landet.

- Der er et behov for et opgør med den miljøregulering, vi har haft de seneste 25 år. Den har kostet konkurrenceevne, arbejdspladser og husdyrsproduktion. Det handler ikke bare om denne regering. Det skal jeg være den første til at indrømme. Vi har slavisk fulgt forskerne de seneste 25 år. Hver gang, der var iltsvind et eller andet sted, så har vi fulgt forskerne, siger Venstres miljøordfører og tidligere fødevareminister, Henrik Høegh.

De seneste årtier har flere danske regeringer strammet reglerne for brug af gødning på markerne for bl.a. at undgå iltsvind i fjorde, åer og søer. Men Venstre mener nu, at tiden er inde til at lempe reglerne for brug af kvælstof i de dele af landet, hvor jordbundsforholdene betyder, at kvælstoffet ikke i samme grad ender i grundvandet. Og det er ifølge Venstre ca. 85 procent af markerne.

- Til dato har vi handicappet alle landbrugsarealer lige meget. Men det viser sig, at måske 85 pct. af de danske landbrugsarealer er robuste. Så hvis vi gør noget på de 15 procent, så får vi mere ud af det, og det koster færre penge. Til gengæld kan vi have optimal produktion på de andre, siger Henrik Høegh, som vil foreslå det under næste års forhandlinger om en ny vandplan.

Samtidig er Venstre vendt på en tallerken i forhold til den såkaldte randzonelov, som VK-regeringen selv indførte, og som betyder, at landmændene ikke må dyrke afgrøder i en zone på ti meter omkring vandløb og søer.

Venstres nye miljøpolitiske linje mødes med hovedrysten fra Danmarks Naturfredningsforening, som frygter, at vandmiljøet i Danmark bliver »yderligere forarmet«.

- Venstre har kun flirtet ganske kort med en grøn dagsorden. Med denne melding vender Venstre tilbage til, at det er erhvervsinteresserne, der står klart over hensynet til natur og miljø, siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Miljøminister Ida Auken (SF) er mindre skeptisk over for Venstres melding, men vil gerne afvente Natur- og Landbrugskommissionen, som ventes at aflevere sin rapport til foråret.

- Vi er i gang med en øvelse, der handler om at lave mere målrettet regulering af landbruget, men Venstre spildte ti år i regeringen på ikke at få taget ordentligt fat på opgaven, siger Ida Auken.

Også på klimaområdet er Venstre bekymret for at forværre vilkårene for dansk erhvervsliv. Regeringen vil reducere Danmarks CO2-udslip med 40 pct. frem mod 2020 og skrive det ind i en egentlig klimalov til næste år. Forårets klimaaftale gav de første 34 pct., mens resten – populært sagt – skal hentes fra bønder, biler og boliger. Ifølge Berlingskes oplysninger vil klimaminister Martin Lidegaard (R) inden jul fremlægge en »klimaplan« med en vifte af initiativer, men Venstre kan ikke acceptere målsætningen om en nedgang på 40 pct.

- Danmark har i EU forpligtet sig til en reduktion med 30 procent og ligger i forvejen i den absolut tunge ende. Det er svært for mig at forestille mig, at vi kan være med i en aftale om 40 procents reduktion. Målet for os er, at der ikke kommer nye skatter og afgifter, som belaster dansk erhvervsliv, siger energiordfører Lars Christian Lilleholt (V).

Dele af dansk erhvervsliv presser Venstre til at indgå en bred aftale med regeringen, og klimaminister Martin Lidegaard opfordrer Venstre til at »glemme det taktiske manøvrespil«.

- Set udefra svinger Venstre frem og tilbage på deres klimapolitik. Men mit håb er, at vi kan få lavet en aftale, som også indbefatter oppositionen og meget gerne Venstre. Vi er åbne for at diskutere alt: Hvilke virkemidler vi skal benytte inden for transport og landbrug. Hvordan det skal finansieres eller ikke finansieres. Det eneste, der ikke er til diskussion, er målsætningen, siger Martin Lidegaard til Berlingske.