Medlem af Radikal Ungdom Sigrid Friis Prochowsky mener ikke, at et burka- og niqabforbud hører hjemme i Danmark.
Medlem af Radikal Ungdom Sigrid Friis Prochowsky mener ikke, at et burka- og niqabforbud hører hjemme i Danmark.

Sommervarmen er over os, og jeg har lige shoppet mig en ny bikini. På de danske strande trives det danske frisind i stor stil.  Nogle hopper i bølgen blå i bare bryster, andre bader helst i burkini. Og begge dele er helt fint.

For hvad betyder det egentlig for os, hvad andre har eller ikke har på? Diskussionen om et muligt forbud mod burkaer og niqab er dukket frem, fordi de her typer af påklædning for mange mennesker bliver symbolet på social kontrol og tvang – og det forstår jeg godt. For det er svært at forholde sig til folk, når man ikke kan se deres ansigtsudtryk. Det udfordrer mig og hele mit samfundssyn, når individer iklæder sig en dragt, der får deres personlighed og forskelligheder til at forsvinde fuldstændigt.

Men jeg forstår ikke, hvordan et frisindet og frihedselskende folk som danskerne, kan møde den udfordring med forslag om forbud.

Vi bryster os af at være et tolerant, moderne og frit samfund. Men med et burkaforbud møder vi minoriteter med skepsis, intolerance og tvang. Det bliver en smagsdommer-stat, der skal sortere i passende og upassende klædedragter for sin befolkning. Helt ærligt, bland jer uden om!

I vores iver efter at frigøre de burkaklædte kvinder, gør vi dem faktisk ligeså ufrie, som hvis deres familie, ægtefælle eller religion har besluttet, hvordan de skal gå klædt - Sigrid Friis Proschowsky

Detailstyringen af vores fremtoning i offentligheden griber om sig. For forskrækkelsen over dem, der går klædt i mere eller mindre stof end os andre, går faktisk begge veje. I Danmark er vi eksperter i at dømme andre menneskers udseende – og du kan så let træde ved siden af. For uanset hvordan du går klædt, så skaber andre automatisk deres egen fortælling om hvem, du er.

Når unge, korthårede fyre med hængerøv og omvendte kasketter gør larmende entré i et s-tog, antager nogen, at de må være en flok ballademagere. Når kvinder med botoxlæber og silikonebryster kommer trissende gennem gågaden i stilletter, antager nogen, at de må være overfladiske eller måske endda ubegavede.

Når jeg kommer i skrigende magenta merchandise med et stort, hvidt ”B” på maven på vej hjem efter et radikalt gadeevent, kan jeg ind imellem se at folk ruller øjne. En gang var der én, der kommenterede: ”Du er ung og naiv nu, men du bliver klogere”. Men hvad ved han om mig og mine politiske overvejelser?

NaserKhader Bylinefoto2011

Fordommene stortrives i den danske andedam. Og på samme måde møder vi også kvinder klædt i burka eller niqab med en række fordomme. Helt ærligt – tænk hvis nogen af disse kvinder frivilligt har valgt at bære burka. Så er det da dybt krænkende at forbyde dem dét valg, de har truffet. Måske har nogle af disse kvinder ikke selv truffet deres valg, men er underlagt social kontrol fra familie, ægtefælle eller deres religion. Men hvad nytter et forbud så?

Det nytter ingenting. Når forældede normer og gamle regelsæt fortæller kvinder, hvad de skal have på, er det problematisk. Men det er ligeså problematisk, hvis politikere eller stat fortæller dem, hvad de ikke skal have på. I vores iver efter at frigøre de burkaklædte kvinder, gør vi dem faktisk ligeså ufrie, som hvis deres familie, ægtefælle eller religion har besluttet, hvordan de skal gå klædt.

Der er intet at vinde ved et burkaforbud. Tværtimod sætter vi vores frisind på spil. Jeg håber ikke, at politikerne gør alvor af det, for vi bliver et mindre frit samfund af at regulere tøjstil. Nu tager jeg på stranden – og om jeg bader i burkini, bikini eller med bare bryster er mit helt eget valg.

Skrevet af Sigrid Friis Proschowsky, Radikal Ungdom

SMS

Hitter på Facebook