S: Vi er opmærksomme på Syrien

V og K efterlyser dansk Syrien-plan

SYRIA-POLITICS-UNREST

Både Venstre og Konservative vil have regeringen til at komme med en klar plan for Syrien. Socialdemokraterne understreger, at regeringen arbejder på at få strammet sanktionerne. Her ses et billede fra youtube fra fredag 10. februar af en tank, som affyrer skud i Homs, hvor aktivister fortæller, at de er blevet hårdt angrebet af regeringsstyrker (arkivfoto). (Foto: -) Se stort billede

Både Venstre og Konservative vil have regeringen til at komme med en klar plan for Syrien. Socialdemokraterne understreger, at regeringen arbejder på at få strammet sanktionerne.

Folketingets opposition savner en klar dansk holdning i forhold til Syrien, hvor volden i de seneste dage er intensiveret i specielt byen Homs.

Både Venstres og Konservatives udenrigsordførere opfordrer regeringen til at sætte Syrien på den danske dagsorden.

LÆS OGSÅ: Granatild dræber fire i Homs

- Jeg savner en samlet tilgang, hvor man siger, nu gør vi det, og hvis det ikke virker, så gør vi noget andet. Jeg har ikke de samme analytiske midler, som regeringen har, men jeg ville ønske, at man var på forkant, siger Søren Pind (V) til DR.

Liberal Alliances Mette Bock mener, at situationen i Syrien er så alvorlig, at den danske regering skal trække sin ambassadør hjem, men det mener Per Stig Møller (K), ville være forkert.

- Det er rigtigt, at vi mangler en klar plan. Men jeg mener ikke, vi skal trække nogle ambassadører hjem, før det er en EU-beslutning. For hvem i alverden skal så aflevere bekymringerne til Syrien. De læser jo ikke vores aviser. Og så har vi øjne og ører på stedet, hvis ambassadører er der, siger Per Stig Møller til Berlingske Nyhedsbureau.

LÆS OGSÅ: Syriske uroligheder rammer ny by

- Jeg mener, EU og den arabiske liga skal sætte sig sammen for at lave en fælles aktion mod Syrien og udvide forbuddet om indrejseforbud mod Assads nærmeste kreds og indefrysninger af disse menneskers bankkonti, så omgivelserne omkring ham begynder at sige til Assad, at det her kan vi ikke leve med, siger han.

Hos Dansk Folkeparti mener man til gengæld, at Danmark skal lade Syrien være i fred.

- Jamen, jeg forstår ikke, hvad Søren Pind vil have, den danske regering skal gøre. Det er en borgerkrig, der udspiller sig i Syrien, og den kan og skal den danske regering ikke blande sig i. Jeg mener, vi skal støtte Røde Kors, så vi kan hjælpe de mennesker, der er nødlidende i Syrien, siger Søren Espersen.

I regeringspartiet Socialdemokraterne er man heller ikke helt klar over, hvad Søren Pind præcis efterlyser, men udenrigsordfører Jeppe Kofod understreger, at den danske regering, der i øjeblikket har EU-formandskabet, er opmærksom på den meget alvorlige situation i Syrien.

LÆS OGSÅ: Nye blodige bombardementer i Syrien

- Jeg forstår ikke helt, hvad Søren Pind mener. Jeg kan bare sige, at det er vigtigt, at vi arbejder på en stærk fælles EU-holdning over for Syrien, og regeringen vil gerne have strammet sanktionerne efter den sidste uges tiltagende vold, siger Jeppe Kofod.

- Vi vil også meget gerne støtte Syriens nabolande i deres bestræbelser på at isolere Assad og kræve hans afgang. Så vi skal gå sammen med den Arabiske Liga og Tyrkiet. For som Assad behandler sin befolkning på, er han ikke legitim som leder, siger han.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: