Magnus Von Dreiager er kandidat for de Konservative til kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk og formand for Lyngby-Taarbæk, Konservative Ungdom.
Magnus Von Dreiager er kandidat for de Konservative til kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk og formand for Lyngby-Taarbæk, Konservative Ungdom.

Skal integrationen lykkes, er det nødvendigt at tage et opgør med de muslimske friskoler. Første skridt på vejen er at få dem lukket, skriver Magnus Von Dreiager, medlem af Konservativ Ungdom, i et debatindlæg.

Skeletterne bliver ved med at vælte ud af skabet i sagen om den muslimske friskole Nord-Vest Privatskole. Ikke nok med at der er blevet fundet undervisningsbøger om jihad og martyrer på skolen og andre tydelige tegn på indoktrinering, så kan forældrene heller ikke finde ud af at betale deres børns skolepenge.

Det er ikke nogen enlig svale, for syv ud af de elleve skoler, som Styrelsen for Kvalitet og Undervisning holder øje med, er muslimske friskoler. Et tal der skriger til himlen om handling fra politikernes side. Vi kan ikke blot lade se til, mens den islamistiske indoktrinering af børn i Danmark fortsætter. Det værste af det hele er, at det er skatteborgerne, der finansierer det meste af gildet, og det har stået på i længere tid, uden nogen har spærret øjnene op.

Gadefoto fra Nordvest privatskole.

Den tidligere skoleleder og nuværende souschef på skolen har på de sociale medier udtrykt sympati med den libanesiske terrororganisation Hizbollah. Yderligere skulle han have et tæt forhold til det iranske præstestyre, der er med til at give økonomisk støtte til muslimske friskoler for at fremme islamisering og jihadiseringen af shia-muslimer.

Alarmklokkerne bør ringe for fulde udblæsninger, og derfor bør Nord-Vest Privatskolen selvfølgelig lukkes omgående. Det er umuligt at vende det blinde øje til, at vi har så stort et problem med muslimske friskoler, og derfor må de andre også lukkes.

Vi hører aldrig noget til problemer med de jødiske friskoler, og derfor bør vi selvfølgelig erkende, at de muslimske friskoler udgør et særligt problem. Nogle er helt sikkert fine, men det er fuldstændig uacceptabelt, at muslimske friskoler indoktrinerer børn, så de senere kan drage i hellig krig.

Nord-Vest Privatskole

Alle de muslimske friskoler udgøres af elever, hvor halvdelen har en anden etnisk herkomst. Alle skoler, der har dette, bør lukkes. Det er at gøre de mange unge, der i dag går på skolerne, en kæmpe børnetjeneste, hvis vi fortsætter med at vende det blinde øje til. Skal vi få succes med integrationen, så er det nødvendigt at tage et opgør med de skoler. Når folk kommer til landet skal de assimileres, og det sker altså bedst, hvis de kommer i danske skoler, hvor flertallet af børnene har en dansk baggrund. På en måde kan de også bedst tilegne sig de danske værdier.

Venstrefløjen forholder sig som altid alarmerende tavse hver gang, at deres rosenrøde billede om integrationen begynder at krakelere. De siger selv, at de har løsningen på integrationsproblemerne, men det er blot at se på Københavns Kommune, hvor der har været rødt styre i årtier, og integrationen går forfærdelig. Før vi kan løse problemerne, så er det nødvendigt at erkende problemerne, som vi har med islam i Danmark og indvandringen fra de muslimske lande.

Nord-Vest Privatskole

Det indebærer også at acceptere kvindelige autoriteter. Et problem for mange muslimske drenge er, at de kun kan acceptere mandlige lærere til at undervise dem. Den holdning må de og deres forældre pakke langt væk, for sådan spiller klaveret altså ikke i Danmark.

Kan de ikke acceptere det, så må de finde et andet land, hvor deres børn kan blive oplært med muslimske værdier og traditioner. For det skal vi ikke acceptere i Danmark, men vi kan desværre konstatere, at der er noget grueligt galt med opdragelsen i flere muslimske hjem, når børn i Danmark stadigvæk kan have sådan et middelalderligt syn på kvinder.

Første skridt på vej for at løse de problemer er at få lukket de muslimske friskoler.

Skrevet af Magnus Von Dreiager

SMS

Hitter på Facebook