De er igen relevante efter, at Wikileaks offentliggjorde Irak-dokumenter i oktober.
De viser, at danske tropper udleverede fanger til irakisk politi, hvis brutale metoder var velkendte og lod andre om at tage fanger for at ungå juridisk ansvar.
- Det er for alvorligt til, at jeg svarer på må og få. Jeg har ikke adgang til arkiverne mere, så jeg kan ikke svare på de meget konkrete spørgsmål, selvom de selvfølgelig er helt relevante. Svarene skal være knivskarpe og komme fra en minister med embedssystemet i ryggen, siger Søren Gade.
Som forsvarsminister sagde han i 2007, at 'man ikke har kendskab til mishandling eller tortur af personer tilbageholdt og overgivet af danske styrker'. I dag står det klart, at danskere deltog i tilfangetagelsen af f. eks. terroristen Abbas Alawi, der blev henrettet af irakisk politi. Ifølge dagbladet Information drøftede den danske ambassadør i Irak drabet med Iraks udenrigsminister under et møde i juni 2005.
Flere kilder mener, at Gade må have kendt til mødet -og dermed udleveringen.
Kendte du til mødet?
- Det er et rigtig giftigt spørgsmål. Det er alt for vigtigt til, at jeg slynger ud, hvad jeg lige kan huske. Men det er ikke noget, der ringer en hel masse klokker.
Hvornår har vi ansvar for fangerne?
- Når de er i vores varetægt. Vi følger folkeretten. Vi var der for at hjælpe irakerne med at overtage ansvaret. Så det er naturligt, at det er irakere, der anholder. Jeg kan ikke lægge hovedet på blokken og sige, at der ikke er sket noget et sted. Men vi gjorde, hvad der stod i vores magt for at undgå, at folk blev udsat for overgreb.
Ifølge en jurist fra Amnesty International, så er der medvirkeansvar i situationer...
- Det vil komme frem, at vi har taget det meget alvorligt. Vi sad ikke på hænderne.






















