Det danske forsvar og det amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater havde en aftale under Irak-krigen. Aftalen skulle beskytte den danske ambassade i Irak og danskere i landet under eventuelle angreb. Det bekræfter Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).

»Så vidt jeg er orienteret, lavede forsvaret en aftale med Blackwater, der gik på, at hvis alt gik galt, og den danske ambassade kom under angreb, og civile var i farezonen, skulle Blackwater hjælpe med venlig ildkraft på stedet hurtigst muligt, så man kunne forsvare sig,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Den daværende VK-regering er blevet kritiseret og afkrævet svar af flere af Folketingets partier, efter det i Jyllands-Posten kom frem, at forsvaret havde hemmeligholdt en aftale med Blackwater under invasionen af Irak.

Ifølge frigivne dokumenter fra Irak-kommissionen skulle en teknisk omskrivning af ordet »samarbejde« forhindre offentligheden og Folketinget i at få oplysninger om forsvarets aftale.

Tilbage i 2006 blev daværende forsvarsminister og nuværende gruppeformand for Venstre, Søren Gade (V), spurgt af SF og Enhedslisten, om Danmark samarbejdede med det amerikanske sikkerhedsfirma. Det afviste Søren Gade i sin tid - og det med god grund, mener Jakob Ellemann-Jensen.

»På det tidspunkt var der ikke nogen aftale med Blackwater, så de svar, Søren Gade gav, er fuldstændig i overensstemmelse med sandheden. Søren Gade har svaret på, om man havde en aftale på det tidspunkt, og det havde man ikke,« siger Venstre-ordføreren.

Han afviser samtidig kritikken fra dem, der mener, at Søren Gade burde have informeret Folketinget, da aftalen senere blev indgået.

»Hvis svaret på et spørgsmål, en minister er blevet stillet, efterfølgende ændrer sig, skal ministeren så vende tilbage til spørgeren for at fortælle det. Det har jo ikke været kutyme,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Samme forklaring giver Søren Gade selv søndag eftermiddag på sin Facebook-profil.

»Da jeg blev spurgt, var der - oplyst til mig - intet samarbejde med pågældende firma, og svarene blev givet i overensstemmelse med dette. Senere har forsvaret vurderet, at hvis alt »sprængte i luften«, og danske civile og/eller militære var i livsfare, skulle man i en nødsituation kunne trække på al hjælp, inklusiv dette firma. Det var ikke en politisk beslutning, men blev administrativt truffet af forsvaret selv,« skriver han og fastslår:

»Var jeg blevet spurgt i Folketinget igen, efter denne administrative beslutning var taget, ville svaret være blevet anderledes, men det blev jeg ikke.«