Ekspert: Det kan give mistanke om valgsvindel

Uåbnede brevstemmer flød i opgang i København

Folketingsvalg2011

Brevstemmer glemt i en opgang tilhørende Borgerservice i København. (Foto: Dennis Lehmann/Scanpix 2011) (Foto: Dennis Lehmann) Se stort billede

Mindst 30 brevstemmer er fundet i opgangen, hvor Københavns Borgerservice har kontor i Nørre Søgade, skriver Berlingske. 'Vi skal have en ny postkasse,' lyder det fra chefen for Borgerservice til Berlingske.

Da Sune Kristian Rosdahl i weekenden var på vej op ad trappen for at besøge en ven, så han noget usædvanligt på gulvet i opgangen Nørre Søgade 35 i København.

- Der ligger en del breve, som jeg går hen og kigger nærmere på. Det viser sig så at være brevstemmer adresseret til Borgerservice i København, fortæller Sune Kristian Rosdahl, der anslår, at bunken af post på gulvet indeholdt mere end 30 uåbnede brevstemmer.

SE BILLEDERNE: Her flyder brevstemmerne i opgangen

- Jeg tænkte, at det her strider mod min opfattelse af, hvordan tingene foregår i et veletableret demokrati som vores. Er det en bananrepublik? Der må være et sted, hvor de ikke har styr på deres processer.

Da Berlingske besøgte adressen søndag, lå brevstemmerne stadig på gulvet. Én brevstemme, en af de 40.000 som københavnerne afgav, er taget ud af sin brune konvolut, og man kan se følgesedlen med navn og adresse på den person, der har afgivet sin stemme på de Radikale samt stemplet fra kommunen, hvor den er afgivet: Tønder.

Professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen fra CBS er ikke i tvivl om, at sådan en fadæse med brevstemmer, der flyder i en opgang, kræver en forklaring:

- Man skal ikke se intriger bag hver en busk, men man kan ikke udelukke, at der er en svindeløvelse i den sag. Det kommer helt an på, hvad forklaringen er.

SE BILLEDERNE: Her flyder brevstemmerne i opgangen

Den gængse og korte livsvej for en brevstemme, afgivet to hverdage inden et valg, går selvsagt ikke via gulvet i en opgang. Det er heller ikke med i brevstemmens livscyklus, at risikere at havne mellem hænderne på almindelige mennesker, selv om der ifølge Borgerservice gøres alt for, at brevstemmer skal komme så korrekt og rettidigt ud til de enkelte valgsteder som muligt.

I det aktuelle tilfælde kan borgernes annonymitet, og stemmeafgivelse i det hele taget, ikke siges at have været godt passet på af Københavns Borgerservice.

Stemmerne er ugyldige

Inden direktør i Københavns Borgerservice Thomas Jakobsen forklarer, hvordan over 30 brevstemmer kan havne på et gulv, hvor alle vil kunne åbne dem og se identiteten på vælgeren, forklarer han, at alt plejer at være under kontrol og med kommunens folk som arbejdsbier i demokratiets tjeneste.

For eksempel kørte man tidligt på valgmorgenen tre hundrede brevstemmer ud til valgteder i ti taxaer for at nå at få så mange brevstemmer talt med til valget som muligt. Men ikke alle brevstemmer nåede altså deres bestemmelsessted i stemmeurne.

Thomas Jakobsen forklarer undskyldende, at der er tale om ugyldige stemmer, der er kommet ind, efter at fristen for afgivelse af brevstemmer er udløbet, og at han i øvrigt ikke kan forklare, hvordan brevstemmerne er havnet på gulvet i Borgerservices' opgang.

- Det er en fejl. Det skal ikke ske. Vi har en privat lejer på øverste etage, der har nøgle til den pågældende postkasse, hvor brevstemmerne er blevet lagt. Han har det med at lægge posten på trappen, og den rutine skal der gøres op med.

Direktøren erkender:

- Jeg kan ikke afvise, at det er os, der har lavet en fejl.

'Borgerne kan være helt trygge'

Thomas Jakobsen beklager ikke kun, at private har kunnet få brevstemmerne mellem hænderne. Brevstemmerne er »modsat normal rutine« også lagt i den forkerte postkasse, der normalt bruges til aviser, og tilmed ankommet for sent til at blive talt med i valgresultatet.

- Det er Post Danmark eller vores interne post, der har været for sent ude. De lover altid, at posten nok skal komme frem i tide...

Gået på klingen om eventuelle konsekvenser af den lemfældige omgang med brevstemmer siger han til Berlingske:

- Vi skal have en ny postkasse. Men borgerne kan være helt trygge ved måden, kommunen håndterer brevstemmer på.

SE BILLEDERNE: Her flyder brevstemmerne i opgangen

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: