I mere end hver tredje undersøgte sag fandt Rigsrevisionen fejl og mangler i statens engangsudbetalinger til medarbejderne. En ansat på en erhvervsskole har fået udbetalt 1,3 millioner kroner i løn svarende til at have arbejdet 11,3 timer alle 365 dage året rundt.
En ministersekretær hos daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fik sidste år udbetalt cirka 300.000 kroner for ekstraarbejde i departementet. Samtidig modtog sekretæren et særligt tillæg på 100.000 kroner som generel kompensation for et vist merarbejde. Det skriver Politiko.dk, Berlingskes nye site om dansk politik.
Sagen står beskrevet i Rigsrevisionens gennemgang af statsregnskabet for 2013, hvor Folketingets økonomiske vagthund over for regeringen vurderer, at aflønningen »ikke er udtryk for tilstrækkelige skyldige økonomiske hensyn«. Ministeriet har da også efterfølgende fundet ordningen for lukrativ og har nu rettet ind, så der nu blot udbetales et ekstra årligt tillæg på 70.000 kroner foruden de oprindelige 100.000 kroner.
Men det er langt fra et enestående eksempel på roderi med skattekronerne, når staten udbetaler penge til medarbejderne. Rigsrevisionen peger på flere sager, hvor der er »manglende sparsommelighed ved
lønadministration« i staten og har fundet »systematiske fejl«, og at »væsentlige regelsæt« ikke bliver overholdt.
Rigsrevisionen har blandt andet taget 60 af de største engangsudbetalinger til medarbejdere, som eksempelvis dækker over honorarer, B-indkomst, overarbejde og bonusser. Her blotlægger Rigsrevisionen fejl og mangler i hele 37 procent af de gennemgåede udbetalinger, som er taget fra ni ministerområder og 32 virksomheder under staten. I rapporten pibler det frem med konkrete eksempler:
En medarbejder på en erhvervsskole har eksempelvis fået udbetalt over 1,3 millioner kroner i løn for 4.116 timers arbejde i 2013 svarende til 11,3 timer alle dage året rundt – eller knap 80 timer om ugen inklusive ferier og helligdage.
»Ingen kan jo arbejde 11,3 timer alle årets 365 dage. Så vi må ind og undersøge, hvad pokker der er sket. Det er indlysende, at der er noget mærkeligt i den sag,« erkender Kasper Warrer, kontorchef i Undervisningsministeriet, over for Politiko.dk.
Han tilføjer, at ministeriet vil »gennemføre et særligt tilsyn med en konkret erhvervsskoles lønudbetalinger«.
I et andet eksempel har en chefkonsulent på en uddannelsesinstitution i en fuldtidsstilling tjent cirka 290 kroner i timen. Efter sin fratrædelse udførte den samme person konsulentopgaver til en timeløn på 800-850 kroner, og kunne på denne måde opretholde den samme årsløn, selv om vedkommende kun arbejdede 15 timer om ugen.
I sin samlede vurdering bruger Rigsrevisionen en stor del af sit krudt på undervisnings- og uddannelsesområdet, hvor der er »systematiske fejl og overtrædelser af væsentlige regelsæt i forhold til udbetaling af timeløn, censorvederlag og over/merarbejde«.
Eksempelvis må den gennemsnitlige arbejdstid ikke overstige 48 timer om ugen på området, men Rigsrevisionens gennemgang dokumenterer, at dette timetal blev overskredet i syv ud af de gennemgåede ti sager.
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) forsikrer, at der bliver fulgt op på de konkrete sager, og at reglerne indskærpes over for uddannelsesinstitutionerne.
»Jeg tager Rigsrevisionens konklusioner til efterretning. Der skal selvfølgelig være orden i lønudbetalingerne. Jeg føler mig overbevist om, at de konkrete initiativer, som vi i ministeriet sammen med Styrelsen for Videregående Uddannelser har iværksat, vil rette op på de fejl, som Rigsrevisionen har påpeget,« siger hun.
Rigsrevisionen kritiserer også statens brug af fratrædelsesaftaler, hvor der i 14 procent af de 81 gennemgåede tilfælde var aftalt væsentligt bedre vilkår, end medarbejderen ville have haft ret til i forbindelse med en afskedigelse. Blandt andet har Skatteministeriet indgået en række favorable fratrædelsesgodtgørelser for deres chefer. I ét tilfælde fik en medarbejder fem års løn på trods af, at personen selv ønskede at stoppe et år før, kontrakten udløb.
Rapporten er knap en måned gammel, og har da også fået de politisk udpegede statsrevisorer op ad stolen, som har udtalt kritik af forholdene i deres seneste beretning, hvor de konkluderer, at »forholdene« kan forbedres.
Ifølge statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), så er kritikken berettiget.
»I enkelte tilfælde er vi helt oppe i det røde felt, hvor det er særdeles alvorligt, og hvor man må forvente, at der kommer en grundig forklaring i ministersvaret og et bud på, hvad vedkommende agter at foretage sig,« siger Peder Larsen.
Nu skal de kritiserede parter i staten så inden jul svare på kritikken, som er forholdsvis behersket i statsrevisorernes bemærkning sammenlignet med tidligere udtalelser. Men ifølge den nyslåede statsrevisor Lars Barfoed (K), så vil Folketinget hæve stemmen, hvis ikke der bringes orden i sagerne.
»Det her er kritisabelt, og derfor har vi også påpeget, at det er noget, som skal forbedres. Der er nogle gradbøjninger af kritikken, og hvis vi kan konstatere, at det her fortsætter næste år, så vil tonen blive skarpere,« siger han.
