Folkebevægelsen mod EU vil presse politikerne til at lade danskerne stemme om medlemskabet på ny.

København: Skal Danmark melde sig ud af EU?

Det spørgsmål mener Folkebevægelsen mod EU, at det er på tide, at danskerne får lov at svare på.

Den tværpolitiske bevægelse, der holder landsmøde i denne weekend, sætter derfor gang i en underskriftsindsamling, der skal presse de danske politikere til at sende spørgsmålet til folkeafstemning.

- Når man sammenligner EU i dag med det EU, danskerne meldte os ind i for over 40 år siden, så er der sket en voldsom udvikling fra et handelssamarbejde til en europæisk union, der blander sig i stort set alle dele af vores samfund, siger bevægelsens europaparlamentsmedlem Rina Ronja Kari.

- Der synes vi, at det er fair nok, at man lige bliver spurgt: Var det rent faktisk det, I ville? Eller vil I hellere for eksempel melde jer ud af EU?

Uanset, hvor mange underskrifter det lykkes Folkebevægelsen mod EU at samle ind, kan det dog ikke juridisk set fremtvinge en folkeafstemning.

- Den her underskriftsindsamling handler simpelthen om at lægge pres på politikerne for at få en folkeafstemning, så det er befolkningen, der kan bestemme, om man skal fortsætte medlemskabet, forklarer Rina Ronja Kari.

Ønsket kommer samtidig med, at Storbritanniens premierminister, David Cameron, forsøger at overbevise den britiske befolkning om at stemme ja til fortsat EU-medlemskab med basis i en aftale, som han har indgået med de øvrige EU-lande.

Bliver det et ja til aftalen, der blandt andet betyder, at Storbritannien kan begrænse velfærdsydelser til andre EU-landes borgere, bliver briterne i EU. Bliver det et nej, melder landet sig ud.

Spørgsmål: Ønsker I en aftale efter britisk forbillede?

- Nej. Vi synes, det er en dårlig aftale, Cameron har lavet med EU, som ikke tager hånd om det demokratiske underskud.

- Vi synes, at man skal have en fair og straight-up folkeafstemning om det grundlæggende spørgsmål: Ønsker vi at blive i EU, eller ønsker vi at træde ud af EU og i stedet lave et andet europæisk samarbejde? Det er befolkningen, der skal træffe det valg.

/ritzau/