En bredbåndspulje til 300 millioner kroner er et af tiltagene i en ny vækstpakke med fokus på Udkantsdanmark. Nye tiltag ventes at begunstige landbruget og iværksætterne i tyndt befolkede områder.
Når regeringen mandag præsenterer en vækstpakke med fokus på landdistrikterne, vil et af de største tiltag være en såkaldt bredbåndspulje på 300 millioner kroner, som skal skabe vækst i nogle af landets mest tyndt befolkede områder.
I dag har kun 83 procent af befolkningen adgang til internet med en download-hastighed på 100 megabite, mens de resterende danskere i mange tilfælde er overladt til et mobilt netværk, der gør det svært at håndtere store filer og lade flere enheder være koblet op samtidig.
Ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er det bydende nødvendigt at ændre dette, hvis det skal være attraktivt for virksomheder og familier at bo i yderområderne.
»Det er klart, at det her løser ikke alle problemer, men for mig at se er 300 millioner kroner rigtig mange penge. Mange flytter fra landområderne, fordi de mangler den digitale infrastruktur. De har i perioder brug for hjemmearbejdspladser og for at kunne gå på nettet om aftenen, men hvis nettet er langsomt eller stort set ikke eksisterende, så er der en udfordring,« siger Lars Christian Lilleholt.
Han vurderer, at yderligere 7.000 til 40.000 husstande, virksomheder og sommerhuse vil kunne få bredbåndsdækning som følge af bredbåndspuljen.
Den manglende bredbåndsdækning har i årevis været et omdrejningspunkt i udkantsdiskussionen.
Steffen Damgaard er formand for Landdistrikternes Fællesråd, og han er ikke overbevist om, at bredbåndspuljen rækker til at skaffe bredbåndsdækning i alle dele af Danmark, men han vurderer, at forslaget kan afhjælpe en stor del af problemet.
»Der er områder, hvor det er umuligt at få en hurtig internetforbindelse, og det er altså noget som selv børnefamilier efterspørger, hvis de for eksempel spiller online. Men de fleste virksomheder har også behov for en hurtig internetforbindelse, der kan håndtere større mængder data,« siger Steffen Damgaard, der forklarer, at boliger falder i værdi, hvis de ligger i områder uden bredbånd.
»Ejendomsmæglerne siger, at de huse er svære at sælge, fordi folk ser det som basal infrastruktur.«
Fra landsmødets talerstol kom Lars Løkke Rasmussen også ind på vækstpakken, hvor han annoncerede, at pakken vil indeholde over 100 initiativer, der samlet set skal løfte velstanden med 2,5 milliarder kroner i de kommende år.
Med den netop indgåede finanslovsaftale afsatte regeringen og de borgerlige støttepartier 150 millioner kroner årligt de næste fire år til en række vækstinitiativer, som skal sparke gang i udkantsdanmark, og halvdelen af de penge går altså til bredbåndspuljen.
Det samlede beløb til vækstinitiativerne er ikke astronomisk, men til gengæld ventes regeringen at lancerer en række forslag som kan være principielle og have en større rækkevidde. Eksempelvis ventes landbruget at få en række lempelser på områder som kvælstofregulering, randzoner og antal dyr per hektar.
Vækstpakken ventes også at indeholde mere generelle erhvervspolitiske tiltag som lempelser af planloven og bedre lånemuligheder for iværksætterne.
Ifølge professor i landdistrikter, Anne-Mette Hjalager fra Syddansk Universitet kan bedre generelle vilkår for virksomhederne og bredbåndsdækning være med til at skabe rammerne for at etablere virksomheder og arbejdspladser på landet, men det er ikke det samme som, at udviklingen totalt vender.
»Man kan lige så godt glemme ideen om, at nogle af de store virksomheder bare lige flytter fra byen og ud på landet. Og så er spørgsmålet, om vi har de rigtige kompetencer på landet, der kan sætte gang i nye spændende virksomheder, der også har vækstpotentiale. Der er gode eksempler, men vi ved faktisk alt for lidt om det,« siger hun.
