Tre ud af fire unge siger i ny undersøgelse nej til at sænke valgretsalderen fra 18 til 16 år. De unge føler sig ikke klædt på til at sætte kryds, mener ekspert og fortalere for at sænke valgretsalderen.
Kun hver fjerde ung mener, at valgretsalderen skal sænkes fra 18 til 16 år. Det viser en undersøgelse, som foreningen YouGlobe gennemført i forbindelse med besøg på en lang række ungdomsuddannelser.
»Vi har simpelthen ikke den erfaring, der skal til, for, at vi kan give en kvalificeret stemme. For mange unge ved ikke nok om politik og er for letpåvirkelige,« skriver en ung i et svar i forbindelse med undersøgelsen.
Jonas Hedegaard Hansen, der er valgforsker ved Københavns Universitet, mener, at den unges svar er meget sigende for mange unges opfattelse.
»En del unge føler i dag, at de ikke er kloge nok til at deltage - de ved ikke nok om politik, og de synes, det er indviklet,« siger han og uddyber:
»Det er vigtigt at understrege, at det er en følelse, de har, fordi for det første er der ikke en bestemt eksamen i paratviden, man skal bestå for at kunne stemme. For det andet ser vi, at den gennemsnitlige unge - især gymnasieeleven - klarer sig rimelig godt i forhold til vidensspørgsmål om politik. Men de har en følelse af, at de ikke ved ret meget, og den usikkerhed kan godt få dem til at tænke, at så er det ikke dem, der skal til at stemme.«
Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, er enig.
»De unge tolker det som meget sværere at skulle deltage i demokratiet, end vi voksne gør. De mener, at man skal have et vist niveau af viden.«
Signe Bo mener, der er behov for både at sænke valgretsalderen og gøre de unge klar over, at de ikke behøver være professor for at sætte krydset.
»Jeg synes, undersøgelsen viser, at det er en god ide at gøre mere ud af at introducere de unge for demokratiet og forklare dem, hvad det egentlig handler om. At man ikke behøver have styr på hele verden for at sætte sit kryds. Man skal have sin meningers mod og respekt for den indflydelse, man har som vælger, og den respekt har de i høj grad som 16-årige,« siger hun.
Både Danske Skoleelever og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom kæmper for en valgretsalder på 16 år, og undersøgelsen rokker ikke ved det ønske.
»Jeg tror faktisk, at vi ville kunne få et langt stærkere og bedre demokrati, hvis flere - særligt unge - kunne være med til at tage stilling og være udslagsgivende for, hvilken retning samfundet skal,« siger DSU-formand Alexander Grandt Petersen.
Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever, ærgrer sig over, at så få unge i undersøgelsen støtter et opgør med valgretsalderen. Hun mener, folkeskolen har en stor opgave i at klæde ungdommen på til demokrati og til at kunne stemme som 16-årig.
»Det er utroligt, at man først i 8. klasse får lov til at arbejde med finanslov og sådanne emner. Jeg mener, at man allerede i første klasse burde begynde at tale med eleverne om, at de er en del af samfundet, og at de en dag skal bidrage til, hvordan det skal fungere,« siger hun.
Alexander Grandt Petersen er på bølgelængde.
»Vi mener, at man skal begynde meget, meget tidligere med samfundsfag. Det skal jo ikke være samfundsfagsundervisning som i de ældre klasser, men viden om og forståelse for, hvordan et demokrati fungerer, kan man sagtens lære børn.«
Jonas Hedegaard Hansen fortæller, at forskningen viser, at en lavere valgretsalder giver valgdeltagelsen et nøk i den rigtige retning.
»Hvis de unge har deres første valg, mens de bor hjemme hos mor og far, så er chancen for, at de stemmer markant større, end hvis de er flyttet hjemmefra. Så hvis man ser snævert i forhold til valgdeltagelse, så peger det på, at det vil være en god ide at sænke valgretsalderen«.
