Ved ministeroverdragelsen understreger afgående minister Eva Kjer, at hun ikke kunne have handlet anderledes.

København: Trods kritikken, som tvang Eva Kjer Hansen (V) til at trække sig, mener den afgående miljø- og fødevareminister ikke, at hun kunne have handlet anderledes.

Det siger hun under ministeroverdragelsen i Miljø- og Fødevareministeriet mandag to dage efter, at hun lørdag selv valgte at trække sig.

- Som jeg har nævnt tidligere, så meddelte jeg lørdag morgen statsministeren, at jeg trak mig. Jeg synes, det er rigtig vigtigt med en borgerlig regering. Hvis min person var det, der stod i vejen, så er det klart, så trækker jeg mig.

- Jeg gjorde meget for De Konservative og for at få forhandlet en aftale på plads.

- Jeg kan ikke sige, at tallene er urigtige, når jeg mener, at de er korrekte. Jeg kan ikke se, at jeg kunne have gjort noget anderledes, siger Eva Kjer Hansen.

Den afgående miljø- og fødevareminister gav en megafon til sin arvtager - Esben Lunde Larsen (V) - som han kunne bruge, når han skulle gøre opmærksom på tal i kommende lovforslag.

Gaven har slet skjult henvisning til, at Eva Kjer Hansen mener, at hverken De Konservative eller rød blok har hørt ordentlig efter, når beregningerne fra landbrugspakken er blevet gennemgået.

- Brug den, så du er sikker på, at alle i lokalet har hørt, hvad du siger, lyder det fra Eva Kjer Hansen.

/ritzau/

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook