Uddannelsesministeren er klar med tiltag, der skal forhindre, at arbejdsmarkedet fremover flyder over med ledige akademikere.
Den rekordhøje arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får nu uddannelsesminister Morten Østergaard (R) til at løfte pegefingeren over for de videregående uddannelser.
Universiteterne skal have større fokus på de studerendes fremtidige beskæftigelsesmuligheder, når de tilrettelægger deres uddannelser, lyder budskabet fra ministeren, efter at Berlingske tirsdag kunne beskrive, hvordan ledigheden blandt unge akademikere er historisk høj.
Morten Østergaard peger især på de uddannelser, som traditionelt har rettet sig mod det offentlige, fordi jobmulighederne her bliver færre i fremtiden.
- Det betyder ikke, at alle skal være ingeniører, men nogle uddannelser skal have større fokus på erhvervslivets behov, siger han til Berlingske.
Udmeldingen kommer samtidig med, at de nye såkaldte udviklingskontrakter for universiteterne for de næste tre år bliver præsenteret i dag, onsdag. De indebærer, at universiteterne skal opstille mål for, hvor høj den såkaldte beskæftigelsesgrad skal være for nyuddannede.
Desuden overvejer ministeren, om de videregående uddannelser skal oplyse unge om deres jobmuligheder, når de søger ind på universitetet. Det kan f.eks. ske i forbindelse med studievejledningen eller den koordinerede tilmelding.
Det er på høje tid med sådanne tiltag, lyder det fra tænketanken DEA, som i en ny analyse konkluderer, at der skal skabes tusindvis af nye job frem mod 2020, hvis ikke endnu flere akademikere skal gå ledige. Det skyldes, at der ifølge DEA vil være 9.000 flere kandidater og 15.000 bachelorer end i dag med regeringens målsætning om, at 60 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse.
- Med de nedskæringer, vi har udsigt til i det offentlige, vil vi stå med en masse akademikere, der ikke kan få job. Derfor bliver vi nødt til i højere grad at indrette uddannelserne efter, hvor der er job, siger vicedirektør i DEA Bjarne Lundager Jensen til Berlingske.
Han bakker op om at reformere taxametersystemet, så universiteterne bliver belønnet efter hvor mange, de får i job, i stedet for hvor mange, der består eksamen, sådan som DI efterlyste i Berlingske tirsdag. Men det afviser både ministeren og universiteterne foreløbig.
- Så meget information som muligt. Men vi må ikke falde i den grøft, hvor vi tror, at vi kan forudsige arbejdsmarkedet om fem-otte år, siger rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, Aarhus Universitet, til Berlingske.
BNB
