Naser Khader talte over sig for åben skærm, da han fortalte at det var den Den konservative folketingsgruppe, der væltede Lene Espersen.

Det var ikke Lene Espersens beslutning at gå af som formand. Den beslutning tog den konservative folketingsgruppe.

Det står nu fuldstændig klart efter at Naser Khader afslørede det direkte på TV2 News.

Den officielle forklaring fra partiet har ellers været, at det var Lene Espersen, som selv tog beslutningen.

De færreste har troet på den udlægning, da det virkede helt urealistisk, at hun kunne sidde. Men nu er det altså helt klart.

- Der startede en lavine fra baglandet, der ikke kunne stoppes. Og så tog vi en beslutning om, at vi måtte gøre noget, forklarede Naser Khader på TV2 News.

Få minutter efter dukkede Per Stig Møller op og gentog historien om Lene Espersen selv havde taget beslutningen.