Udlændingestyrelsen forsøger at udstille chefkonsulent Jens Weise Olesen ved at fremlægge en intern mail. Chefkonsulent Jens Weise Olesen erkender, at det ikke ser kønt ud.

En af Eritrea-sagens centrale embedsmænd chefkonsulent Jens Weise Olesen bliver nu udfordret på egne ord. For Weise Olesen har de seneste uger kritiseret sine chefer for at ville opnå et bestemt - og måske politisk - resultat med den meget omtalte Eritrea-rapport.

Men Udlændingestyrelsen har vedhæftet en af Jens Weise Olesens egne mails i en uddybende redegørelse til justitsminister Mette Frederiksen (S). Justitsministeriet valgte inden offentliggørelse at fjerne e-mailens eksakte ordlyd, men Berlingske har læst Jens Weise Olesens e-mail til kontorchef Jakob Dam Glynstrup fra 19. oktober i år. Og indholdet af mailen sår tvivl ved nogle af de kritikpunkter, som Jens Weise Olesen tidligere har fremført i Berlingske.

Det har været et omstridt punkt i debatten om Eritrea, hvorvidt det er muligt at rejse tilbage til landet, hvis man betaler to procent af sin løn i skat og underskriver et såkaldt angrebrev.

Weise Olesen skriver i mailen fra 19. oktober:

»Der er masser af personer udrejst illegalt og som kommer hjem på besøg efter at de har betalt skat og har skrevet under på et angrebrev.«

Han skriver videre, at Dansk Flygtningehjælp blot »skal slappe af.«

»For vi har altså ikke været i Nordkorea eller bare noget der ligner,« står der i mailen fra Jens Weise Olesen.

Han understreger samtidig, at Eritrea slet ikke behandler desertører så skidt.

»Vi fik igen bekræftet at man ikke driver unge mennesker langvarigt i fængsel blot fordi de har unddraget eller er deserteret. Der kan være tale om nogle få dage, og det er der vel ikke noget at sige til.«

Jens Weise Olesens e-mail er en reaktion på en tidligere e-mail fra kontorchef Jakob Dam Glynstrup sendt samme dag kl. 16:10. Her spørger kontorchefen, om chefkonsulent Jens Weise Olesen og specialkonsulent Jan Olsen, som foretog den fulde rejse til Eritrea for Udlændingestyrelsen, er kommet i besiddelse af nye oplysninger.

»Jeg skal derfor høre om der er kommet noget frem som modsiger, at personer som er udrejst illegalt (i et vist omfang, ihvertfald), tager hjem på ferie?,« spurgte kontorchefen.

Jens Weise Olesen e-mail er opsigtsvækkende, fordi han netop har kaldt påstanden om at kunne rejse hjem mod at betale to procent i skat og underskrive et angrebrev for »spekulativ.«

I samme interview lagde Weise Olesen også vægt på, at det var kontorchefen, som jagtede oplysningen om de to procent og angrebrevet.

»Mens vi alle tre var i Eritrea, havde vi været ude ved nogle kilder, som havde hørt, at nogle eritreere var vendt hjem mod at betale to procent af deres løn og underskrive et såkaldt angrebrev. Vi var kommet tilbage til vores hotel og sad på et af værelserne, da ordene fra vores kontorchef faldt således: Hvis det her holder i nævnet, så er der lønforhøjelse, drenge,« sagde Jens Weise Olesen til Berlingske 14. december.

I et tidligere interview med Berlingske 9. december sagde Weise Olesen også om de to procent og angrebrevet:

»Normalt vil vi forsøge at efterprøve sådan en oplysning. Men i stedet for at lede efter dokumentation og spørge ind fik vi at vide, at nu kunne vi godt rejse hjem. Vi havde, hvad vi skulle bruge, sagde vores chef.«

Han indskød også, at der var små tegn på forbedringer i Eritrea, men understregede samtidig at der ikke var sket i de store forandringer.

Jens Weise Olesen har fået en advarsel af Udlændingestyrelsen og er i dag sygemeldt.

I et interview med Berlingske onsdag forklarer Jens Weise Olesen, at Udlændingestyrelsen forsøger at blande æbler og pærer. For den gruppe, som han refererer til i e-mailen er eritreere med udenlandsk pas, som jævnligt flyver tilbage til hjemlandet. I e-mailen står der netop »hjem på besøg.«

»Mens vi var i Eritrea, oplevede vi, at flyene var fulde af eritreere fra Kairo og Istanbul, men det er altså folk, som rejser ud og ind. Flere af dem har fået statsborgerskab i andre lande. De har jo intet at gøre med asylansøgere i Danmark, hvoraf mange kommer uden pas og nogle helt uden identitetspapirer,« siger Jens Weise Olesen.

Han mener, at det er misvisende af Udlændingestyrelsen at lægge den pågældende e-mail frem for at det til fremstå, som om han var enig med ledelsen.

Han anerkender dog, at han 19. oktober - to dage efter at han var landet fra Eritrea - strakt sig for langt for at komme sin chef i møde. Weise Olesen havde netop fået det indtryk, at kontorchefen ønskede at tegne et pænt billede af Eritrea.

»Det kan jeg jo se af mailen. Jeg kan godt se, at det ikke ser kønt ud, og det kan bruges imod mig. Men den er altså blot en uformel oplysning til min chef, som skulle bruge den til en referencegruppe. Det ændrer ikke ved, at jeg på ingen måde kan acceptere den måde, man skruede hele rapporten sammen på. Det var jeg uenig i dengang, og det er jeg uenig i dag,« siger Jens Weise Olesen.