Der er folketingsvalg 18. juni, men allerede torsdag kan man sætte sit kryds.

Økonomi- og Indenrigsministeriet meddeler, at vælgerne kan brevstemme til valget fra torsdag og hele vejen frem til og med 16. juni, to dage inden valget.

Man kan brevstemme i alle kommunernes borgerservicecentre, og visser kommune giver ydermere mulighed for at stemme på biblioteker og andre offentlige institutioner.

Vælgerne kan stemme i hvilken som helst kommune, ikke kun i hjemkommunen. Man skal blot huske at medbringe legitimation, eksempelvis kørekort, pas eller sygesikringsbevis.

Danskere i udlandet kan brevstemme på danske ambassader og konsulater. Man skal dog sørge for at brevstemme i god tid, så brevet kan nå til Danmark inden valget begynder 18. juni klokken 9.

BNB