Topembedsmænd hemmeligholdt oplysninger om alvorlige regnskabsproblemer på Institut for Menneskerettigheder.

Under de seneste finanslovforhandlinger hemmeligholdt topembedsmænd i Udenrigsministeriet oplysninger for udviklingsministeren og Folketinget om alvorlige regnskabsproblemer på Institut for Menneskerettigheder (IMR), viser Informations aktindsigter hos ministeriet.

Det skete, selv om regeringens finanslovsforslag i efteråret 2011 indebar en forøgelse af bevillingen til instituttet fra 11,5 millioner kroner til 21,5 millioner kroner.

- Det er helt forrykt, at vi ikke fik noget at vide, siger DFs finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.

Det var Enhedslisten, der havde krævet bevillingen til IMR forøget, men også partiets politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, mener, at hun og resten af Folketinget »skulle have haft de oplysninger - ikke mindst i en situation, hvor vi sad og diskuterede en ekstrabevilling til instituttet.«

Allerede i april 2011 blev Udenrigsministeriet orienteret om, at instituttet havde skjult tab i sine regnskaber for, hvad der skulle vise sig at være 3,2 millioner kroner. Det var foregået i perioden 1997-2008, men Rigsrevisionen var fortsat kritisk over for IMRs regnskabsprocedurer.

I november nåede oplysningerne frem til departementschef Claus Grube. Men selv om udviklingsministeren ifølge ministeriets retningslinjer skal orienteres i sager om potentielle tab på over én million kroner, gav departementschefen ikke udviklingsminister Christian Friis Bach (R) besked. Det indrømmer både minister og departementschef.

Som Information lørdag kan afdække, korresponderede Claus Grube i stedet uden ministerens vidende om sagen med bestyrelsesformand i Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, Ole Lønsmann Poulsen, der er den øverste ansvarlige for IMRs regnskaber og har haft en lang karriere som topdiplomat i netop udenrigsministeriet.

Og de to tidligere kolleger drøftede vel at mærke mulighederne for at undgå at orientere Folketingets Finansudvalg. Først da finansloven i realiteten ikke længere stod til at ændre, fik Christian Friis Bach den 13. januar 2012 besked om sagen, og det var alt, alt for sent, mener ministeren i dag.

- Jeg har indskærpet, at det ikke var i orden, siger ministeren og tilføjer:

- Jeg har spurgt departementet i januar, om de kunne og burde have orienteret tidligere. Det har de svaret ja til, og de har påtaget sig ansvaret for, at det ikke er sket.