V advarer mod "urimelige" miljøkrav

Venstre understreger i nyt EU-program, at miljøkrav ikke må stoppe væksten. Samtidig kræver partiet mere EU-forskning i miljøvenlig teknologi.

Venstre vil arbejde mod "urimelige" miljøkrav i EU.

Venstres bagland skærper kravet til, at miljøkrav og økonomisk vækst skal gå hånd i hånd i partiets nye EU-program.

- Venstre skal arbejde for en afbalanceret miljøpolitik, der ikke stopper udviklingen gennem urimelige forbud eller krav, hedder det i et ændringsforslag, der blev vedtaget på partiets landsmøde.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) stemte selv for formuleringen og afviser, at der skulle være tale om et miljømæssigt tilbageslag.

- Det er jo sådan set vores politik i dag. De krav, vi stiller, skal give mening økonomisk, siger han.

I Venstres nye hovedprincipper for EU fremgår det desuden, at partiet vil sætte "turbo" på den europæiske forskning i miljøvenlig teknologi. Venstre vil "kræve" en fordobling af de "fælleseuropæiske forskningsmidler til forskning i klimaforandringer samt vedvarende energi".

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: